Svigtende potens og rejsning - behøver du flere grunde til at komme i gang med at træne din bækkenbund, mand?

Hvis du ikke betjener andre redskaber end et tastatur, bestik og fjernbetjening, så bliver muskulaturen omkring mænds underliv slap. Men det kræver blot et par minutters daglig træning at få vækket regnormen. Se her hvordan.

Artiklens øverste billede
Mogens Jørgensen bruger en del tid i lystbådehavnen Lynetten i København, hvor han taler åbent om sit problem med potensen. Foto: Lars Krabbe

Jakkesættet og håret sad, som det skulle, konen var klar, og han skulle bare lige ud at slå en streg, inden de skulle ud og have en dejlig aften sammen i teatret. Han fik ordnet det, han skulle, men inden de strøg ud af døren, opdagede han den her store våde tisplet foran på sin bukser. Og blev rasende, ked af det, følte sig ydmyget, for hvem faen går rundt og tisser i bukserne?

Sjattisseriet var kommet for at blive, men ikke nok med det. Pludselig begyndte potensen også at falde. Apparaturet svigtede simpelthen. Mogens Jørgensen kunne ikke få rejsning.

Jeg kan ved morgenrejsning vippe med et håndklæde, den specialitet kender de fleste mænd nok. Det er et gæstehåndklæde og ikke et badelagen – men stadig – jeg kan.

Mogens Jørgensen

»Det var jo helt enormt frustrerende. Godt nok er jeg ikke helt ung mere, men det her var alt for tidligt. Det gør noget ved forholdet, det er klart. Seksualitet, nærhed og erotik bliver ved med at være vigtigt, selv om det med tiden ændrer karakter og kvalitet – nærhed med den kvinde, som man godt kan lide, det er lige så vigtigt nu.«

Den 63-årige Mogens Jørgensen oplevede som 58-årig besvær med at få den op at stå. Et problem han deler med en stigende del af sine mandsfæller. Årsagen til rejsningsproblemet kan ligge i alt fra sygdom, alderdom, medicinforbrug, alkohol- eller stofmisbrug eller andre livsstilsrelaterede årsager.

Men for rigtig mange mænd handler det simpelthen om deres inaktive livsstil, som boner ud lige der.

Nu kan han vippe med håndklædet

Modsat mange andre mænd er Mogens Jørgensen åben omkring det, de færreste taler om. Både fordi, han gerne vil være med til at bryde et tabu, men også fordi løsningen kræver så lidt i forhold til det, der kommer ud af det, som han siger.

Men hans åbenhed er betinget af, at konen forbliver i hans skygge.

»Jeg er egentlig ret blufærdig, men det er simpelthen for fjollet, at så mange mænd ikke er klar over, at de kan gøre noget ved det her. Sexlivet skal jo ikke slutte her.«

Kammeraterne nede på havnen er meget interesserede i, hvad træningen har gjort for Mogens Jørgensen. Foto: Lars Krabbe

Mogens Jørgensen fik løst sit problem ved simpel bækkenbundstræning, som den passionerede gymnastikpædagog Helle Godtved har plæderet for siden slutningen af 70’erne. Bonussen er ifølge ham indlysende.

»Jeg kan ved morgenrejsning vippe med et håndklæde, den specialitet kender de fleste mænd nok. Det er et gæstehåndklæde og ikke et badelagen – men stadig – jeg kan,« siger han med latter på stemmen, og fortæller så videre i en dagligdags nøgtern tone, som om han fortalte om, hvad han spiser til aftensmad eller hvilken cykel, han kører på.

Som tidligere sygeplejerske ved han også mere end de fleste om kroppen, og hvad der hænger sammen, så han koblede derfor inkontinensen og de begyndende potensproblemer. Han begyndte at google sig rundt på nettet, og selv om han først havde slået sin manglende rejsning hen med tanken om, at han nok også var anspændt, og at årsagen derfor skulle findes mellem ørerne, så pegede pilen for ham på bækkenbunden.

Træning af bækkenbunden

Han læste en artikel om en mand, der havde trænet sig til rejsning igen, og han pløjede sig igennem bogen: “Fra regnorm til Anakonda” af Søren Ekman, som er direktør og bevægelsespædagog på Godtvedinstituttet i København.

