Selv om parforholdet går i stykker, vil kærligheden altid findes

I dag vælger mange par det store bryllup med fyldt kirke, flotte ord om kærlighed og Guds velsignelse. 80 mennesker til middag og bryllupsrejse til Hawaii.

”Og så virker det lidt discountagtigt, at man bare går ind på nettet med sit Nemid, hvis man skal skilles igen. For en skilsmisse er en meget alvorlig begivenhed, især hvis der er børn i ægteskabet. Og jeg synes, at kirken bør anerkende og støtte op om den sorg, et forlis er,” siger sognepræst ved Holmens Kirke Anna Mejlhede.

I en ny bog ”Alt forladt. Når kærligheden går sin vej” slår hun til lyd for, at kirken bør have et skilsmisseritual, som par kan komme i kirken og deltage i, når de er blevet skilt.

”For mange er en skilsmisse næsten værre, end hvis ægtefællen dør. Ved et dødsfald bliver man ikke valgt fra. Jeg ser det som ritualiseret sjælesorg, at man har muligheden for at gå ind i kirkerummet sammen med en præst og få en forbøn og ligesom få sat ord på, at forholdet er slut. At vi gerne vil gøre det, vi kan for at få sendt hinanden så godt som muligt ud i livet igen. Og hvis der er fælles børn, er der en forpligtelse overfor hinanden til at få gjort tingene ordentligt. Selvfølgelig vil begge parter ikke altid have lyst til det her. Man kan ikke tvinge nogen til at gå ind i kirken og få sat ord på en skilsmisse, men jeg kunne godt tænke mig at give parrene den mulighed,” siger hun.

I dag har man mulighed for at søge om mægling hos præsten, men det benytter de færreste sig af.

”Jeg kan godt huske rubrikken, fra da jeg skulle skilles fra mit barns far: Er der søgt om mægling hos præsten? Vi fandt det lidt komisk dengang, for præsten var jo en del af det. Men bagefter var det som om, der manglede noget. At man tænkte; var det så bare det?”

På trods af de mange skilsmisser opfatter Anna Mejlhede stadig, at skilsmisser er tabuiseret. Som om der er en flovhed over, at man ikke kunne leve op til det, man lovede, og en berøringsangst, når andre bliver skilt.

”Jeg vil gerne gøre op med den berøringsangst. Der er grund til eftertanke og refleksion men ikke til evig skamfuldhed. Så ligesom man er velkommen til at komme ind i kirken og blive gift, skal man være velkommen til at få afsluttet forholdet ordentligt. Kirkens rum gør noget særligt ved vores ord, fordi det får dem til at række længere, end vi selv kan. Korintherbrevets Højsangens ord om, at kærligheden er langmodig, den tilgiver alt og den udholder alt, det er jo Guds kærlighed, vi taler om. Det er ikke den kærlighed, der er mellem to mennesker, for den udholder ikke alt. Men selv om man har gjort sig nogle erfaringer med kærlighed, så er det ikke alt, der er at sige om kærligheden. Kærligheden er meget større, end de erfaringer vi har med den. Det er vigtigt at vide, når man står desillusioneret med sorgen over at være forladt.”

Sognepræst Per Bucholdt Andreasen, der er formand for Præsteforeningen, mener, at Anna Mejlhede rejser en relevant diskussion.

”Med det store antal skilsmisser vi har i dag, så bør kirken sørge for en slags ramme for, hvordan det kan foregå. Jeg ved ikke, om der er behov for et egentlig ritual, men i hvert fald en samtale, hvor man beder og velsigner de mennesker, der skal ud i livet efter skilsmissen,” siger han.

Der er mange følelser på spil ved en skilsmisse. Og der er ifølge Per Bucholdt Andreasen meget skyld iblandet.

”Og tilgivelsen er et af kirkens nøglebegreber. Det kan være svært at tilgive, så det er vigtigt, at kirken giver sprog og rum for det. Om der skal udformes konkrete ritualer, skal vi diskutere grundigt. Men sjælesorg og skriftemål er vigtigt. Lige som kærligheden er vigtig i ægteskab, er tilgivelsen vigtig for at komme videre, når såret skal hele efter et brud. Det kan betyde noget, at vi har et tilsagn om Guds tilgivelse, det kan være en lettelse for dem, der er tynget af skyld og sorg. I den situation er det vigtigt at få ryddet op og få lagt bag sig. Der er i virkeligheden meget, at kirken kan tilbyde folk her.”

Per Bucholdt Andreasen ser intet til hinder for, at præster allerede i dag kan tilbyde deres sognebørn et ritual.

”Der er elementer i den pastorale værktøjskasse til at håndtere det. Som præst har man altid mulighed for at yde sjælesorg, og der er mulighed for gudstjeneste, hvis folk anmoder om det. Men det vil være fint med en åben diskussion i kirken om det her i en tid, hvor så mange mennesker vælger at blive skilt.”

Sognepræst Kathrine Lilleør forstår til fulde Anna Mejlhedes bekymring, og anerkender, at der er mennesker i skilsmissesituationer, der har brug for sjælesorg og kirkens trøst. Alligevel ser hun intet behov for et ritual.

”Et ritual til skilsmisser vil komme til at love mere, end det kan holde. Bryllupsritualet er en offentliggørelse af kærligheden mellem to mennesker. Et skilsmisseritual vil være lige det modsatte, og jeg tror ærlig talt ikke, at folk har behov for at offentliggøre deres skilsmisse. Man bliver jo ikke skilt, hvis man kan sidde sammen.”

Hun peger på, at alle har mulighed for at komme til gudstjenesten.

”Gudstjenesten henvender sig netop til folk med stor sorg, og tematiserer menneskelivet så ens tanker kommer væk fra én selv og tilbage til én selv. Gudstjenesten er jo i og for sig et skilsmisseritual. Men jeg vil også sige, at jeg lægger mig fladt ned, hvis det viser sig, at der bliver stor efterspørgsel efter et skilsmisseritual,” siger hun.