Portugisisk vin rykker igen
Engang var den allevegne, så forsvandt den, og nu har portugisisk vin rejst sig fra asken. Her er de portugisiske perler.
Portugal. Populær feriedestination og på vinfronten mest kendt for portvin, madeira og måske vinho verde for os, der har ferieret der. Men bordvinene lever en mere stille tilværelse. Det var anderledes før i tiden. Der var engang, i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne, hvor ethvert supermarked med respekt for sig selv havde flere portugisere på hylderne. Danskerne var vilde med portugisisk vin, og portugiserne var vilde med at kunne afsætte store mængder. Så vilde, at kvaliteten af det, der blev sendt mod nordligere himmelstrøg, dalede drastisk. Og det fik konsekvenser. Vi holdt op med at købe vin fra Portugal, der derfor helt gled ud af det store billede og sidenhen har levet en hengemt tilværelse hos entusiastiske vinhandlere. Og det er synd. Portugal bugner af fremragende vin til yderst rimelige priser og med mange forskellige udtryk og kvaliteter. Det afspejles også i ugens anmeldelser, hvor alle vine er hver en krone værd og lidt til.
Sjældne druer
For over 10 år siden tog jeg en intensiv vinrejse igennem Portugal med hovedvægt på Alentejo og Douro. To ting slog mig: den generelt høje kvalitet af vinene, jeg smagte, og det faktum, at langt de fleste vine er lavet på oprindelige portugisiske druer, man sjældent ser andre steder. Fx ”national-druen” touriga nacional, der er en væsentlig bestanddel af både portvine og de røde vine fra Douro-dalen. Og der er talrige andre, som du aldrig har hørt om, men som leverer saftige, spændstige og krydrede vine, der appellerer til danske ganer.
Skal vi nuppe nogle af de vigtigste distrikter? I nord har vi Vinho Verde DOC, som er kendt for sine hvidvine på bl.a. alvarinho-druen. Vi kender dem som læskende, mineralske og lette, men der er også vine med mere tyngde. Ved siden af ligger Douro, der både leverer portvin og landets bedste rødvine.
Syd for Douro ligger Dao, der primært er rødvinsland med touriga nacional som hoveddruen. Dao er ikke lige så berømt som Douro, men det øger sådan set bare muligheden for at gøre gode fund her. Lidt længere vestpå ligger Barraida, der til trods for sit fokus på rødvin også har de bedste betingelser for mousserende vine grundet det køligere klima, der leverer den nødvendige syre i vinene.
Længere sydpå finder vi Alentejo. Her laver danskeren Hans Kristian Jørgensen vin på gården Cortes de Cima. Han valgte at plante syrah, selv om den ikke er tilladt i appellationen, men fik stor succes med vinen Incognito, der fik så megen ros, at det til sidst blev tilladt at anvende syrah.
Jeg blev mildest talt blæst lidt bagover af niveauet på artiklens vine denne gang og kan kun opfordre til at få hevet flasker fra landet hjem i kælderen. Portugal har rejst sig fra asken.