Videnssamfundet skaber B-mennesker

Tidligt op og tidligt i seng, det er sundt for en lille dreng. Morgenstund har guld i mund. Ja, det ligger dybt forankret i vores kultur, at det er sundt og godt at stå tidligt op.

”Og det gav også mening, dengang Danmark var et bondeland,” siger civilingeniør og konsulent Camilla Kring.

”Dengang var langt hovedparten af os også A-mennesker. Vi levede i pagt med lyset og skulle have mest muligt ud af de lyse timer. Dengang arbejdede de fleste ude og fik masser af dagslys. Men i dag foregår rigtig meget arbejde indenfor, og vi er isoleret fra solens signaler. Det er forklaringen på, at der i dag er en majoritet af B-mennesker. Altså mennesker med et indre ur, som gør, at de går senere i seng om aftenen og sover længere om morgenen. Og det skaber nogle helt andre krav til indretningen af samfundet,” siger hun.

Camilla Kring har en ph.d. i work/life-balance og er stifter og ejer af konsulentvirksomheden Supernavigator ApS, der rådgiver virksomheder i, hvordan man kan tilrettelægge arbejdstiden, så den passer til både A- og B-mennesker. I 2006 stiftede hun organisationen B-samfundet, der arbejder for et samfund, der også understøtter B-mennekser.

”Og det viste sig, at jeg dermed satte ord på noget, som rigtig mange mennesker kunne identificere sig med. Efter at Jyllands-Posten i januar 2007 bragte en forsideartikel om ”Oprøret mod 8-16-samfundet”, gav jeg året ud mindst tre interviews om ugen til medier verden over. Det resulterede i, at B-samfundet i dag har medlemmer i 50 forskellige lande,” fortæller hun.

Da Camilla Kring stiftede B-samfundet, var hun godt klar over, at det var et langsigtet mål at ændre 8-16-samfundet. Målet er senere mødetid i skolerne og på arbejdspladserne for B-mennesker.

”Skolen er udsprunget af kirken,” siger hun.

”Derfor er det svært at ændre på mødetidspunktet klokken 8. Det sidder så indgroet i os, at flittige og gode mennesker står tidligt op og begynder at arbejde. Det var klostrene, der først begyndte at ringe med klokkerne på et bestemt tidspunkt om morgenen, så man fik faste klokketider. Inden da havde dyrenes behov og dagslyset dikteret arbejdsdagen. Og med jernbanedriften kom kravet om præcision. Man kom ikke med toget, hvis man kom to minutter for sent. Og så begyndte folk at gå med lommeur.”

Men den tidstyranni, som industrialiseringen medførte, behøver vi slet ikke i dag, pointerer Camilla Kring i en ny bog ”Jeg er B-menneske. Kampskrift for et samfund, der understøtter alle døgnrytmer”. Og hendes pointe er, at videnssamfundet har frigjort det moderne menneske fra tidsåget, så langt de fleste vil kunne arbejde på det tidspunkt af døgnet, hvor de fungerer bedst.

”I dag er det videnskabeligt bevist, at vi alle har et indre ur, som styrer vores døgnrytme, altså de tidspunkter på døgnet, hvor vi har det bedst med at stå op og gå i seng. Man har tilmed fundet generne, som styrer det. Og forskere i kronobiologi, som videnskaben kaldes, opdeler mennesker i fem typer, spændende fra ekstreme A-mennesker til ekstreme B-mennesker,” forklarer hun.

Mens der i bondesamfundet højest var en times forskel på folks indre ur, så kan der i dag være 12 timers forskel på det ekstreme A-menneske og det ekstreme B-menneske. Og det kan selvfølgelig skabe problemer, hvis man partout vil disciplinere alle ind i den samme boks.

”Men i videnssamfundet, hvor den teknologiske udvikling og globaliseringen gør det muligt at arbejde på forskellige tidspunkter, er vore individuelle forskelle en kæmpe konkurrencefordel. A-mennesker kan for eksempel tage sig af kontakten til Kina, mens B-mennesker servicerer USA,” siger Camilla Kring.

En af verdens førende forskere i kronobiologi, Till Roenneberg fra Ludwig-Maximilians-Universität i München, har kortlagt flere end 220.000 menneskers døgnrytme og har fundet, at ca. 60 pct. i dag er det, man vil betegne som B-mennesker. Og syv af ti går rundt med konstant jetlag, det vil sige, at de er ude af deres naturlige søvnrytme. Det kaldes social jetlag, og det har ikke noget at gøre med, hvor længe, man sover, men hvornår man gør det. Hvis et A-menneske for eksempel har natarbejde, er det sociale jetlag større end hvis et B-menneske har natarbejde. Og visse ekstreme B-mennesker kan arbejde om natten uden at have jetlag.

”Derfor må vi væk fra lighedstyranniet på arbejdsmarkedet. Det giver ingen mening at sætte et ekstremt B-menneske til at åbne i daginstitutionen, bare fordi vagterne skal fordeles retfærdigt. Vedkommende er jo ikke meget bevendt i de to første timer, ligesom det ekstreme A-menneske gerne vil have lov til at gå hjem kl. 15,” anfører Camilla Kring.

Den største barriere for at skabe mere fleksibilitet er ifølge Camilla Kring skolen. På trods af forskning og viden om unges biologiske udfordringer i en 8-14 skole, så har det vist sig næsten umuligt at rokke ved mødetidspunkt.

”Der er 1300 folkeskoler i Danmark, og se hvor få, der eksperimenterer på området. Vi har ikke formået at sætte os ud over industrisamfundets skole. Tidspunktet klokken otte er så grundfæstet i vores kultur, at det kræver virkelig meget at ændre tankegangen. Dansk Folkeparti er direkte imod, fordi de mener, at børnene skal disciplineres til at møde klokken otte af hensyn til deres fremtidige arbejdsliv, og professor Niels Egelund advarer mod at ”give efter” for en ungdomskultur.

