Danskerne lader sig binde af mobilselskaber
Slagtilbud og seksmåneders bindingsperioder er populært, når forbrugerne vil have fingre i den sidste nye mobiltelefon. Men halvdelen glemmer at opsige det dyre abonnementet efter seks måneder.
Halvdelen af de danske forbrugere benytter sig af slagtilbud kombineret med en halvårig bindingsperiode, når de køber en ny mobiltelefon. Samtidigt undlader 49 pct. af dem efterfølgende at opsige abonnementet når bindingsperioden er udløbet. Det viser en undersøgelse som FBR-analyse har udarbejdet for Forbrugerrådet.
Det betyder, at danskerne fortsætter med en type abonnement, som med fordel kunne skiftes ud med et billigere alternativ.
"En mobiltelefon koster langt mere end en krone, selvom den ofte bliver markedsført sådan," fortæller Thomas Hopp, telepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet og forklarer, at bindingsabonnementet fungerer i realiteten som en afbetaling på mobiltelefonen.
Den samlede pris for mobiltelefonen inklusive bindingsabonnement, som inkluderer et månedligt minimumsforbrug, skal da også være oplyst på reklamen for den billige telefon.
"Problemet opstår, når de seks måneder er gået, og forbrugeren beholder bindingsabonnementet," forklarer Thomas Hopp.
"På den måde fortsætter man med at afbetale på en telefon, som er betalt. Det svarer til at man fortsætter med at afdrage på sit billån, selvom bilen for længst er betalt," fastslår han.
I stedet råder han forbrugerne til at opsige abonnementet, når det halve år er gået og skifte til et billigere telefonselskab.
Snak længere for pengene
At Sonofon sænker priserne på bestemte abonnementer, når bindingsperioden er udløbet, er kun en halv løsning. Minutpriserne er stadig lavere, hvis man vælger et decideret lavprisselskab i stedet for.
"Man skal slå et fedt kryds i kalenderen den dag, hvor det bundne abonnement udløber og så skifte til et billigere abonnement," råder Thomas Hopp.
Han ser det som et stort problem, at selskabernes markedsføring fokuserer på mobiltelefonen i stedet for det produkt, som man samtidigt investerer i, nemlig mobilabonnementet.
Dette underbygges af Forbrugerrådets undersøgelse, som viser at 35 pct. af forbrugerne slet ikke skeler til deres forventede forbrug, når de vælger telefonabonnement.
"Dermed har man heller ikke forudsætningerne for at vide, at man selv skal stoppe det dyre abonnement efter bindingsperioden," vurderer Thomas Hopp, telepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.
Strammere regler på vej
En forhandling mellem Forbrugerombudsmanden og telekommunikationsbranchen er netop nu i gang. Som del af de nye regler, som forventes at træde i kraft i løbet af efteråret, ventes et krav om, at den samlede pris for telefonen incl. seksmåneders binding skal være lige så synlige som skiltningen af prisen på en krone.
"Selvom danskerne måske opfatter mobiltelefoner som billige, så koster en mobiltelefon ikke kun en krone, - der er tale om en afdragsordning, hvor du betaler måned efter måned. Og efter seks måneder skal du som kunde selv sige stop," fastslår Thomas Hopp.