Sexologens advarsel: Et åbent forhold er ekstremsport for følelserne

Får du for lidt sex derhjemme? Eller er jeres sexliv – og samliv i det hele taget – blevet så dødkedeligt, at du hellere vil støvsuge bil eller lakere negle?

Ja? Så har du måske også flirtet med tanken om, at et åbent forhold kunne være noget for jer.

Lad os slå det fast med det samme, at det risikerer at være en rigtig dårlig idé. At åbne dit forhold for mere end bare jer to vil sjældent løse de problemer, der er i forvejen. Tværtimod vil de træde tydeligere frem.

Det siger sexolog Sara Skaarup, forfatter til bogen ”Kærlighedskontrakten” (2012), om åbenhed og troskab i forholdet.

Ifølge hende er åbne forhold ikke for svagpissere eller folk med roderi i sig selv. Det er nemlig ekstremsport for følelserne og kræver ærlighed i en grad, du måske aldrig har prøvet, plus et stærkt og solidt forhold, lyder det fra sexologen. Hun lever selv i åbent forhold, og her gør hun dig klogere på, hvordan du ruster dig selv til at kunne tåle at slå kærligheden løs på gyngende grund.

Hvad mener du med »ekstremsport for følelserne«?

»At leve åbent kan blive meget intenst følelsesmæssigt. For jer begge eller en af jer. Man kan i sagens natur kun åbne for et forhold, hvor man har en relation med en i forvejen, men ofte er man ikke lige stærke i den relation. Som regel er det den stærkeste, der går forrest i det her, hvorved der opstår en risiko for, at den anden bliver co-pilot i eget liv. Som udgangspunkt bliver man kun tiltrukket af nogen, der er væsensforskellige fra en selv, hvilket ofte kræver kompromisser. Men her skal det ikke være et “o.k.-ja” til et forslag om at åbne op, man skal virkelig mene JA. Når vi taler om at udvide komfortzonen, skal det foregå på ens egne præmisser, og derfor foreslår jeg som regel at gøre det i den langsomstes tempo. Ellers kan man komme på så dybt vand, at man ikke kan bunde. Og her risikerer du ikke bare blive “lidt ked af det”; der kan opstå følelsesmæssige traumer, hvis man siger ja til noget, hvor man ikke er følelsesmæssigt klar. Du kan ikke springe i mål, babysteps er en bedre idé. Hvis du ikke er der, så er du der ikke. Det er man som par nødt til at afstemme, og derfor er der brug for empati. Det dur ikke, hvis den ene synes, det er fedt, og man ikke ser, at den anden betaler regningen. Du er nødt til at være opmærksom på undervejs, om I kan kapere mere nu, eller om I faktisk er i afvikling som par.«

Hvem egner det åbne forhold sig ikke til?

»Der er gode og dårlige grunde til at vælge det her, og her kommer selvansvaret ind. Det åbne forhold kan være en prima undskyldning for ansvarsforflygtigelse og for ikke at forholde sig til alt det, der knirker derhjemme. Hvis ens sexlyst er dalende, så er der jo altid en ude i byen, der kan pifte det op. Men det vil ofte dræne dit forhold, hvis det sker på den baggrund. Med mindre altså, at man begge to synes, at det er fint, at man er blevet venner i stedet for kærester. Tilknytningsforstyrrede kan også bruge det åbne forhold som en undskyldning eller ventil til brug for, at man aldrig kommer dybere. På den måde bliver det ikke personlig udvikling, men en måde at holde den anden på afstand på.«

»Det dur heller ikke, hvis man ikke kommunikerer med sin partner om, hvad det gør ved en, hvis man bliver ked af det og føler sig alene, eller hvis man bare bruger det til at styrke egoet. Nu vil jeg nødig bruge ordet sexafhængig, men hos nogen opstår der en slags ”slikbutikeffekt”, hvor der bare bliver givet maksimalt gas, men i så fald er er man i virkeligheden ikke klar til et dybt forhold, hvor man bliver sårbar over for hinanden.«

Men netop den slags mennesker bliver vel tiltrukket af åbent forholds-modellen?