Men hvad ved vi egentlig om fremtidens arbejdsliv? Det, jeg ved, er, at det i fremtiden ikke handler om at møde klokken otte men at skabe resultater og vide, hvornår man præsterer bedst.”

På de skoler, hvor man har vovet forsøget, har det til gengæld givet gode resultater. Forældrene er glade for at slippe for morgenstress og børnene er udsovede og parate til at lære. Specielt når det gælder de ældre elever. For vi ændrer kronotype livet igennem. Små børn er som regel A-mennesker, teenagere er ekstreme B-mennesker, og så udflades kurven igen, så de fleste af os ender som A-mennesker.

”Samfundet tvinger teenagere til at være vågne, når deres krop ønsker at sove. Og forældrene forsøger at tvinge dem til at sove, når de har mest energi. Som oftest lykkes det heller ikke særlig godt. Så når skolerne klager over, at børnene er trætte og uoplagte og ikke sover nok, så kunne de passende ændre på mødetiderne,” siger Camilla Kring, der kan pege på bunker af videnskabelige undersøgelser, som entydigt peger på, at teenagere bør sove længere om morgenen for at kunne yde deres bedste.

”Og det er mig faktisk ubegribeligt, at man ikke bruger den viden, vi har. Der er lavet undersøgelser, som viser, at elevernes karakterer og eksamensresultater bliver bedre, og for hver investeret krone i senere mødetid får man ni igen.”

Camilla Kring understreger, at hendes forslag om at sætte mennesker fri af tidstyranniet ikke betyder, at der skal stilles færre krav til, hvad man skal præstere. Men hun tror på, at hvis vi får lov til at arbejde i harmoni med vores døgnrytme, så vil det faktisk også betyde en højere produktivitet.

”Hvis A-mennesker kunne få lov til at arbejde et par timer om morgenen, hvor der ikke var forstyrrende B-mennesker, der med kaffe forsøger at vågne og komme på omdrejningshøjde, så kunne de få meget mere fra hånden. Og B-mennesker kunne blive et par timer senere, hvor der var fred og ro eller bruge et par timer om aftenen derhjemme til at få store opgaver fra hånden.”

Professor og søvnforsker ved Rigshospitalets Center for Søvnmedicin, Glostrup, Poul Jennum medgiver, at kronobiologi er en videnskab, som man bliver mere og mere opmærksom på.

”Det er en meget interessant problemstilling, at vi faktisk alle i stigende grad bliver det, man vil kalde B-mennesker. Det er den teknologiske udvikling, vores socialisering og udviklingen af kunstigt lys, som spiller ind på vores døgnrytme og gør, at vi faktisk i gennemsnit sover en time mindre nu end for 100 år siden,” siger han.

Poul Jennum er dog meget uenig med Camilla Kring i, at det bør få os til at ændre på for eksempel mødetider i skoler og på arbejdspladser.

”Døgnet har stadig 24 timer, og solen står op på de tidspunkter, den altid har gjort. Vores døgnrytme er afhængig af lyset, så jeg ser ingen grund til, at mennesker pludselig skulle til at leve om natten i kunstigt lys,” siger han.

Men Poul Jennum giver Camilla Kring ret i, at tiden i vort globale servicesamfund er blevet mere flydende. Mange steder er der åbent 24-7, og det giver naturligvis nogle nye muligheder, men også nogle fælder, hvis man ikke passer på sig selv.

”Mange mennesker udnytter de nye kommunikationsmuligheder og sidder foran en skærm til langt ud på aftenen, og derfor har de naturligvis svært ved at komme op om morgenen. De fleste moderne mennesker har akkumuleret et søvnunderskud, som kun kan indhentes i weekenden.”

Rent videnskabeligt er der ikke noget, der tyder på, at otte timers søvn fra klokken 22 til 6 er bedre end fra klokken 2 til 10, medgiver Poul Jennum.

”Men det er et valg, den enkelte skal tage. For hvor går grænsen? Skal vi så flytte den vågne fase en time, to timer, tre timer? Personligt er jeg B-menneske, men har lært mig selv at stå op klokken 6 om morgenen og har ikke svært ved at motionere på det tidspunkt, ligesom jeg har lært mig at gå i seng klokken 22. Det gør jeg, fordi jeg godt kan lide dagslyset og gerne vil være vågen, mens det er lyst,” siger han.

Hvilken kronotype er du?

Når Camilla Kring er ude at undervise medarbejdere i en virksomhed, og hun spørger dem, om de er A- eller B-mennesker, er der mange, der faktisk ikke er klar over det. De er blevet så vant til at gå i seng og stå op på fastlagte tidspunkter, at de ikke længere kan mærke deres egen døgnrytme.

Men hvis du ryger eller er overvægtig, kan det måske skyldes et socialt jetlag. Det er påvist, at folk med konstant søvnunderskud spiser mere, og forskerne har påvist en foruroligende forbindelse mellem socialt jetlag og rygning. Går du rundt med fem timers socialt jetlag, det vil sige, at du er tvunget til at stå op klokken seks, selvom dit indre ur dikterer klokken 11, så er der temmelig høj risiko for, at du er ryger. I denne gruppe finder vi 60 pct. rygere, mens der er 15-20 pct. rygere i gruppen, der har under en times socialt jetlag.

”Det største sociale jetlag finder vi hos teenagere, og det er netop i teenageårene, folk begynder at ryge,” påpeger Camilla Kring.

Hvis du er i tvivl om, hvilken kronotype, du tilhører, så kan man få svar ved hjælp af Munich Chrono Type Questionnaire, som du finder på www.thewep.org.