Med 225 km/t på Helsingørmotorvejen – helt legalt

Jyllands-Postens prøvekører Tage Schmidt fik unik lejlighed til at køre den på sine sædvanlige hjemlige prøvestræk – små snoede Nordsjællandske veje og Hørsholmvejen – fordi en engelsk bilven var på besøg med den.

De hastigheder på op til 225 km/t, der nævnes, var dengang helt legale. Man kunne køre så hurtigt, som man ville og kunne, når man kørte ansvarligt efter forholdene.

Her er Tage Schmidts prøvekørselsrapport, som den stod i sin helhed i Jyllands-Posten, kun med tilføjelse af mellemoverskrifter:

AC Cobra 4,7 liter: Hurtigste vogn der hidtil er prøvekørt

KORT SAGT: Den hurtigste vogn, der hidtil er prøvekørt i Danmark for noget blad. Med 284 hk og en egenvægt på kun 920 kg accelererer den overlegent fra vogne som Jaguar E-type og Ferrari’s almindelige landevejsmodeller. 130 km/t føles som 65 i en normal vogn, takket være fremragende køreegenskaber, og 160 nås ubesværet på under 12 sek. fra stående start.

Prøveeksemplar: AC Cobra med specialtunet amerikansk Ford V 8 motor på 4,7 liter slagvolumen. Fremstillet af det traditionsrige engelske sportsvognsfirma AC Cars Ltd. (grundlagt år 1900) i samarbejde med den amerikanske tuningsspecialist og racerkører Carrol Shelby (bl. a. Le Mans vinder). Typen er oprindelig udviklet til løbskørsel og udstyres fremtidig med en endnu kraftigere 7-liter motor. Den er hovedsagelig fremstillet med eksport til USA for øje, men en serie på 50 stk. er reserveret Europa. Koster ca. 50.000 kr. i England og ville næppe kunne erhverves for under 110.000 i Danmark.

Upraktisk til hverdagsbrug

AC Cobra vil formentlig blive den sidste kompromisløse 240 km/t-sportsvogn efter klassisk engelsk mønster med løse sideruder og aftagelig kaleche.

Den er en hel del mindre praktisk end alle andre store landevejssportsvogne, som fremstilles i dag. At komme på plads i den og ud igen er mildt sagt besværligt. Med de standardmæssige sæder er cockpittet i øvrigt for kort til langbenede. Kalechen kan ikke sættes op i regnvejr, uden at man selv og sæderne bliver våde. Den eneste virkelig praktiske detalje med henblik på almindelig brug af vognen er bagagerummet, som er meget stort efter sportsvognsstandard.

Til gengæld er den hurtigere end f. eks. både Jaguar E-type og de normale landevejs-Ferrari’er og Maserati’er. Den er så hurtig, at det næsten er ufatteligt. Man føler sig hensat i en fremmed, uvirkelig verden, når den accelererer for fuld kraft. Hvor det er umuligt at tænke på overhaling med selv ret hurtige vogne som Volvo P 544 Sport, Fiat 1500 eller Taunus 20 M TS, kan man med AC Cobra stryge forbi en kø på 5-10 vogne i en glammende acceleration og være inde på plads i god tid, før man er på højde med modgående trafik.

Da det koster en del dækgummi at forsøge sig frem til den hurtigst mulige start med en sådan vogn, indskrænkedes accelerationsmålingerne til fire, som kunne gennemføres med kun to starter takket være et stopur med to visere. Første start mislykkedes delvis med for kraftigt hjulspin, og ejeren, som kørte vognen under målingerne, kiksede desuden et gearskifte. Trods disse to forsinkelser måltes alligevel 9,4 sek. for 0-200 meter (9 sek. er normalt for 0-100 meter med almindelige biler) og 14,2 sek. for 0-400 meter (hvilket den nye 4,2 liter E-type Jaguar er 14,9 sek. under de mest favorable betingelser). Næste start foretoges som en ganske sædvanlig igangsætning uden mindste tendens til hjulspin altså forholdsvis langsomt og gav igen 14,2 sek. for 0-400 m. Samtidig måltes 11,7 sek. for 0-160 km/t efter speedometeret, som stemte godt overens med den elektriske omdrejningstæller, der var kontrolleret.

