"Virksomheders interesser er vigtigere, end borgernes ret til privatliv"

Ifølge persondataloven må en virksomhed ikke give eller sælge dine personlige oplysninger videre, hvis den ikke udtrykkeligt har oplyst om dette under dataindsamlingen eller har indhentet dit samtykke efterfølgende.

En forsker må heller ikke videresælge dine helbredsoplysninger fra en undersøgelse, medmindre der indhentes et nyt samtykke til det nye formål.

Hvis det seneste udkast til EU’s fælles persondataforordning bliver vedtaget, så vil både virksomheden og forskeren i visse tilfælde kunne videresælge dine oplysninger - uden først at indhente et samtykke.

En forordning er nemlig direkte gældende i alle medlemslande, og i Danmark betyder det, at persondataloven bliver ophævet og erstattet med den fælles EU-forordning.

Seniorjurist ved Forbrugerrådet Tænk Anette Høyrup har sendt et brev til medlemmerne af Folketingets Retsudvalg og Europaudvalget, samt Justitsministeren for at få sagen drøftet.

"Det er især reglen om formålsbegrænsning, som er helt afgørende at få tilbage i sin oprindelige form, hvis ikke beskyttelsen af forbrugernes digitale oplysninger skal ende på et lavere niveau end i dag. Som det er i det nuværende udkast, så vejer virksomhedernes interesser tungere end borgernes ret til privatliv," siger hun.

Og hendes opfordring til de danske politikere er klar:

"Jeg foreslår, at Danmark i forbindelse med de afsluttende forhandlinger i Ministerrådet i maj, går ind for at ændre forordningen på dette væsentlige punkt, således at den lægger sig på niveauet for gældende dansk lov i dag," siger hun.

Danmark har tidligere sat sig imod forordningen og forsøgt at ændre den til et direktiv. Et direktiv giver nemlig de enkelte medlemslande flere muligheden for at tilpasse reglerne.

"Med et direktiv er der fleksibilitet til at tilpasse reglerne til de særlige nationale forhold, der altid vil gøre sig gældende. Det er vigtigt, at vi kan opretholde denne form for fleksibilitet. Det sikres bedst ved et direktiv," sagde daværende justitsminister Morten Bødskov, under et møde med ministerrådet i december 2013.

Karsten Lauritzen, der er medlem af Folketingets Retsudvalg for Venstre, mener, at det er vigtigt, at danskerne ikke bliver stillet dårligere.

"Der er en række gode tiltag i persondataforordningen, hvor sikkerheden bliver meget bedre for danskerne. Men der er også et par steder, hvor det ser knap så godt ud. Her vil jeg opfordre ministeren til at tage Anette Høyrups betragtninger med til forhandlingerne med Ministerrådet senere på måneden," siger han.

Han understreger også, at persondataforordningen ikke er vedtaget endnu, og at man i et vist omfang stadig kan lave supplerende lovgivning i de enkelte lande.

Det mener Anette Høyrup fra Forbrugerrådet Tænk dog ikke er muligt.

"Det vil være både konkurrenceforvridende og stille de danske virksomheder dårligere overfor andre europæiske virksomheder. Det er vigtigt, at der gælder de samme regler i hele EU," siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Mette Frederiksen, men ministeriet oplyser, at justitsministeren er opmærksom på de nye tilføjelser i udkastet, og at det selvfølgelig vil blive drøftet i Ministerrådet senere på måneden.