Flora kan ikke få alt det, hun vil have i én mand - derfor har hun to

Når Flora Goupil følger sin lyst og springer ud i nye eventyr ved siden af ægteskabet, er det ikke uden risiko for kærestesorger, og inden for de seneste seks år har hun haft nogle alvorlige nogen af slagsen. Men heldigvis kan hun græde sorgen over sit knuste hjerte ud i favnen hos den mand, hun er gift med på 23. år.

»Det kræver meget rummelighed hos en mand at lade sin kone græde sin kærestesorg ud ved sin skulder. Først var det også mærkeligt at give sig selv lov til at gøre det, men Allan dømmer sjældent, og det er jo ham, der er min sparringspartner og støtte,« siger Flora.

I dag har den 44-årige alternative behandler og tantramassør ikke længere kærestesorg. Tværtimod. Kvinden med de brune øjne under et langt og hennarødt hår står med egne ord godt og fast i mellem to meget forskellige mænd, der tilsammen giver hende alt det, hun har brug for i sit sex- og kærlighedsliv, hverdags- og sjæleliv.

For cirka seks år siden blev det nemlig klart for hende, at hun fungerede bedst med en fast elsker eller kæreste ud over ægtemanden Allan Skødt, som hun har en teenagesøn sammen med. En livsform, der giver hende en kæmpe personlig frihed, men som altså også har kostet kærestesorger – og som kræver sit af hele familien. Også af hendes faste kæreste, der efter to et halvt års samvær efterhånden er blevet en del af familien.

Inden for den seneste årrække har der været en stigende opmærksomhed og interesse omkring begrebet åbne forhold, hvor par dropper den monogame tosomhed og åbner op for at kunne være sammen med andre, oplever sexologen Sara Skaarup. Hun rådgiver om åbne forhold og er forfatter til bogen “Kærlighedskontrakten“ om åbne eller dynamiske forhold, som hun betegner det.

Det handler om mere end bare sex

For nogle par handler det om, at det er o.k. at have sex med andre end sin partner, hvis lyst og mulighed skulle opstå. For andre indebærer det fastere relationer som for eksempel en fast elsker ud over ens primære partner, og så glider det over i en form for polyamourøst forhold, hvor man har flere relationer, fortæller sexologen.

Flora, Allan og Hans forklarer, hvordan et polyamourøst forhold fungerer (varighed: 2.50 min.)

Flora og hendes to mænd

»Mange tror, at et åbent forhold bare handler om, at man går ud og knalder med alle mulige. Men for de flestes vedkommende oplever jeg, at det egentlig mere handler om helt almindelige mennesker som dig og mig, der gerne vil leve et mere ærligt og autentisk liv i overensstemmelse med dem, de er, og hvad de har lyst til,« siger Sara Skaarup, der understreger, at det er en udfordrende parforholdsform, der kræver et kontinuerligt arbejde med sig selv og stor respekt for egne og partnerens grænser.

For Flora Goupil giver det at være sammen med netop de to mænd hende alt det på én gang, som hun ellers ville mangle og nok også på et tidspunkt opsøge, hvis hun kun var sammen med den ene mand, fortæller hun ved spisebordet i stuen på det gamle landsted uden for Horsens, hvor hun sidder med de to travle mænd.

»Jeg har sjældent haft så meget ro på i min sexlyst som nu. Jeg har ikke lyst til at sprede mig mere eller opsøge nye eventyr – lige nu er jeg i en fordybelsesfase, hvor jeg bliver ved det, jeg er i. Det er en ændring i mig, der er opstået gennem det sidste par år. Men om det varer ved? Det ved jeg ikke. Lige nu er jeg på en rejse,« siger hun med glimt af smil i øjnene og sin let franske accent, der stammer fra opvæksten i Frankrig.

»Hans, kan du forresten køre Eric til parkour, når vi er færdige her?«

Flora spørger hen over spisebordet og ser op på den solbrunede mand, der sidder over for hende i en blå forvasket T-shirt i samme farve som de lidt skrå øjne under det grå hår, der er sat op i en lille pjusket knold på toppen af baghovedet.