Cobra fås med forskellige bagakseludvekslinger, af hvilke den prøvede vogn havde den standardmæssige, som giver 36,7 km/t ved 1000 o/m i topgear og en tophastighed på 240 km/t. Tredie gear rækker til 185 km/t!

Fra dyb rumlen til skarpt brøl

Da den høje ydelse er delvis baseret på stort slagvolumen, er motoren meget smidig. Man har god acceleration allerede fra under 2000 o/m i topgear og behøver ikke at bruge gearskiftet meget under normal kørsel. Benzinøkonomien er gennemsnitlig på 6½ km pr. liter ved blandet by- og landevejskørsel.

I tomgang lyder vognen nærmest som en stor, kraftig motorbåd, og først ved hurtig acceleration eller ved meget høje omdrejningstal forvandles den dybe rumlen til et skarpt brøl, men lyden bliver aldrig hysterisk som for hurtige vogne med små motorer.

Da vognen ikke var forsikret til brug for andre end ejeren, foregik det meste af kørslen med denne bag rattet. Jeg kørte den ikke selv med højere hastigheder end 180-190 km/t og holdt mig langt under skridgrænsen i svingene. Men det var – i forening med ejerens meget kompetente demonstration – tilstrækkeligt til at få en vis fornemmelse af vognens reaktioner.

Ingen, som ikke har prøvet at køre en sådan vogn, kan forestille sig, hvor sikker den er ved høje hastigheder. 130 km/t føles i enhver henseende som fuldstændig afslappet promenadekørsel, og ved 160-180 har man stadig ingen fornemmelse af at køre særlig hurtigt (man behøver i øvrigt kun minimale åbne stræk for at nå disse hastigheder). Vognen føltes fuldstændig stabil op til de 225 km/t, vi nåede på motorvej. Sikkerheden skyldes de meget store dæk, hjulophængningen, styretøjet og bremserne i kombination.

Teknisk renlivet køremaskine til fart

Skivebremserne er usædvanlig store (diameter 29,8 cm foran, 26,7 bagi) og giver en stopkraft, der virker lige så eventyrlig som accelerationen – og stopkraften lader sig udnytte effektivt på grund af vognens stabilitet. Man har meget fin føling med bremsevirkningen i forhold til pedaltrykket, men der skal trædes så hårdt for at bremse kraftigt ved store hastigheder, at det kræver gode benkræfter (ingen bremseforstærker).

Styringen er med kun to ratomdrejninger fra side til side så direkte som i næppe nogen anden landevejssportsvogn, og absolut præcis. Blot den mindste bevægelse af rattet giver kursændring. Alligevel er styringen ikke urimelig tung, og den kan i øvrigt lettes ved at fremkalde overstyring med speederen. Retningsstabiliteten minder om de største amerikanske luksusvognes, men samtidig er styrefølsomheden høj. Cobra’ens evne til at hænge fast i sving trodser alle sædvanlige begreber, og man kan i tørt føre accelerere forbavsende voldsomt ud af svingene uden at provokere udskridning.

Støddæmperne er så faste, at man ikke kan få dem til at give sig ved at trykke på skærmene uden risiko for at bule det tyndpladede aluminiumkarrosseri, og de giver usvigelig sikker kontakt mellem hjul og vej. Man mærker alle ujævnheder, men selv om affjedringen er meget stiv, føles den ikke ubehagelig. De bageste støddæmpere kan i øvrigt indstilles til forskellig hårdhed ved hjælp af en elektrisk kontakt bag gearstangen (Armstrong Selectaride).

Gearskiftet er forbilledligt med korte, præcise vandringer, perfekt synkronisering og ideel placering af den korte gearstang.