Opråb fra ung læge: Myndighedernes råd drukner i sociale mediers råbekonkurrence

Superfoods, der booster immunforsvaret. Ironman-konkurrencer og anden ekstremsport, der presser kroppen til det yderste. Alternativ behandling, vaccinemodstand, tarmskylning og mirakelkure med løfter om flad mave eller en krop fri for affaldsstoffer.

Pseudovidenskab og falske løfter er alle vegne, når danskerne skal navigere rundt i junglen af sundhedstilbud. Det mener i hvert fald ph.d. og læge Ida Donkin, der er aktuel med bogen ”Sygt eller sundt”, og som har gjort det til sin mission at skelne fup fra fakta i podcastserien ”Sundhedsjunglen”. 

Foruden de mange misinformationer, der florerer, tyder noget også på, at der er problemer med kalibreringen i danskernes sundhedskompas. I en årrække har TrygFonden og Mandag Morgen spurgt danskerne, om de oplever, at det er svært at finde ud af, hvad der er sundt og usundt. I 2011 var 25 pct. enige, i 2016 var 33 pct. enige og i 2017 var 44 pct. enige.

Ida Donkin, hvor er det – helt overordnet – den er gal med sundhedsdebatten i dag?

»Vaccineområdet er et godt sted at starte. Der har vi set en stigende mistillid over for lægernes anbefalinger og de oplysninger, myndighederne kommer med. Og at borgere er begyndt at søge information andre steder, end de normalt har gjort.«

»Især med HPV-debatten var det tydeligt, hvordan tilslutningen til vaccinen faldt drastisk, efter at en TV 2-dokumentar – men også diverse samstemmende røster på internettet og i de etablerede medier – satte spørgsmålstegn ved vaccinerne og de oplysninger, der kom fra myndighederne. I dag er tilslutningen til HPV-vaccinationen stigende, men for nylig var der alligevel en undersøgelse, som viste, at 31 pct. af danskerne stadig tvivler på, om vaccinerne er sikre. En anden undersøgelse viser, at der stadig er en del danskere, som tror, at MFR-vaccinen kan medføre autisme hos børn, selv om det er en af de myter, man fra myndighedernes side virkelig har lagt kræfter i at tilbagevise.«

Har der ikke altid floreret mange myter om sundhed?

»Jo, og især hvis man kigger på vacciner, har der altid været skeptikere og folk, som har stillet kritiske spørgsmål. Som udgangspunkt er det positivt, at vi ser kritisk på den information, vi får serveret. Men hvor det i gamle dage var Maren i kæret, der stillede sig op på ølkassen og råbte op, så lever myterne i dag deres liv på sociale medier, hvor de nyder godt af delinger, likes og kommentarer. Der bliver spillet på folks følelser, på konflikter, mistillid og andre ting, som vi ved, fremkalder reaktioner. Og algoritmerne er med til at skubbe den information, der kommer fra sundhedsfaglige kilder, og som måske er mere tør og kedelig, i baggrunden.«

Er danskerne for dårlige til at gennemskue, hvad der er sandt og falskt?

»Der er lavet studier, som viser, at vi mennesker – når vi skal træffe beslutning om noget – har en tilbøjelighed til at foretrække den information, der er mest af omkring os. Hvis vi tilpas mange gange bliver eksponeret for en løgn eller en konspirationsteori på internettet, vil mange af os til sidst tænke: ”Gud, det kan da godt være, der er noget om snakken”. Så det handler om, at den faglige information drukner i mængden og dermed bliver mindre betydelig for os, når vi skal tage stilling til spørgsmål om sundhed.«

En undersøgelse viser, at 44 pct. af danskerne i 2017 havde svært ved at finde ud af, hvad der er sundt og usundt, mod 25 pct. i 2011. Hvad har fået forvirringen til at accelerere så meget i fart?

»Jeg tror, det handler om, hvor vi søger vores information henne, og at der er mere information om sundhed tilgængelig end nogensinde før. Alle har fået et talerør med de sociale medier, og det er der mange, der udnytter. Vi bliver hele tiden præsenteret for budskaber, som stikker i hver sin retning. Medierne elsker at fortælle om nye forskningsresultater – også selv om de ikke er understøttet af den eksisterende forskning. Den ene uge får vi at vide, at det er ufarligt at drikke kaffe, og ugen efter får man hjertekarsygdom af alt over to kopper om dagen. Det kan man kun blive forvirret af, og samtidig er måden, man snakker om sundhed på, ofte meget sort-hvid. Noget er farligt, noget andet er det bedste for dig.«

Kan man tale om, at visse samfundsgrupper er mere til fals over for sundhedsmyter end andre?