64-årige Hans Zerlang ser opmærksomt tilbage på hende med sit lyseblå blik og nikker.

»Jeg vil også gerne lige have hjælp til at løfte et dæksel ude på gårdspladsen, inden du kører, Hans, det kan vi godt lige nå, ikke?« bryder den 51-årige maskinarbejder og rejsemontør Allan Skødt ind fra sin plads på den anden side af sin hustru, imens han tjekker klokken på det sorte sportsur.

Deles om kone og familieforpligtelser

Det lå ikke i kortene, at de to mænd, som i dag sidder her ved spisebordet, skulle deles om både kvinden og familiepligterne, da de første gang mødte hinanden her ude i gangen.

Allan Skødt kom ud fra badeværelset efter en løbetur og et bad iført underbukser og med fremstrakt hånd, som Hans Zerlang tog imod og trykkede.

»Goddag,« sagde Allan Skødt. Og så gik han videre.

Så stod Hans Zerlang dér tilbage i gangen og tyggede lidt på sit første indtryk af ægtemanden til den kvinde, han havde set og haft et seksuelt forhold til i et stykke tid.

Hans Zerlang smiler ved tanken, så linjerne omkring øjnene trækker opad i glade furer, imens han tænker et stykke tid over sine næste ord.

»Det begyndte med mit og Floras forhold. Men det er vokset ind i hinanden og ind i familien. Min datter har fået et forhold til Flora, og jeg hjælper til her. Jeg kan godt lide det begreb, der hedder “extended family”, og for mig handler mit og Floras forhold ikke kun om sex; jeg går også ind og tager et ansvar. Vi er blevet os tre,« fortæller han så med langsomt formede sætninger og en tænkepause undervejs.

De to andre nikker.

At Hans Zerlang har sin faste gang i huset, har både familie og naboer affundet sig med, uden at det har givet anledning til noget videre, fortæller Flora Goupil.

Når de tre omkring bordet skal sætte ord på, hvad det at leve sammen på den her måde betyder for dem, bliver ordet frihed nævnt gang på gang.

Tantrakursus og flydende energier

Hans Zerlang og Flora Goupil har friheden til sammen at dykke ind i en spiritualitet og et tantrisk univers, hvor de udfordrer og støtter hinanden. Sammen dyrker de en langt mere sensuel og sanselig tilgang til seksualiteten, end forholdet til Allan Skødt indeholder og giver mulighed for, hvilket giver dem et særligt bånd. Det føler de begge.

Det passer Allan Skødt ganske udmærket, for så slipper han for at blive blandet ind i den slags, understreger han og stopper et øjeblik sin lette trommen med fingrene på i bordet. Det er ved at være lang tid for ham sådan at skulle sidde stille her på sin stol.

Hvordan har du med, at Hans har sådan et bånd til din kone?

»Det er ganske få pattedyr, der er monogame,« lyder svaret, der følges op af et langt gråblåt blik, som står længe uden blink.

Allan Skødt svarer beredvilligt, når han bliver spurgt, men bruger hverken videre tid på at spekulere over følelser og ord – eller at uddybe dem. Tingene er, hvad de er.

»Men jeg har faktisk været med Flora på sådan et tantrakursus,« siger han så og løfter brynene op i panden, så de runde øjne bliver til to kugler.

»Sådan et, hvor man ikke måtte få udløsning, fordi det ville ødelægge energierne og alt det der. Det er ikke noget for mig. På det punkt er jeg nok lidt en neandertaler, for alle de der indre energier, der skulle flyde rundt og rulle i kroppen, det gør de bare ikke hos mig,« siger han med et hurtigt grin og læner sig tilbage i stolen, skifter stilling, kigger lidt ud af vinduet, ser på uret og trommer så let med fingrene i bordet igen.

Flora Goupil griner også og sender et sigende blik over bordet.

