På Egå Ungdoms-Højskole lader de eleverne sove længe om morgenen

Lad de unge sove en time længere, så er de både friske og motiverede i skolen, viser et forsøg på Egå Ungdoms-Højskole.

Artiklens øverste billede
Højskolelærer Lars Andreasen har fået mere motiverede selever, der er vågne, når undervisningen starter kl. 9.30.

De fleste teenageforældre har brugt oceaner af timer og energi på børn, der ikke er til at drive i seng, og ikke til at drive ud af sengen næste morgen.

Men det er skønne spildte kræfter, mener man på Egå Ungdoms-Højskole, hvor man har indført nye mødetider for skolens elever.

 "Ny forskning dokumenterer, at unge mennesker ikke er soveklare før 22.30 – 23.00. Så hjælper det ikke at bede de unge om at gå i seng før. Det beskriver for eksempel den hollandske professor Everline Crone i  bogen "Teenagehjerners udvikling"," siger forstander på Egå Ungdoms-Højskole, Erling Joensen.

Derfor indførte man i en periode en forsøgsordning på Egå Ungdoms-Højskole, hvor eleverne først skulle møde kl. 9.30. De nye mødetider gav så gode resultater, at de nu er permanent indført. Og Erling Joensen hører fra skolens medarbejdere, at eleverne er langt mere udhvilede, motiverede og selvsikre, og dermed har de også fået gladere medarbejdere.

Egå Ungdoms-Højskole er first movers med hensyn til, at lade de unge møde senere og forstander Erling Joensen mener klart, at andre uddannelsesinstitutioner med teenagere skulle følge trop.

Højskolelærer Lars Andreassen, der er cand. mag. i idéhistorie og kognitiv semiotik var én af de varme fortalere for at få indført de nye mødetider.

"Jeg oplevede en radikal mærkbar forskel på eleverne, efter at vi ændrede vores mødetid. Det er langt mere glade og motiverede unge mennesker, som i dag møder til timerne. De er mere vågne og engagerede, hvilket resulterer i, at vi når mere i timerne," siger han.

"Jeg mener ikke, at man i dag tager tilstrækkelig hensyn til de unge og deres udvikling. Og den nye viden om, hvor meget søvn betyder for hjernen og indlæring. Skolen er mere indrettet efter lærerne, der gerne vil hjem i ordenlig tid," siger han.

Lars Andreasen mener også, at diskussionen om ændrede mødetider lider under en forældet samfundsopfattelse.

I landbrugs- og industrisamfundet gav det god mening at folk måtte lære at stå tidligt op. Men i dag er der kun 4 pct, der er beskæftiget i landbruget og 25 pct. i industrien, påpeger han.

"I dag arbejder folk på alle tider af døgnet, og i mange familier er det faktisk skole og daginstitutioner som står i vejen for en hensigtsmæssig planlægning," siger han.

Lærer i Alexsanderteknik, Signe Gad, er enig. I et indlæg i Politiken skrev hun for nylig:

"Er det ikke på tide, vi stopper med at anse det for en selvfølge, at teenagere skal møde i skole kl. 8, og at vi tager forskning alvorligt og bruger den til at lave nogle rammer for de unge, så de får en bedre trivsel og bliver dygtigere?

Da teenagere generelt i den periode af deres liv er B-mennesker, hvorfor så ikke tænke dette ind i gymnasiereformen og få en masse fordele forærende?

Hvem ved – måske kunne bedre vilkår for indlæring og selvtillid endda påvirke andre ubalancer i gunstig retning. Mindre druk blandt teenagere?"

Blandt eleverne er der - måske ikke overraskende - stor tilfredshed. Eleverne er enige om, at de nye mødetider skaber grobund for mere viden.

 "Jeg gik før på gymnasiet, hvor man skulle møde kl. 8 ligesom i folkeskolen. Her møder vi kl. 09.30 hvilket for mig personligt gør, at jeg er langt mere klar i hovedet og meget mere deltagende og aktiv i timerne," siger Sofie Liljedahl.

 "Jeg er absolut B-menneske med stor B. Jeg kan sidde langt ud til de sene nattetimer og arbejde med musik eller læse. Så er der ro, og jeg fordyber mig bedst. Derfor er jeg absolut stor tilhænger af, at andre uddannelsesinstitutioner skal gøre ligesom Egå Ungdoms-Højskole og lade os unge møde senere," siger hendes studiekammerat Louis Leidecker

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.