Mange meninger om utroskab

Der var også mange spørgsmål, og nedenfor har jeg sammenfattet nogle af dem og vil svare efter bedste evne.

Flirt og jalousi

En mand skriver: »Når kvinder flirter, er det ikke for sjov - så er det for at få sex.« Der er vel ikke er noget i vejen med at have sex, og man skal finde glæden i stedet for at lægge bånd på lysterne, mener han.

En kvinde skriver, at dans er stående samleje, og at hun ikke forstår, at dansepigen er uforstående over, at kæresten kan blive jaloux.

En kvinde spørger om min holdning til utroskab og aftaler er, at uanset hvad man har af aftaler, ejer man ikke hinanden, så det er helt o.k. at være utro? Og om jeg mener, det er i orden at tage en elsker eller to, og om jeg ville synes om, at min kæreste valgte mig fra og elskerinden til.

Hun skriver også : »Selvfølgelig skal man aftale, hvad man må, og hvis man har en aftale om, at man ikke må være utro, så må man ikke det, punktum, det kan da ikke være så svært? Hvordan kan man være parterapeut, hvis man ikke mener, at aftaler skal holdes? Det allervæsentligste i et parforhold er da, at man respekterer hinanden og har tillid til hinanden, og at man kan stole på indgåede aftaler?«

En mand spørger, hvem det er, der skal formulere reglerne for de aftaler, man laver:

»Du kommer ind på: Hvad er troskab, og hvad er utroskab? Men det er jo individuelt. Den, som betragter en episode som utroskab, har jo hverken ret eller uret, for det er baseret på hendes/hans betegnelse og opfattelse af dette. De store problemer i et parforhold omkring dette er flere ting - det er som regel den person, som har de laveste grænser for, hvad der er tilladt, som laver reglerne. Det er oftest den anden part, som har "bredere" grænser, som må lide under dette. Man må spørge sig selv: Er der demokrati i kærlighed, og hvis ja, hvem har så den største støtte i, hvordan man opfatter disse ting?« Samme mand skriver: »Kærlighed er bedst, når man giver plads til hinanden. Kærlighed er værst, når den går over i besiddertrang, og man forsøger at overtage hinanden. Ødelæggende for kærligheden er besiddertrang og jalousi! Nogle mennesker elsker så meget og er så bange for at miste, at det går over i dræbende jalousi. Hvad er et liv uden kærlighed? Det er et fattigt liv: Jeg kan ikke forestille mig et liv uden. Så husk at respektere hinanden - giv luft til hinanden - elsk hinanden - giv ikke op i ægteskabets kampe - men elsk, og du vil blive elsket.«

?

Tak for alle de gode kommentarer. Jeg er glad for alle de input, der kommer, så hermed en opfordring til alle om meninger, emner, ønsker til temaer, konkrete problemstillinger osv.

Lad mig først svare på de personlige spørgsmål:

Jeg er imod utroskab. Jeg har oplevet utroskab i alle dens facetter, så jeg kender den glimrende. Jeg ser, hvor ødelæggende den er for parforholdet, og hvis man beslutter sig for at blive i parforholdet efter utroskab, så er det uhyre vigtigt, at det ikke bliver et emne, man undgår eller tier ihjel eller lader, som om man bare har glemt, for får man ikke bearbejdet utroskaben og tilgivet, så er det svært at komme videre sammen, da svigtet og skylden ligger mellem parret.

Utroskab er ikke ensbetydende med, at forholdet skal opløses, men kan ses som et sort faresignal, der kan få parret til at arbejde sammen og forbedre forholdet. Nogle gange er utroskab det, der åbner nye dimensioner for parforholdet, og man vågner op til dåd og gør noget ved det. Andre gange er det enden for parret.

Oplever man utroskab, kan man vælge at forholde sig ansvarligt til den og bruge den som en mulighed for udvikling, uanset om man fortsætter alene eller hver for sig. For der er altid en årsag.

At have et åbent forhold er noget andet end utroskab - for utroskab er i min verden kun muligt, hvis man handler utro mod de værdier, rammer og regler, man har aftalt. Hvis man har et forhold, hvor man gerne må dyrke sex med andre - skal man så fortælle det eller ej; så kan man vel ikke kalde det utroskab?

Mange siger, at man er udviklet, åben og fri, hvis man er i stand til at give sig selv og sin partner frihed til at handle, som man har lyst. Således at det ville være o.k. at dyrke sex med andre, ligesom man kan spille tennis eller dyrke interesser, uden at det påvirker parforholdet.

Så fri har jeg ikke lyst til at være. Jeg kan godt lide, at seksualiteten er for min partner alene, og jeg vil gerne give ham eneretten til den. Det betyder noget specielt for mig at vide, at det har vi sammen, og ingen andre får adgang til det. For mig er det at give en gave og at vise min kærlighed. Nogle vil så sige, at jeg er hæmmet, men den titel tager jeg gerne på mig, hvis det betyder, at jeg kan skabe noget specielt for mig og min partner.

Det virker for mig, og det handler om at finde ud af, hvad der virker for dig - og for jer - og er det så laveste grænse, der bestemmer, og den, der er mere åben og eksperimenterende, der skal gå på kompromis? Hvorfor er det altid den, der siger: ”Helle for at ...”, der vinder retten til at bestemme?

En åben snak om, hvad det betyder for den enkelte, og hvad det giver eller tager fra en at leve i et forhold med fleksibilitet, kan forløse meget og give løsningen via dialog. Når vi fortæller, hvad vi opnår og føler ved bestemte handlinger, så forstår partneren meget bedre, hvad der foregår, og modsat kan man også finde ud af, hvorfor den med ”laveste grænse” reagerer, som vedkommende gør.

Når man har fundet frem til en aftale, så skal den holdes. Man kan ikke bare lave om, fordi reglerne ikke passer til situationen, så svigter man både sig selv, partneren og forholdet.

Hvis man vil have nye aftaler, så må snakken åbnes igen. At ændre på aftaler midt i det hele giver utryghed og mistillid. Det er også det sværeste at arbejde med som parterapeut - aftaler, der ikke bliver holdt, eller ting, der ikke bliver sagt. Den skjulte joker fylder ofte meget i spillet.

De fleste forhold kan bære meget, hvis der er respekt, tillid, anerkendelse, og hvis man lytter til hinandens behov og formår at kommunikere egne behov.

Dans og sex

Danseflirten er et godt eksempel. Mange kvinder nyder den opmærksomhed, anerkendelse og glæde, de får ved at danse - og vi mangler den så meget til hverdag, så den får lov at folde sig ud, når der er fest og musik.

Jeg kan ikke være mere uenig i udsagnet om, at kvinder kun danser for at få sex, men tænkte længe over det. Der er naturligvis mange kvinder, der bruger dansen til at kalde på hannen og på at vise deres seksualitet, men jeg ved, at rigtig mange også bruger dansen til at udtrykke glæde og liv.

Dans kan være et stående samleje, og nyd det endelig, når sensualiteten og erotikken kan komme ud i dansen, men sørg for, at dansepartneren er enig i, hvad det handler om, og at den partner, du har et forhold med, har det godt med danseriet.

Mange knus og tanker,

Rikke