Fords allemands-sportsvogn gav mest fart for pengene

Flemming Haslunds hyldest til Ford Capri i Jyllands-Posten før sommerferien kaldte fornøjelige erindringer frem om mine sammenlagt 480 km bag rattene i Ford Capri 1600, 1600 GT og 2000 GT i to januardage 1969 på en vildt udfordrende variation af mere eller mindre øde veje på middelhavsøen Cypern før lanceringen.

Den første dag foregik det meste af kørslen i bjerge op til 2.000 meters højde, hvor vejene var glatte af våd tøsne. Anden dags rute omfattede både bjergveje af Alpe-rallytype med stærkt ujævne og hullede grusbelægninger og lange, lige stræk med gode belægninger, som tillod kørsel med tophastighed. Så der var lejlighed til på alle måder at udforske bilernes køreegenskaber til det yderste.

Det blev til følgende konklusion af mine første indtryk af Capri under overskriften “Bil for både ungkarle og familiefædre” i Jyllands-Posten den 24. januar 1969:

»Fords europæiske Mustang lever op til sit udseende med køreegenskaber, der er de hidtil bedste i en masseproduceret Ford og harmonerer med koncernens rally- og racersportsindsats med et sporty image. Der er langt mere sportsvogn i Capri end i Mustang, der egentlig kun har dannet idémæssigt forbillede for udseendet. Den er også bemærkelsesværdigt velkørende i sammenligning med alle andre vogne på markedet.«

Hvad jeg ikke vidste dengang, og hvad der først blev offentliggjort mere end 50 år senere, er, at Capri-karrosseriet var tegnet af et medlem af designergruppen bag Ford Mustang, Philip T. Clark, som også fandt på navnet Mustang og tegnede Mustang-emblemet. Senere var han med til at skabe racervognen GT40.

Mine første indtryk af Capri på Cypern før lanceringen skal læses med det forbehold, at alle prøvebilerne var delvis håndgjorte 0-serie-eksemplarer og altså noget i retning af prototyper, der kan have haft skarpere køreegenskaber end de serieproducerede biler, som kom på markedet.

Derfor vil jeg lægge større vægt på mine senere indtryk af serieproducerede Caprier på de sædvanlige hjemlige stræk, hvor jeg prøvekørte alle de udgaver, som solgtes herhjemme op til 1973. Der viste sig at være forskel på dem ikke blot i motorydeevne, men også i køreegenskaber. Den faceliftede 1600, der kom på markedet i 1972 med ny Taunus/Cortina-motor med overliggende knastaksel, skuffede ligefrem med en sjasket affjedring.

Læs nedenfor om alle mine prøvekørsler af de forskellige Capri-modeller. Først den komplette rapport om 3000 GT, der slog alle andre biler i fart for pengene, efterfulgt af uddrag af prøvekørselsrapporterne om de andre udgaver – med fokus på deres forskellige køreegenskaber.

God læselyst!
Vh. Tage Schmidt