A-mennesker tjener mest

Morgenfriske A-mennesker, som står tidligt op uden at kny, selv om de har fri, har en indkomst, som er 7 pct. højere sammenlignet med B-mennesker, der står sent op, når de har fri.

Helt konkret tjener et A-menneske i gennemsnit 107 kr., hver gang et B-menneske tjener 100 kr.

Det viser en undersøgelse af sammenhængen mellem søvnmønstre og indkomst, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført.

I det såkaldte Danish Time Use and Consumption Survey, gennemført i 2008/2009, har knap 4.000 personer mellem 18 og 64 år på et skema noteret, hvad de laver i løbet af et døgn, herunder også, hvornår de sover, og hvor mange timer de tilbringer under dynen. Siden er den enkeltes søvnmønster blevet kombineret med informationer om indkomst.

Ifølge forskerne er der en god forklaring på lønforskellen. Samfundet er indrettet på A-mennesker. De fleste job begynder om morgenen og slutter om eftermiddagen.

De, der er friske om morgenen, vil altså - alt andet lige - have et job, der passer til deres døgnrytme. Derfor må de forventes at være mere effektive.

Forskel mindskes

Ifølge seniorforsker Jens Bonke fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der står bag undersøgelsen, bliver forskellen imellem A- og B-menneskers indkomst dog mindre og mindre.

Data fra 2001 viser, at der for 10 år siden var en indkomstforskel på hele 13 pct. mellem de to grupper.

»Det kan hænge sammen med, at vi får stadig større fleksibilitet i dagligdagen. I dag har vi flere deltidsjob end dengang, og mange udnytter den fleksibilitet, der er kommet i mange job. Flere arbejder hjemmefra. Det giver større frihedsgrad i retning af, at arbejdet kan lægges på de tidspunkter af døgnet, der passer bedst til den enkelte,« siger han.

Sammenhængen mellem søvn og indkomst er blot ét af flere resultater i Rockwool Fondens Forskningsenheds nye bog ”Søvn - ægteskab, indkomst og helbred”.

Ifølge Jens Bonke forskes der i Danmark alt for lidt i søvn.

»Vi ved, at søvn - eller mangel på samme - kan påvirke parforholdet, børnevelfærden, indlæringsevnen, deltagelsen på arbejdsmarkedet og sundhedstilstanden. Med så mange konsekvenser er det et emne, der fortjener nøje undersøgelse,« siger han.

Ifølge Morten Møller, professor i neuroanatomi ved Panum Instituttet, Københavns Universitet, er søvn af livsvigtig betydning for alle pattedyr.

»Mennesket sover ca. en tredjedel af sit liv. Får man ikke sovet, dør man til sidst. Denne undersøgelse er det første store samfundsvidenskabelige søvnstudie med mange interessante konklusioner,« siger han.

Sover for lidt og for meget

Undersøgelsen viser, at en stor del af danskerne sover enten for lidt eller for meget.

Kun hver tredje (31 pct.) får den anbefalede søvnmængde, som ligger på mellem syv en halv time og otte en halv times søvn pr. nat, mens 36 pct. sover mindre og 33 pct. sover mere.

Ikke overraskende er vores søvn kortest i hverdagen, mens danskerne har sværere ved at slippe hovedpuden i weekenden.

Mens vi på en almindelig hverdag i gennemsnit sover syv timer og 49 minutter, byder lørdagen på gennemsnitlig otte timers søvn, mens søndagen for mange er store sovedag med hele 9 timer og 7 minutters søvn.

Kvinder sover mest

Den store søvnundersøgelse afslører også kønsforskelle i søvnvanerne. Kvinder snupper i gennemsnit 13 minutter længere i drømmeland end mænd. Det svarer til, at kvinder på en måned får en ekstra nats søvn.

Kønsforskellen ses også, når det gælder gruppen, som sover kortere tid end anbefalet. 40 pct. af mændene sover kortere tid end otte timer, mens det tilsvarende tal for kvinder er 31 pct. Omvendt er der flere kvinder end mænd, der sover meget.

Kigger man på søvnvanerne inden for hjemmets vægge, er par ofte ude af takt, når det gælder sengetider.

Kun de færreste par sover lige meget, og det er en sjældenhed i de danske hjem, at manden og kvinden går i seng samtidig og står op på samme tid. På en hverdag sker det kun i hver 12. hjem.

Ægtefæller ligner hinanden

Søvnforskerne konkluderer dog, at rigtigt mange mennesker har en partner, som ligner dem selv med hensyn til søvn. Et A-menneske, der står tidligt op og går tidligt i seng, danner ofte par med et andet A-menneske.

Hvis et par består af et A- og et B-menneske, er det bedst, hvis det er manden, som er morgenfrisk - i hvert fald giver det ifølge forskerne bag undersøgelsen det mest stabile parforhold.

Forskerne har også undersøgt, hvordan det påvirker mor og fars søvn at have små børn, og det viser sig - måske overraskende - at det især går ud over fædrenes søvn.

Fædre til 0-2 årige børn får i gennemsnit 36 færre minutters søvn i døgnet end andre mænd, mens småbørnsmødrene går glip af 18 minutters søvn sammenlignet med andre kvinder.

Alt i alt ligger danske småbørnsforældre dog allerlavest på det europæiske søvnbarometer. Sammenlignet med andre forældre i EUlande sover danske småbørnsforældre mindst.

Læs også: Sov dig til en sundere vægt