»Du kan nok høre, at det er to meget forskellige mænd.«

Allan Skødt nikker ivrigt, og Hans Zerlang smiler og kigger ned på sine foldede hænder på bordet.

Én mand kan ikke dække mine behov

»Jeg ville jo kvæle Allan, hvis jeg forsøgte at gøre ham til tantriker. Jeg har forsøgt,« siger Flora Goupil og understreger, at det er afgørende for deres forhold, at hun nu har en, med hvem hun kan udfolde alt det, som hun ved, at ægtemanden virkelig ikke gider.

Såsom at få gaver med healende krystaller. At meditere. Eller at holde vegetarisk, alkoholfri og meditativ nytårsaften med hende. Den fejrede han i stedet med masser af krudt, gode bøffer og traditionel nytårsmiddag i selskab med deres teenagesøn.

Allan Skødt nikker: »Flora er jo et meget selvstændigt væsen, der går sine egne veje, og det giver mig en stor frihed, når hun render rundt og laver ting for sig selv, for så kan jeg også gøre det.«

Friheden bruger han væk fra hjemmet til at pleje sine mange tidskrævende udendørs interesser. Hvilket den tidligere udsendte soldat og maratonløber, svømmer og faldskærmsudspringer i den grad foretrækker frem for at bruge tid på for eksempel at forstå den healing, som er det sidste nye, hustruen er begyndt at drible rundt med, som han siger.

Desuden kan han på sin side også udleve sin lyst til et andet menneske, hvis den skulle opstå. Hvilket er sket fra tid til anden, men det er ikke noget, han decideret opsøger, og han har ingen planer om en fast kæreste ved siden af, svarer han.

Flora Goupil uddyber:

»At leve på den her måde gør jo, at vi ikke kræver det af hinanden, som vi ikke kan give. Vi har nemmere ved at acceptere hinanden, som vi er. Det er en accept af, at én person ikke behøver at dække alle mine behov, og at jeg ikke behøver at undvære noget.«

For hende var det en kæmpe lettelse, da hun for år tilbage læste bogen “Kærlighedskontrakten” om åbenhed i parforholdet af Sara Skaarup, fortæller hun. For det var her, at det gik det op for hende, at hun ikke behøvede at vælge imellem spirituel udfordring og jordbunden tryghed, og at familien ikke behøvede at blive splittet op, for at hun kunne leve, som hun følte var bedst for hende.

»Så faldt der ro på mig. Også på dig, Allan, for så vidste du også, at du ikke behøvede at undvære mig, bare fordi jeg mødte en, der var spændende, og hvor jeg gerne ville undersøge relationen.«

Sidespring fra starten

Havde de ikke åbnet forholdet op, så Flora Goupil kunne folde sig ud, er hun ikke sikker på, at de stadig havde været sammen i dag. For allerede et år efter at de blev kærester for 23 år siden, havde hun sit første sidespring. Hvilket gentog sig nogle gange med den samme mand. Hun savnede lidenskab og en mere spirituel og sensuel tilgang til intimitet, end den jordnære pragmatiker kunne tilbyde. Samme savn drev hende i favnen på andre mænd.

Men en dag læste Allan Skødt en mail, der ikke var til ham. Af den fremgik det tydeligt, at hans kone havde et sidespring.

»På sin vis var det jo dramatisk, for jeg anede ikke, hvad det var, jeg kom til at læse. Og jeg vidste ikke, at Flora indeholdt den side. Jeg husker, at hun sagde, at det ville hun ikke løbe fra, og så lå bolden jo på min banehalvdel. Jeg kom frem til, at jeg elskede hende mere, end hvad det betød, at hun havde været sammen med en anden.«

Flora Goupil var på den anden side stadig ikke sikker på, om hun havde lyst til kun at leve sammen med den samme mand, for hun følte, at det begrænsede hendes lyst til at udforske sig selv og livet.

»Så jeg tænkte da en del over, hvordan livet nu skulle forme sig,« husker Allan Skødt.