»Det er for nogle mennesker en ekstrem måde at leve på, og ja, det tiltrækker også skadede mennesker. Vi må bare erkende, at nogen er her, fordi de har fået overskredet grænser og derfor ikke kan mærke, hvad der er bedst for dem. Det er vigtigt, at man er klar over, hvor ens grænser går i forhold til åbenheden, det er ikke nødvendigvis enten eller. For nogen er ægte kærlighed tosomhed, det er de ægte monogame, og hvad fa’en skal de så den anden vej for?«

Sara Skaarup fortæller om det åbne forhold (varighed: 5.01 min.)

Hvad skal der så til for at være “egnet” til et åbent forhold?

»Som udgangspunkt kræver et åbent eller dynamisk forhold det, som jeg kalder følelsesmæssig modenhed. Nu er det selvfølgelig relativt, men hvis du ikke har det, må du udvikle det. Men i virkeligheden kræver det at være i et åbent forhold jo ikke andet og mere end at være i et traditionelt forhold. Folk tror, der skal noget særligt til. Det skal der ikke, det er de samme udfordringer, der er bare skruet godt skruet op for radioen, kan man sige. Og så har man brug for nogle andre værktøjer.«

Hvornår er man følelsesmæssigt moden?

»At være følelsesmæssigt moden er at være selvansvarlig, og at man kender sig selv temmelig godt. Det indebærer, at man ikke kun ser ting fra eget perspektiv, men kan se sig selv i et større perspektiv og gør det, man oplever, til erfaringer – hvad er mine svage punkter, hvad er jeg mest bange for, og hvad er det, jeg længes efter? Det er filosofiske overvejelser på egne veje. Det betyder, at man kan sætte sit liv ind i kontekst, så man ved, hvorfor man for eksempel føler sig indebrændt. Det er jo noget, som kan være meget diffust, men det går man ind og undersøger.«

Hvordan udmønter den modenhed sig i forholdet?

»Følelsesmæssig modenhed handler om, at uanset hvad du har oplevet før, kan du stå ren i stedet for at bone ud på ting, der ikke har noget med det her forhold at gøre. Alle har små traumer fra små slag, man har været igennem. Voldsom jalousi er et uhelet traume, fordi man har mistet eller været tæt på at miste; altså at man tidligere har været udsat for en situation, der trigger jalousien nu. Det er vigtigt at sige, at det ikke handler om, at du skal være perfekt, men derimod være klar over, hvad du bringer med ind i forholdet.«

Hvis jeg har styr på min bagage, er jeg dermed rustet til at kunne klare mig i det åbne forhold?

»Både ja og nej. Uanset hvor meget man har tænkt over det, og hvor meget man forbereder sig, så står det sin prøve, når den ene skal ud at kysse. Så kommer der et realitytjek på rummeligheden. Enten er det o.k., og du havde ret i, at det kunne du godt skuldre. Eller også var det en mavepuster. Man risikerer at blive overrasket over, at ens følelsesmæssige beredskab har nogle huller, man ikke havde set, og det kan du ikke tænke dig ud af på forhånd. Det er ikke noget dårligt, for det er der, hvor væksten ligger. Muligheden for personlig udvikling på speed følger altid med, når du begynder at åbne dit parforhold eller dele hinanden. For de fleste mennesker vil den bevægelse nemlig indebære et skridt væk fra de normer, de er opdraget med. Når man forlader sit gamle landkort, er man på sin vis på herrens mark. Så skal man lave et nyt kompas og have fundet ud af, hvor de nye grænser går. Det kan du selvfølgelig få sparring til, og du kan læse bøger, men man skal selv gå vejen.«

Er det ønsket om personlig udvikling, der får folk til at vælge den her vej?