»På en time gik jeg så igennem en række øvelser med Søren inde på skolen. Jeg skulle udvælge fem eller seks, som var gode for mig, og dem skrev jeg ned som et program, jeg skal udføre to gange om dagen. Efter bare to ugers træning vendte min rejsning tilbage og jeg tænkte ok, så er det ikke noget med mig eller konen. Det var stærkt motiverende.«

Efter fire måneder med få minutters daglig træning var Mogens Jørgensen i stand til at få det hele op at stå, »så længe som der er brug for det,« og hans morgenerektion vendte tilbage (det var den med at holde håndklædet).

Det er i dag fem år siden, at Mogens Jørgensen begyndte sin træning af den bækkenbund, han som de fleste andre mænd ikke havde meget kendskab eller forhold til. Efterdrypperiet er desværre ikke helt væk, men træerne vokser jo heller ikke ind i himlen, konstaterer han. Grunden til det skal dog også findes i efterveerne fra et voldsomt overfald, han for 26 år siden var udsat for på sin daværende arbejdsplads. Det forårsagede voldsomme skader på hans ryg, hvilket har kostet en del gener siden.

Men inkontinensen er blevet halveret, og hans brug af de mandebind, som drypperiet tvinger ham til at bruge, er også halveret.

Mænd tør tale med Mogens

Hans succeshistorie er ikke gået ubemærket hen blandt sejlkammeraterne nede på lystbådehavnen, hvor Mogens Jørgensen tilbringer en del af sin tid.

»Nogen kommer jo hen og spørger til, hvad det er for noget med den bækkenbundstræning, og hvorfor jeg gør det. Er det ikke indlysende, svarer jeg så.«

Derudover har hans åbenhed skabt et rum for, at de andre mænd føler, de kan tale med ham om det, de ellers ikke taler om.

»Men det foregår jo ikke over aftensmaden i kahytten, vel. Så kommer de typisk op til mig, hvis jeg står alene på fordækket. Og her taler vi altså ikke om et miljø med skurvognsjargon, det er højtuddannede mænd, der ellers kan tale med om alt muligt. Men det der, det vedgår vi ikke.«

Det er direkte dumt, når mænd ikke udveksler erfaringer, mener Mogens Jørgensen.

»Nu blev jeg lettere inkontinent blandt andet som følge af min rygulykke, det er blevet bedre, men det er der stadig – og det er også tabu. Jeg går ikke og snakker vidt og bredt om det, men jeg skjuler det heller ikke. Og jeg har også talt med andre mænd på min alder om det og sagt: “Hallo makker, det kan du altså gøre noget ved!” Men selvfølgelig kræver det regelmæssig træning, det er nok det, der er svært for mange mennesker. Selv om gevinsten er så stor.«

Hvis du rør dig for lidt bliver kalorius slap

Rejsningsproblemer rammer alle slags mænd i alle aldre. Men jo ældre du er, des større er risikoen. For mænd over 65 år er det omkring tre fjerdedele, der bakser med kalorius, mellem 30 og 40 år er det omkring hver tredje til fjerde mand, og for de yngre grupper er det omkring fem pct., lyder det fra ledende overlæge på Sexologisk Center i Aalborg, Astrid Højgaard.

Mænds faldende potens er ifølge overlægen generelt et stigende problem:

»Det skyldes jo i høj grad vores inaktive livsstil. Det er vigtigt at bygge muskulaturen op, blandt andet også i bækkenbunden, og aktivitet er også med til, at kønshormonbalancen forbliver rigtig og stabil. Vi spiser og drikker for meget og forkert, og desuden bliver mænd ældre nu om dage, hvilket alt andet lige gør, at flere får problemet. Helt banalt, så handler det jo også om, at vi har nogle andre forventninger end for 20 eller 30 år siden.«

Skåret ud i pap, så er nogle af de årsager, der kan ligge bag din manglende begejstring (eller beviset på den), altså de livsstilsbetingede faktorer som fedme og inaktivitet. Det kan også skyldes sukkersyge, at du ryger eller drikker, ligesom visse former for misbrug og en lang række medicinske tilstande som for eksempel neurologiske sygdomme, hjerteproblemer og især forhøjet blodtryk også påvirker din evne til rejsning.

En inaktiv livsstil har betydelig . Arkivfoto: Jens Dresling

Et stigende antal mænd oplever desuden, at den faldende potens skyldes mangel på det mandlige kønshormon testosteron, hvilket ofte hænger sammen med et for stort taljemål. Fedtet på maven omdanner nemlig det mandlige hormon testosteron, og her er det ikke nødvendigvis, hvad du vejer, der afgør om du er i risikogruppen, men om fedtet sidder på maven, fortæller Astrid Højgaard.