Han kom frem til, at eftersom at han faktisk ikke havde opdaget eller mærket, at hans kone havde været sammen med en anden, kunne det være lige meget. Kærlighed og sex er ikke det samme, konkluderede han og satte nogle regler op for, hvordan livet med en tredjemand i forholdet skulle være.

»Men der var ingen forbud, som jeg husker det. Nærmere bare en accept af, at når det nu var sket en gang, så ville det ske igen, og så kom vi nogle ting i forkøbet. Du kridtede en del baner af,« siger Flora Goupil.

»Men alle reglerne er jo røget igen,« bryder Allan Skødt ind i Flora Goupils fortælling.

Hun nikker:

»Nu er der kun sikker sex tilbage. Men du har gennemgået mange faser - fra at du ikke ville vide, hvad jeg lavede, til at du gerne vil vide det. Det vigtigste for dig er, at jeg ikke lyver.«

Hvad hun laver, er egentlig ligegyldigt, men når han vil vide, hvor hun er, er det for at være sikker på, at hun har det godt, påpeger Allan Skødt.

Vil ikke dele underbukser

Han er ganske godt tilfreds med den form, hendes trang til mere end ham har fundet i dag. Det giver ham i det hele taget en større frihed til at være væk fra hjemmet på for eksempel rejser med sit arbejde, når han ved, at der er en hos hende, så hun ikke er alene. Det hader hun, ved han.

Bortset fra nogle få gange på sofaen rykker Hans Zerlang kun ind i hjemmet i Horsens til overnatning, når Allan Skødt ikke er hjemme.

»Men dit eneste forbehold er vist, at du har nedlagt veto mod, at vi deler underbukser,« siger Hans Zerlang med et grin til Allan Skødt, der ryster på hovedet og tsk-tsk’er et par gange med et lille smil.

Men uden hans accept ville Flora Goupil og Hans Zerlangs forhold ikke have vokset sig til det, det er i dag, fortæller Hans Zerlang med blikket rettet mod den anden mand, der igen har ansigtet vendt ud mod vinduet og haven bag det. Samtalen fanger ham ikke så længe ad gangen.

Faktisk er hele forholdets eksistens baseret på Floras forhold til sin ægtemand, siger hun.

»Han giver mig ubetinget kærlighed, og han accepterer mig, præcis som jeg er, uden at forsøge at ændre mig. Han er min klippe. Jeg kan sprælle alt det, jeg vil, han står bare fast,« siger hun - stadig med blikket på sin mand.

Hvis det ikke var for ham, ville der ikke være kommet nogen Hans Zerlang ind i billedet. Og hvis Allan Skødt forsvandt, ville der ikke nødvendigvis blive ved med at være en Hans Zerlang.

»Der ligger noget i mine og Allans kort, der gør, at det kan lade sig gøre at have den slags forhold. Og så har jeg mødt en mand nu, der også er der, hvor han kan rumme det.«

Hans Zerlang ville på den anden side heller ikke stå og tage imod med udbredte arme, skulle hun bryde ud af sit ægteskab. Deres forhold er det, det er, i kraft af at de ikke skal lege familie, spise sammen hver aften, lægge vasketøj sammen og opdrage et barn sammen.

»Flora gør mange ting anderledes med sin familie, end jeg ville gøre. Men det forholder jeg mig ikke til, det er ikke det, vi har sammen. Vores forhold går ligesom “fri” af noget, og jeg er meget bevidst om, at vores forhold lever i kraft af hendes ægteskab med Allan,« siger han.

Sønnen har skældt ud

Og alligevel hjælper han så til med at få praktikken til at glide i den lille familie. Og han står model til teenagesønnens skiftende indstillinger til hans tilstedeværelse i huset og familien, fortæller Flora Goupil.

»Min søn hænger sig egentlig mest i, at han synes, at Hans er gammel. Men han er begyndt at vende sig mere og mere mod ham efter de ting, som han ved, at Hans kan hjælpe ham med,« siger hun.