»Nogen gør det, fordi de er utro alligevel, og så kan man lige så godt lave regler, er rationalet. Men en anden version, jeg hører, er netop, at det her lærer vi sindssygt meget af og bliver stærkere mennesker af. Ud fra tanken om at konfrontere sin angst, på samme måde som når en med højdeskræk beslutter sig for at springe ud i faldskærm. Det gode ved at komme ud af komfortzonen er, at man får tjekket op på, om monogamien er en barriere, der indkapsler integritet og derfor skal være der, eller om det er noget, som det kun er de andre, der er bange for. Det er en frivillig slåen sig ind på en kurs, hvor man møder en række små kriser. Du bliver klogere på, hvad kærlighed, ærlighed og løgn er. Det handler om hele vores måde at se verden på. Derfor sker der også noget med de mennesker, der kommer ud på den anden side. De er mere reflekterende. De har været derude, hvor de har lært sig selv og hinanden rigtigt at kende. På godt og ondt. Det er kompetenceudviklende at skulle finde vej selv, og her er  medinkluderet, at det er “trial and error”. Mennesker, der har taget lederskab i egne liv og er bevidste om, hvad de laver, er følelsesmæssigt modne.«

Hvordan ved jeg, om mit forhold kan holde til, at vi åbner op?

»Tanken opstår typisk hos folk, fordi de oplever en seksuel uforløsthed og har et ønske om at opleve noget mere. Men det spørgsmål, de så skal stille sig selv, er, om der er andre udfordringer i forholdet, end at det seksuelle kunne være mere spændende? Her vil mange svare, at det nok også kniber med kommunikationen eller noget andet, og til det vil jeg så sige, at det skal I så lige arbejde på først. At åbne forholdet er at sætte det under pres, og det bliver katalysator for, hvilke processer der ellers kører. Der vil blive tryk på kedlerne, så I skal se forholdet efter i sømmene inden. Hvis du har det sådan, at den eneste måde, jeres forhold kan fortsætte på, er ved at lave en aftale om at åbne det op, så løser et åbent forhold intet. Har I store problemer i forholdet, så tag dig af dem.«

Hvordan finder jeg ud af, om jeg er følelsesmæssigt moden?

»Du skal i hvert fald spørge dig selv om, hvorvidt du kan leve op til det, du vil kræve af din partner? Kan du med nogenlunde overbevisning sige til dig selv, at du kan give det rum til udforskning den anden vej? Jeg møder en del, som siger, at jeg kunne sagtens leve i det, men det kunne min kæreste ikke. Man har altså tillid til sig selv, men man tør ikke stole på, at den anden kan forvalte det. Du er også nødt til at finde ud af, om du og I er gearet til det. Mærk efter, i forhold til hvor tæt og hvor tryg du føler dig med din partner lige nu.«

Det lyder, som om det handler mere om relationen til min partner end om mig selv?

»Det handler om begge dele. Det, der skal bære jer igennem, er den intimitet, I har som par. Her er tillid altafgørende. Hvor meget stoler du på ham? Hvordan dealer han under pres, og hvordan er han, hvis han har svigtet? Du skal have tillid til, at han vil gøre sit allerbedste og til, at I sammen har det, der skal til. Men du skal også se på dig selv. Er jeg selv værd at stole på? Har han kunnet regne med mig hele tiden, og hvor meget har jeg nede i posen, som jeg aldrig har valgt at dele? Det kræver en større ærlighed, end de fleste mennesker har været vant til.«

Hvordan skal jeg ruste mig til omverdenens reaktioner?

»Du skal kunne tåle at blive set skævt til fra andre, at være “the freak”. De fleste vælger at holde det helt for sig selv, så ikke engang de nærmeste ved det. Det er en personlig proces, og den har du ikke forpligtelse til at dele med nogen. Men på et tidspunkt kræver autenciteten over for dig selv formentlig, at du giver dig til kende, så det ikke bare er din “dirty little secret”. Her skal du kunne stå for de projektioner, der lander på dig – for det gør de – andres gamle sår og frygt flammer op i mødet med dig.«

»Du bliver også en slags “sexvikar” for andres ikke-eksisterende sexliv. Folk har virkelig lyst til at stikke snabelen lidt ned og nasse dér, hvor de ikke har lyst til selv at gå, men som de alligevel er draget af. Du skal derfor være god til at sætte grænser over for andre. Når du lader andre se det her, så er der nogen, der følger, og nogen, der holder op med at følge dig. Jeg måtte selv opleve det, før jeg forstod, hvor forsigtig man skal være. Der har været adskillige middage, hvor nogen opdagede, at det er mig, der er dén Sara; så ændredes deres syn på mig. Og når jeg siger, at jeg gerne må flirte, kan det være, at en mor i børnehaven pludselig vender sig fra mig ud fra en holdning om, at så vi har ikke noget til fælles, så er vi artsforskellige. Men jeg er da lige så meget børnehavemor som alle andre med logistiske udfordringer og alt det andet, der følger med – jeg har bare nogle andre regler i mit forhold til min mand.«