Dit rejsningsproblem kan slå dig ihjel

Man skal passe voldsomt på med at tolke rejsningsbesvær som et psykologisk problem, selv om manden selv opfatter det sådan på grund af bekymrede tanker.

Astrid Højgaard, ledende overlæge på Sexologisk Center i Aalborg

Overlægen anbefaler, at du går til læge, hvis du oplever rejsningsproblemer, som:

– har varet i et stykke tid

– påvirker dit selvværd

– påvirker måden du danner relationer på og begrænser dine muligheder for relationer

Det er vigtigt, at det er en læge, du går til først, og at du ikke starter hos en sexolog, fordi du tror, det er noget, der sidder mellem ørerne, understreger Astrid Højgaard.

»Sexologer har en ubeskyttet titel, og de kan overse meget vigtige symptomer, som ikke har med det psykiske at gøre. De fleste mænd vil opleve, at rejsningsbesvær går hen og bliver et psykologisk problem, som de bruger meget energi på at tænke over. Men man skal passe voldsomt på med at tolke rejsningsbesvær som et psykologisk problem, selv om manden selv opfatter det sådan på grund af bekymrede tanker.«

Rejsningsproblemet kan nemlig være et symptom på, at du kan lide af noget langt alvorligere helbredsmæssigt, nogle gange direkte livstruende tilstande som forhøjet blodtryk eller hjerteproblemer. Hvilket en læge vil undersøge dig for.

At få mere fokus på det her emne, kan faktisk redde liv, mener Astrid Højgaard, men det handler også om at forlænge og forbedre livet for mænd.

Det kan få den op at stå igen

På centeret i Aalborg modtager Astrid Højgaard klienter fra hele landet, og de tilbydes hjælp fra et tværfagligt team af eksperter, der tæller over alt fra læger til diætister, sygeplejersker, fysioterapeuter og psykologer.

»Vi kigger på helhedet. Hustruen ser vi også på, måske hun døjer med at være blevet tør på grund af overgangsalder eller manglende lyst, og vi ser på parret som helhed, nogle gange skal der også noget samtaleterapi til at få det hele på plads igen.«

Vi har sgu ikke noget alibi til at blive introduceret til bækkenbunden og dens funktion. Kvinder, der har født to børn, de kan godt tale med hinanden om, at det godt kan knibe med at holde tæt oppe i trampolinen. Du får altså ikke mændene til at tale om den slags.

Søren Ekman, bevægelsespædagog og direktør på Godtvedinstituttet i København

Alt efter, hvad der er skyld i dit problem, er der forskellige behandlingsmetoder. Det kan for eksempel være:

  • Træning
  • Ændring af livsstil, inklusiv kost-, alkohol- og rygevaner
  • Hormonbehandling med det mandlige kønshormon testosteron
  • Medicin
  • Chokbølgebehandling, hvilket er forholdsvist nyt i Danmark. Behandlingen består af lydbølger, man fører ind i penis i punktform. Astrid Højgaard forklarer det som en koncentereret lydbølge, der afsætter et tryk, som når man træder med en stilethæl. Det gentager man flere gange, hvilket irriterer vævet i svulmelegemerne, så der bliver dannet flere blodkar. Herved bliver det lettere at få rejsning.

»Vi har mange mænd, som fungerer fuldstændigt normalt efter at have været i kløerne på et team af vores diætister og fysioteraputer, ligesom flere diabetespatienter samtidig er kommet ud af deres insulinbehandling, efter de har tabt sig af deres livsstilsændringer,« siger Astrid Højgaard.

En af dem, der hjælper mænd med at træne deres bækkenbund, så der igen kan hejses flag, er Søren Ekman, bevægelsespædagog og direktør på Godtvedinstituttet i København. Instituttet blev grundlagt i 1887 og reformeret af Helle Gotved, som introducerede bækkenbundstræningen i Danmark. For mange mænd bliver mødet med Søren Ekman deres første møde med egen bækkenbund. Eller nærmere tanken om, at den rent faktisk er der af en grund og kan bruges til noget.

»Vi har sgu ikke noget alibi til at blive introduceret til bækkenbunden og dens funktion. Kvinder, der har født to børn, de kan godt tale med hinanden om, at det godt kan knibe med at holde tæt oppe i trampolinen. Du får altså ikke mændene til at tale om den slags. Det var det, Helle Godtved talte om med tavshedens lov. Hvis vi ikke taler om det, findes det ikke,« siger Søren Ekman.