»Vi ved, at der er ulighed i sundhed, og at mange lavtuddannede har svært ved at navigere i, hvad man skal spise for at holde sig fri for sygdom. Men der er også forvirring blandt folk med en lang uddannelse. De højtuddannede er fuldkommen klar over, hvad der er sundt og usundt, men synes måske ikke, at madpyramiden giver dem nok tilfredsstillelse. De vil skridtet videre og er mere fristede til at involvere sig med detoxkure, juicekure og alt muligt andet. Men ofte er det en rigtig dårlig løsning at hoppe med på de her trends.«

»Så vi står i et spænd, hvor der på den ene side er en masse danskere, som dør af overvægt, rygning og mangel på motion, og som har brug for en hjælpende hånd til at finde ud af, hvad sundhed er for en størrelse. På den anden side er der en gruppe, som griber sundhed helt forkert an – de overgør den, kan man måske sige.«

Kan du give et par eksempler på, at man overgør sundhed?

»Det kan være alt fra detoxkure og ”immunboostere” til at løbe en ironman. Moderat motion er sundt for kroppen, men det er ekstrem motion ikke. I hovedstadsområdet er sundhed for mange et statussymbol – en del af ens identitet. Man bliver veganer eller vil ikke spise gluten eller laktose, selv om man ikke har nogen egentlig allergi over for det.«

Hvad er den seneste sundhedstrend, du er stødt på, hvor du måtte tage dig til hovedet?

»På TV 2 var der forleden et program, ”Min sindssygt sunde familie”, hvor en mor fortalte, at hun dagligt tog aktivt kul. Og at det også var noget, hun engang imellem gav sine børn. Aktivt kul er noget, man kender fra hospitalernes akutmodtagelser, hvor det bliver givet som behandling, hvis man eksempelvis har drukket for meget alkohol eller har fået en overdosis af medicin. Altså til udpumpning. Kvinden i programmet havde helt misforstået meningen med aktivt kul og brugte det som en slags detoxkur, hvilket også er sådan, det promoveres på nettet, nemlig at det skal kunne binde giftstoffer. Problemet er bare, at vi ikke har giftstoffer i vores krop, når den i normal tilstand – det er jo det, leveren og nyren sørger for. Så hvis du tager aktivt kul, når du er sund og rask, er resultatet bare, at du får dovne tarme. Samtidig kan det aktive hul binde sig til de næringsstoffer og vitaminer, kroppen rent faktisk har brug for. Og derfor efterlade dig i mindre god tilstand, end før du indtog kullet. Det er ikke superskadeligt. Det er bare dumt.«

Er det udbredt, at vi i vores iver efter at leve sundt kommer til at leve usundt?

»Nogle gange har vi det i hvert fald med at glemme, at kroppen udmærket kan klare rigtig mange ting selv. Og vi får hevet alle mulige virkemidler ind, som kun gør alting værre. Hvilket er superærgerligt, for som udgangspunkt er det godt, at folk er proaktive i forhold til deres egen sundhed. Når folk, der er i behandling, tager ansvar og bygger ovenpå de informationer, de får fra deres læge, er det ofte en god ting. Vi har kun 10-12 minutter til en lægekonsultation og har ikke altid tid til at få svar på alle vores spørgsmål, og der kan internettet være en stor hjælp. Problemet opstår, hvis man havner et sted, der ikke er funderet på faglig information.«

Hvad er dit råd til folk, der skal finde rundt i sundhedsjunglen?

»Tænk over, hvem kilden er til den information, du får serveret, f.eks. når du klikker rundt, læser overskrifter, falder over en debat på heste-nettet.dk eller min-mave.dk. Gå ind på sundhed.dk og søg derinde frem for på Google. Så er du sikker på, at du er inden for en ramme, hvor du kan stole på de informationer, der dukker op – også selv om informationerne kan virke tørre og måske er svære at relatere til.«

Lever den digitale kommunikation om sundhed mellem myndigheder og befolkning op til dine forventninger?

»Nej, vi har ikke formået at tilpasse os ændringen i måden at kommunikere på, som er fulgt med internettet og de sociale medier. Vi har i for høj grad en forestilling om, at folk lytter til det, vi siger, og så følger anvisningerne. Og glemmer, at der er andre, som også giver information, men som er bedre til at tale ind i almindelige menneskers virkelighed og behov, og som gør, at den information, der kommer fra lægerne, drukner.«

Hvad skal myndighederne og lægerne gøre anderledes?

»Måske er det ikke nok bare at kommunikere tydeligt og slå caps lock til. Man skal tænke over, hvad der er den gode kommunikation, og hvordan kommunikationen skal formes, for at modtageren retter sig efter den. Vi går ikke længere ned og henter en tekstpjece i lægens venteværelse, når vi vil have svar på sundhedsspørgsmål. I stedet søger vi efter videoer på YouTube. Jeg tror fortsat, myndighederne har et godt stykke vej igen, før de kan udkonkurrere de øvrige informationskilder på internettet.«