Her er Sara Skaarups syv bedste råd til det åbne parforhold

1) Fremlæg sagen ærligt: Hvis du er i et traditionelt forhold, som du gerne vil have bliver seksuelt åbent, er første træk at få talt med din partner. Sæt jer ned, når begge er afslappede, og når der er god tid til at tale sammen. Vær hensynsfuld, men også klar og ærlig omkring dine følelser ,og forklar, hvorfor dette er noget, du gerne vil prøve. Hvis I er enige, kan I sammen tage det næste skridt. Hvis ikke, så tal om andre måder, I kan udvikle jeres monogame forhold på. Bliv ikke vred på din partner, hvis han eller hun ikke ønsker et åbent forhold, og lad være med at føle dig skyldig over dine egne følelser. At være ærlig og åben om, hvem man er, er i sidste ende vigtigere, end hvem man går i seng med.

2) Små skridt: Start langsomt ud. Overvej, om I måske først skal afprøve at have en tredjepart med i jeres soveværelse, før I går ud på egen hånd. Uanset hvad, så sørg for at have en åbenhjertig samtale om hver enkelt oplevelse, før I fortsætter i fuld fart frem. Hvis noget gik galt, så find frem til roden af problemet og ryd op i det, før der sker mere.

3) Vær klar til at justere: Hvis I har lavet nogle spilleregler, der viser sig ikke rigtigt at virke, og den ene af jer føler sig ulykkelig, skal I justere dem. Ingen har sagt, at det første, I enes om, er det rigtige. Det kan tage tid at fastlægge, hvad der virker bedst for jer. Det er vigtigt, at det er accepteret mellem jer at sige nej og at skifte mening. Vær dybt ærlig over for dig selv og din partner om alle de følelser, der opstår – også jalousi.

4) Find ud af, hvor meget I skal dele: Hvis du føler behov for at vide alle detaljer i din partners eskapader, men din partner helst vil være fri for at høre noget som helst, er I nødt til at diskutere grænserne for erfaringsudveksling. En del enes om at lade den ”passive part” spørge om de oplysninger, vedkommende ønsker. Har man det bedst med fuld besked, så bed om den. Nogle vil gerne vide hvem og hvornår, men ikke præcis hvad.

5) Vær tro mod jeres aftaler: Jeres åbne forhold fungerer kun, hvis I har gensidig tillid. Forsvinder den, er alt tabt. Medmindre jeres regler udtrykkeligt angiver, at din partner intet som helst ønsker at vide, så husk, at snyd stadig er snyd, selv i et åbent forhold. Hvis du vrider detaljerne eller fortier, at du har brudt en regel, fordi du er bange for at såre din partner, kan det give store problemer.

6) Undgå at presse: Hvis jeres nye aftale fungerer dårligt for den ene, er den dårlig for jer begge. Foretag de ændringer, der skal til, for at I begge to får det godt igen; også hvis det betyder store ændringer, eller at I helt må lukke forholdet en tid. En åben relation virker ikke, hvis kun den ene er glad – så holder I nemlig op med at være glade sammen. Uanset hvilke følelser der opstår, så vær åbne omkring dem.

7) Tag hånd om jer to undervejs: Når nye mennesker begynder at entrere jeres scener, er det ekstra vigtigt, at I hver især viser den anden opmærksomhed og hengivenhed – det sikrer, at I fortsat kan mærke den særlige position, I har for jeres partner. Hengivenhed kan vises gennem ros, kærtegn, gaver og gode oplevelser. Sørg for, at der er tid og energi til ikke bare at diskutere de nye landvindinger, men også til at slappe af sammen og nyde hinandens nærvær.