Tips til børnenes lektielæsning: Del lektierne op, uddel stjerner og giv highfives

Det er midt i ulvetimen sent på eftermiddagen, og både børn og voksne er trætte efter en lang dag, men alligevel skal skolebøgerne op af tasken og blyanterne findes frem, og hvad der skulle have været en hyggelig stund med lektielæsning, ender med at blive et levende mareridt for alle parter. Men der er heldigvis gode råd at hente, hvis man spørger Charlotte Andersen.

»Lektielæsning fylder meget i børnefamilier, og det skal indlæres fra dét øjeblik, barnet starter i skole, så man kan opbygge en god rytme. Hvis lektielæsningen er et problem derhjemme, er det aldrig barnet, der er problemet. Det er problemet, der er problemet, og det må man forsøge at løse. Det er en rigtig god idé at tage fat i skolen og lærerne, for det kan være, at niveauet er for højt,« siger hun.

Charlotte Andersen er tidligere folkeskolelærer og har i en årrække arbejdet med at vejlede lærere, pædagoger og forældre i, hvordan man skaber bedst mulig læring og udvikling. Til dagligt arbejder hun som leder af Ressourceteamet på Maglegårdsskolen i Gentofte Kommune. Derudover har hun skrevet en række bøger, herunder "Se, hør og forstå dit barn", der er en guide til forældre i at støtte deres børn bedst muligt – også når der skal læses lektier. Her spiller strukturering en afgørende rolle for, om lektielæsningen bliver en succes.

»Børn elsker forudsigeligheden i at vide, hvad de skal hvornår. Derfor er det en rigtig god idé at sætte sig ned og kigge på skema og ugeplan og finde det tidsrum, hvor det vil passe bedst – også i forhold til barnets fritidsaktiviteter og legeaftaler. Man skal ikke tage det dag til dag, men planlægge. Hvis barnet eksempelvis går til håndbold tirsdag aften, er det en god idé at lægge lektierne lige efter skole. Nu er alle forskellige, og derfor vil det for nogle give mest mening at gøre det før aftensmaden, mens andre hellere vil have det overstået inden,« siger Charlotte Andersen, der selv er mor til tre børn.

Del lektierne op

Når man har styr på, hvornår det vil passe bedst at læse lektier med sit barn, skal man finde ud af hvor. Nogle børn koncentrerer sig bedst, når de sidder på gulvet, mens andre hurtigt bliver distraheret, hvis lektielæsningen foregår ude i køkkenet, når der laves mad. Andre igen foretrækker at have en radio tændt.

»Alle børn er forskellige, og her har forældrene den fordel, at de kender deres barn bedst og ved, hvilke rammer der skal sættes, for at barnet bedst kan koncentrere sig. Hvis barnet har svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen, kan man med fordel dele lektierne op. Hvis barnet ved, hvad der skal ske hvornår, kan det bedre forholde sig til det,« siger Charlotte Andersen.

Ofte er det en fordel at dele lektierne op i mindre bidder, så i stedet for bare at skulle lave matematik, kan man aftale med barnet, at først skal der laves tre opgaver, så matematikspil på iPad’en i ti minutter, og så endnu tre opgaver. Foruden at opdele lektierne skal man gøre det overskueligt for barnet. Derfor skal man have lineal, blyant, viskelæder og lommeregner klar, og hvis et barn har svært ved matematikken og skal lave en hel side med opgaver, kan man dække nogle af opgaverne til med papir, så det virker mere overskueligt.

Charlotte Andersen påpeger, at man som forælder også kan spørge barnet til råds, i forhold til hvordan lektierne skal gribes an, men dog uden at barnet ender med at bestemme det hele. På den måde føler barnet sig forstået, og det kan være med til at holde motivationen oppe.

Giv barnet stjerner

Et andet værktøj til at bibeholde motivationen hos barnet kan være at give stjerner, når det har løst en opgave. Det kan være med et klistermærke, ved at tegne en stjerne eller give en highfive. Det kan også være, at barnet får lov til at bestemme en aktivitet, familien skal lave i weekenden. Belønningssystemet handler om at anerkende barnet, forklarer Charlotte Andersen:

»En ydre belønning skaber indre motivation, men en belønning behøver ikke nødvendigvis være en gave. Det handler om at give barnet følelsen af at blive set, og her er det vigtigt, at forældrene skruer forventningerne ned på barnets niveau. Hvis barnet oplever, at der er et forventningspres fra forældrenes side, som det ikke kan leve op til, kan det i sidste ende resultere i, at motivationen ryger en tur og i yderste led ende med, at barnet får en følelse af ikke at være god nok, hvilket kan udvikle sig til et negativt selvbillede,« siger hun.

Der er mange forældre, som køber ekstra matematik- og stavebøger for at være sikre på, at deres børn bliver fagligt dygtige, og det kan også være en god idé. Dog er det vigtigt, at forældrene tager en snak med læreren om, hvorvidt niveauet er det rigtige.

»Der er ingen tvivl om, at forældre vil deres børn det bedste og vil gøre alt for, at de skal klare sig godt i skolen. Men det nytter ikke noget, hvis materialet er alt for svært og teksttungt, for det kan dræbe motivationen fuldstændig. Det kan godt være, at man selv læste "Troldepus" i skolen, men hvis ens barn ikke er nået så langt i læsning, skal man ikke presse på. Er motivationen for at lære først tabt, kan det hænge ved resten af livet,« siger Charlotte Andersen.

Hun understreger, at den generelle kommunikation mellem skole og hjem er en af de største forudsætninger for, at lektielæsningen derhjemme bliver en succes.

Derfor skal man som forældre være i løbende dialog med læreren om, hvilke lektier der skal laves, men også – som tidligere nævnt – hvilket niveau barnet befinder sig på, så man undgår, at barnet går død i opgaver, det ikke kan løse endnu.

»De fleste børn har brug for, at man styrer dem gennem lektierne og sidder sammen og laver dem, når de begynder i skole. Senere, når de bliver mere selvkørende, skal de kun støttes, på den måde at man kigger lektierne igennem, når de har lavet dem, og til sidst, når de mestrer lektielæsningen på egen hånd, kan man nøjes med at sætte dem i gang med lektierne.«