Test: Rå og kompakt kvalitet fra Canon

Hvis man er ude efter det allerbedste kompaktkamera, vurderet ud fra billedkvalitet, selvfølgelig, og kræver, at det skal have zoom, er sagen klar. Så er der ikke noget, der kommer i nærheden af Canon PowerShot G1 X. Men man skal ikke se hos kompaktkameraer for at finde de største udfordrere til kameraet.

Man skal ikke lade sig narre af det ikoniske Canon G-design, som har eksisteret, siden G7 kom i 2006.

PowerShot G1 X er et helt andet kamera, med en helt ny 14,3 megapixels billedsensor, som har en billedflade omtrent på størrelse med micro Four-Thirds-kameraerne fra Olympus og Panasonic. Beskæringsfaktoren sammenlignet med traditionel 135 mm film (24 x 36 mm billedflade) er 1,85. Hvilket betyder, at billedsensoren i G1 X bare er lidt større end for eksempel et Olympus PEN E-P3, som faktisk er et seriøst alternativ til G1 X.

Billedkvalitet

Canon ynder at fortælle, at de har valgt en så stor billedsensor (18,7 x 14 mm), for at billedkvaliteten skal være på højde med et spejlreflekskamera. Og tager man CMOS-sensoren på 18 Mp i et Canon EOS 600D, som måler 23,3 x 15 mm, skal ydelsen være sammenlignelig med de 14,3 Mp, som billedsensoren i G1 X har. Det er det ikke vanskeligt at se.

Skarpheden og detaljegengivelsen er superb. Opløsningen er fortræffelig, og man kan fint udskrive billeder i plakat-størrelse fra G1 X.

Den optiske skarphed er bemærkelsesværdigt god. Faktisk over alle brændvidder. Selv fuld blænde på 28 mm gav mig bare beskedent tab af hjørneskarphed. Pudsigt nok var der større afvigelse mellem centrum og hjørner på f4,5 og 50 mm, men ellers strålende optisk ydelse. Med meget beskeden og kun undtagelsesvis kromatisk fejlbrydning.

Ingen billedstøj

Billedstøj er ikke et emne før ved 1600 ISO. Og da er det ikke meget, kun marginal kornstøj. Det er først ved 3200 ISO, at man bør være på vagt, særlig i svagt lys. Og 12800 egner sig ikke til stort mere end beskedne udskrifter.

Kameraet er ikke ligefrem hurtigt til at fokusere. Autofokusen tager lidt tid sammenlignet med GX1 og P3 i hvert fald. Eksponeringsautomatikken havde en tendens til at undereksponere motiver med meget lys og kontrast, men det er bedre end overeksponering.

Billeddynamikken og farvetonerne er langt bedre, end det er muligt at opnå med en G12 og faktisk fuldt på højde med billedfiler fra EOS 600D. Selv HD-video er fremragende på G1 X. De indbyggede mikrofoner leverer klar lyd, med meget lidt støj, billederne er rene og skarpe, med meget lidt flimmer og artefakter.

Konklusion

Canon har langt hen ad vejen ret, når de siger, at billedkvaliteten fra G1 X er på højde med kvaliteten fra et EOS spejlreflekskamera. Det samme er prisen. Autofokus, eksponering og fleksibiliteten er det ikke. Her er kameraet mere på linje med de professionelle kompaktkameraer, det er naturligt at sammenligne med.

Olympus XZ-1 og FujiFilm X10 er mindre og billigere alternativer. Og med betydeligt bedre lysstyrke. De kan begge fange det samme motiv som G1 X, men behøver ikke at skrue lige så meget op for ISO-følsomheden, fordi de kan bruge blænde 1,8 eller 2,0. Dermed udligner forskellene i billedkvaliteten mellem de tre sig.

Størrelsen og ikke mindst prisen kan blive Canon-kameraets største problem. Man kan nemlig finde kompakte systemkameraer, som både er mindre og billigere, med tilsvarende billedkvalitet, og som har fordelen af udskiftelig optik.

Læs hele testen hos Lyd & Bilde her.

LÆS OGSÅ: Test: Fremragende Olympus-kamera