Hvis du har været i kløerne på Søren Ekman, har du nok ikke undgået at høre om din bækkenbund. Her fra omklædningsrummet på Godtvedsinstituttet i 2014. Arkivfoto: Mads Nissen

Hvis Viagra virker, gør bækkenbundstræning også

Derfor er det først, når mændene langt om længe kommer til lægen og vil have blå piller, at de hører om, at bækkenbundstræning måske også kan hjælpe dem. Hvis lægen vel at mærke gør dem opmærksomme på det og ikke bare stikker dem en recept, lyder det fra Søren Ekman.

»Hvis Viagra virker, så virker bækkenbundstræning også. En gammel undersøgelse, som egentlig undersøgte bækkenbundstrænings indvirkning på, når mænd efterdrypper efter tisning, viste, at samme gruppe også havde store problemer med rejsning. Efter seks måneders træning havde 40 pct. fået fuld rejsning tilbage, 35 pct. fik en halvfed og på de sidste 25, var der ingen effekt. Men 75 pct. slap for efterdryp.«

Ifølge Søren Ekman er det omkring 22 pct. af alle mænd over 60 år, som efterdrypper. Når bækkenbunden bliver trænet, strammer musklerne op omkring urinrøret og sørger for at tømme det sidste urin ud.

Hvis du er begyndt at suse op flere gange om natten, fordi du skal tisse, oplever efterdryp i underbukserne eller ligefrem må putte toiletpapir eller bind i bukserne, så er det på tide, du tager et smut omkring lægen og herefter får gang i din bækkenbund, anbefaler Søren Ekman.

Fra regnorm til anakonda

Hvis han skal tale med mænd om det emne på sine mandehold, hvor de træner bækkenbundsøvelser, så er vejen nødt til at gå omkring sex.

»Det er irriterende at dryppe, men rejsningen er status, symbol og køn. Det skal vi italesætte først, fordi det har så stor betydning identitetsmæssigt. Men vi er nødt til at starte med at joke, ellers kan vi ikke, ligesom mænd ikke kan tale om deres kønsorganer uden at overdrive størrelsen.«

Det erfarede Søren Ekman blandt andet, da han for år tilbage startede sine mandehold med bækkenbundstræning. Der kom ingen. Så ændrede han holdnavn til “Fra regnorm til anakonda”, samme navn som titlen på hans bog, og vupti, så troppede mændene op.

Ligesom Astrid Højgaard peger Søren Ekman på den inaktive livsstil som stor synder bag rejsningsbesvær.

»Hvis du ikke betjener andre redskaber end et tastatur, bestik og fjernbetjening, så bliver hele muskulaturen slap, også bækkenbunden, og den får ikke signal om at spænde. Og spænde, det skal den hver gang, du bruger mavemusklerne. Dem bruger du både, når du træner, rejser dig og når du går. Hele den muskulatur skal holdes igang.«

Grunden til, at bækkenbunden er så vigtig, er, at det er den, der etablerer bunden og bærer dine indre organer. Men det er en forholdsvist lille muskel på tykkelse med en underlæbe, så den skal ikke trænes for meget.

Vær aktiv og få morgenrejsning igen

Når du skal træne den op til at hjælpe din rejsning på benene igen, skal du afsætte fem minutter om dagen, anbefaler Søren Ekman, lukke døren og slukke telefonen, og så lave cirka tre øvelser i fred og ro. Hvis du sørger for at være aktiv igennem din dag, så er bare det, at bækkenbunden bliver aktiveret igennem dagen nok til at vedligeholde musklen.

Det, bækkenbunden gør helt konkret for din rejsning, er, at de ydre bækkenmuskler omslutter svulmelegemerne i penis, og fæstner den til bækkenet. Når svulmelegemerne er blevet fyldt med blod, er det musklerne, som sørger for den sidste stivhed. Ifølge Søren Ekman er daglig morgenrejsning for eksempel et godt tegn på, at du er i god fysisk form.

»Alene det at motionere styrker bækkenbunden, du kan danse, cykle, svømme eller hvad ved jeg. Når mave og bækkenbund aktiveres, kommer din rejsning også til at fungere bedre. Du begynder måske at vågne med rejsning igen, og du får din natterejsning tilbage. Dem har du faktisk tre til fem af hver nat, normalt. Har du ikke det - så er det altså med at komme igang. Det kan handle om at overleve.«

Så. Hvad venter du på?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.