Ny undersøgelse: Sex betyder mindre for kvinder end det gør for mænd

Der er flere grunde til den store forskel, lyder det fra sexolog.

Artiklens øverste billede
Der er ifølge en sexolog flere årsager til, at sex angiveligt betyder mindre for kvinder end for mænd. Foto: Thomas Borberg/Polcreative

Hver fjerde kvinde mener ikke, at deres sexliv er vigtigt.

Det viser en pilotundersøgelse fra et nyt forskningsprojekt, som Aalborg Universitet står bag i samarbejde med Statens Serum Institut.

I undersøgelsen har danskere skulle kategorisere deres sexliv som enten "vigtigt" eller "ikke vigtigt". Blot en ud af 10 af de adspurgte mænd har beskrevet deres sexliv som sidstnævnte.

Undersøgelsens resultater overrasker ikke sexolog Christiane Meulengracht, der peger på flere årsager til den store forskel mellem kønnenes svar. Det er særligt, når der kommer børn ind i billedet, af forskellene tydeligt viser sig, forklarer hun.

»Når et par får børn, sker der ofte noget helt grundlæggende interessant i forhold til mænd og kvinders opfattelse af deres sexliv. For kvinden i parforholdet bliver barnet typisk førsteprioriteten, og både sexliv og manden ryger i anden række,« udtaler sexologen i en pressemeddelelse og fortsætter:

»For manden derimod forbliver kvinden førsteprioriteten. Kvinder elsker deres børn, mens mænd elsker deres kvinder, og præcis denne forskel er ofte katalysator for konflikter, bl.a. fordi det skaber ubalancer, når det kommer til betydningen af sex.«

Når der kommer børn ind i billedet, er de ifølge sexologen med til at dække kvindens behov for fysisk intimitet.

»Når kvinder får børn ser man ofte, at intimiteten med barnet direkte kan dække en stor del af behovet for fysisk nærhed, som regelmæssig sex tidligere var med til at dække,« siger Christiane Meulengracht.

Også tætte relationer til veninder herunder kram og italesættelse af følelser kan give kvinder en følelse af fysisk intimitet.

»Hos mænd er sexlivet ofte eneste faktor, som direkte er med til at dække et grundbehov for intimitet,« påpeger sexologen.

En tredje årsag til, at sex angiveligt betyder mindre for kvinder end mænd kan ifølge Christiane Meulengracht have noget at gøre med de generelle udviklingstræk, der er i samfundet.

»I vores samfund er der meget stor vægt på de maskuline værdier, hvor egenskaber såsom målrettethed, handlekraft og selvstændighed i dag er store plusord hos begge køn. De mere udtalte feminine værdier såsom sårbarhed og blødhed bliver derimod i højere grad end tidligere opfattet som en svaghed - også hos kvinderne,« siger hun og fortsætter:

»Reelt betyder det, at forskellen mellem kønnene og al den seksuelle tiltrækning, som netop knytter sig til denne forskel, er godt på vej til at forsvinde. Det er ikke uvant, at kvinden overtager maskuliniteten i parforholdet. Og det dræber sexlysten.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.