Sønnen og hensynet til ham er en af de ting, som har været sværest for Flora Goupil i forhold til at føre sit livsvalg ind i familien i form af en fysisk tilstedeværende kæreste. Hun har haft to før Hans Zerlang, men han er den, som er kommet mest “med” i familien, og også her har ægtemandens indstilling været afgørende for, at det har kunnet lade sig gøre.

»Min søn har nogle gange skældt mig ud og været vred på mig over det, jeg har bragt ind i familien. Og han har spurgt, hvorfor vi ikke bare kan være en normal familie ligesom de andre. Han ville opfange med det samme, hvis Allan kom med noget negativt om mit og Hans’ forhold, men her støtter Allan mig. Det er også nogle gange ham, der siger: I dag skal du og mor ud at spise ved Hans, for jeg skal noget andet. Og så bliver det sådan.«

Jalousi skal bekæmpes

Det kræver meget selvransagelse at leve på den her måde med en ekstra partner. Hvis man bare er to, kan man hurtigt lulle hinanden ind i alt muligt. Her bliver man rusket op og er konstant nødt til at se sig selv efter i sømmene. Det kræver en høj grad af respekt, tolerance og åbenhed over for sig selv og hinanden, mener Flora Goupil. Allan Skødt er enig.

Men hvad med jalousien – stikker den aldrig sit hovede frem?

Allan Skødt retter armene ud af det foldede greb, de ligger i over brystkassen, lægger hænderne foran sig på bordpladen og læner sig frem.

»Den har været der, men ligesom dobbeltmoral skal den bekæmpes. Eller, nu ved jeg ikke, om det går under jalousi, men jeg har da ligget vågen nogle nætter, selvom det kan tælles på én hånd.«

Hvorfor lå du vågen?

»Fordi Flora lavede noget eller var i en situation, jeg ikke havde nogen erfaring med. Men det handler mere om en slags uro over en uvant situation. Jeg er en fikser, en problemløser, men jeg kan jo ikke løse noget problem alene der midt om natten. Især ikke, når det ikke handler om mig.«

Hvordan har du det med, at Flora og Hans har sex?

Svaret er et direkte blik og et skuldertræk. Herefter et »hvad skulle jeg have imod det?«

Flora Goupil kniber øjnene lidt sammen og ser på ham over sin tekop, som hun har løftet op foran sig. Hun nikker lidt for sig selv.

»Ingen af os er sygeligt jaloux, så ville det jo ikke kunne lade sig gøre. Allan har en naturlig personlighed, der kommer ham til gode i den måde, vi lever på. En spade er en spade, og han tager en ting ad gangen. Han bruger ikke tid på at ærgre sig eller at gå og beregne noget.«

Mændene kommer før hesteinteressen

Det polyamourøse forhold har også skabt helt lavpraktiske problemer.

»Det kan være svært at leve to steder, som jeg er nødt til, og nogle gange har jeg en oplevelse af at være en slags “skilsmissekone”, når jeg flytter ind og ud af huset med min toilettaske. Overgangene kan være svære, og jeg har stor forståelse for de børn, som skal frem og tilbage mellem deres forældre og to huse.«

Derfor har hun også måttet sælge sine heste fra, for der var simpelthen ikke tid til sådan en krævende hobby med to mænd, konstaterer hun.

Og det fører hende til hendes tvivl. Eller længslen efter det kulturelt perfekte glansbillede, som hun kalder det, med den dertilhørende romantiske drøm om at finde en partner, der opfylder alle hendes behov både følelsesmæssigt, fysisk og seksuelt. For nogle gange tager hun sig selv i at ønske, at hun kunne få det hele i én mand.

Og ville hun så i virkeligheden vise sig at være monogam, hvis hun fandt den HELT rigtige mand, der kunne give hende alt, hvad hun ønsker – lige fra klippefast stabilitet til spirituel og udforskende seksualitet?

»Hvis jeg var vildt forelsket … ville jeg så være jaloux? Det tror jeg. Men hvis forholdet var trygt og havde varet i lang tid, så er jeg ikke sikker på, at jeg kunne love troskab.«