"En helt ny livsstil blev skudt i gang med min hårtransplantation"
Da Rasmus Grønbæk Nielsen fik nyt hår på hovedet, fik han samtidig overskud til at lægge hele sit liv om.
Man siger, at Samsons kraft sad i hans lange hår. Man kan få den tanke, at det samme gør sig gældende for Rasmus Grønbæk Nielsen.
Læs hans beretning om vejen til en ny hårpragt og verdensmesterskaberne i triatlon på Hawaii.
"Mit hårtab startede meget tidligt. Allerede da jeg var 16 år, begyndte jeg at få meget høje tindinger. Det er vist ikke forkert at sige, at de fleste unge mennesker går meget op i deres udseende på det tidspunkt i deres liv. Det gjorde jeg også, og derfor var det ikke noget, jeg syntes var sjovt.
Som 16-årig er der stort set ingen andre med høje tindinger, og jeg syntes ikke, at det var nogen fed måde at skille sig ud på.
På det tidspunkt forsøgte jeg mig med nogle piller kaldet propecia, som skulle stoppe hårtabet og give noget af håret tilbage, men efter et år uden effekt stoppede jeg med det, da det var uden effekt og relativt dyrt.
Da jeg kom på gymnasiet blev mit hårtab gradvist værre, men ved at sætte håret på en speciel måde kunne jeg få en frisure, som jeg syntes, der var okay.
Men efter gymnasiet gik det stærkt, og håret begyndte at blive rigtig tyndt i toppen. Så tyndt, at jeg meget af tiden gik med kasket, og de gange, jeg tog kasketten af, blev folk overraskede over at se, hvor tyndhåret jeg var. Det var let at se, og ikke ligefrem noget, der gav en ung mand selvtillid. Så jeg tog en beslutning om at rage alt mit hår af.
Heldigvis har jeg en ok hovedform til at være skaldet, men når man er skaldet som 19-årig, så tror de fleste, at man er skaldet, fordi det nu engang er den frisure, man synes bedst om. Jeg havde ikke noget imod at være skaldet, men omvendt kan det at være så ung og kronraget også sende nogle signaler, som jeg egentlig ikke ønskede at sende. Måske var det i virkeligheden mig selv, som tænkte mest over det, men jeg ville klart have foretrukket at kunne have hår som alle andre.
Jeg er meget mørkhåret, og det betød at det var nødvendigt at barbere mig hver eneste morgen. Tidsmæssigt krævede det ca. 10 minutters arbejde med en barbermaskine hver morgen.
I forhold til selvtilliden og selvværdet var det et ømt punkt. Jeg havde fuld fart på alle andre aspekter af livet, og det hele kørte på skinner og under kontrol. Men lige det med håret kunne jeg ikke selv kontrollere, og jeg ”skammede” mig over at være halvskaldet, fordi jeg syntes. at det gav associationer til at være i livets efterår, og jeg forbandt det med, at tingene gik den forkerte vej.
Derfor barberede jeg mig hver dag fra jeg var ca. 20 til jeg var 26 år gammel. Jeg havde egentlig ikke tænkt på, at jeg kunne gøre noget ved min situation. Jeg var forholdsvist afklaret med, at det var sådan det var. Og det måtte jeg bare acceptere.
Ved et tilfælde så jeg en dag en lille reklame om hårtransplantation i en avis. Den affødte en interesse for, at der muligvis var noget, der kunne gøres.
Jeg skrev firmaets hjemmeside ned og tjekkede det, da jeg kom hjem. Det vakte min interesse, så jeg begyndte at lave noget research.
Det viste sig, at dette firma lavede hårtransplantation ved at skære en stribe hår af i baghovedet og bruge dette som donerhår. Jeg søgte på folks erfaringer, og umiddelbart var der blandende reaktioner fra folk, som havde fået lavet en transplantation. Umiddelbart havde jeg ikke lyst til at gå rundt med et langt ar, for min tanke var, at hvis hårtransplantationen ikke forløb planmæssigt, eller skulle jeg senere miste endnu mere hår, så ville jeg igen blot kunne rage alt mit hår af.
Så faldt jeg over Hårklinikkens hjemmeside. Jeg blev med det samme meget interesseret, fordi der var et billede af en tidligere gymnasiekammerat fra Herning på hjemmesiden. Det var en del år siden, jeg sidst havde set ham, og da havde han et meget kraftigt mørkt hår. Det havde han igen på billederne, men jeg kunne se på før-billederne, at han havde været meget tyndhåret ligesom jeg.
Jeg kunne se, at Hårklinikken gjorde brug af en anden transplantationsform end de andre, et hvor man undgik arrene, og det tiltalte mig meget.
Jeg kontaktede derefter min gamle gymnasiekammerat, der var ovenud lykkelig for sin transplantation og jeg tog kontakt til Hårklinikken, bookede en tid i København og tog derover.
Her blev jeg undersøgt af Lars Skjøth, som kunne konstatere, at jeg havde mistet rigtig meget hår, men at det dog ikke var umuligt at genskabe min hårgrænse og dermed muligheden for en frisure med hår.
Prisen for en operation er dog relativ høj, og derfor var det ikke en beslutning, jeg tog på to minutter. Men jeg blev enig med mig selv om, at det var forsøget værd.
Operationen foregik under bedøvelse og jeg følte intet ubehag. Ugen efter var jeg på arbejde igen. Herefter gik nogle måneder, hvor håret stille og roligt begyndte at gro ud, det blev bedre uge for uge, og det var virkelig en fornøjelse at følge med i. Lidt som at få sin ungdom tilbage, fordi jeg følte, at håret var noget der var blevet taget fra mig alt for tidligt, og det havde været meget frustrerende intet at kunne stille op, mens det bare stille og rolig forsvandt. Så på den måde gav det mig en stor glæde, og det var virkelig underligt at komme ud på badeværelse om morgenen og se sig selv med hår igen.
Jeg er ikke i tvivl om, at det har været kraftigt medvirkende til det drive, jeg besidder i dag. Jeg lærte, at hvis man ikke er tilfreds med noget, som det er, så kan man selv gøre noget ved det.
Jeg besluttede mig efterfølgende for at lave en Ironman sommeren efter, det var noget, jeg aldrig havde troet, jeg kunne gennemføre. Men jeg tabte mig 10 kg og kom igennem overraskende ubesværet. I dag dyrker jeg triatlon på eliteniveau og har deltaget ved verdensmesterskaberne på Hawaii.
En hel anden livsstil blev skudt i gang sammen med hårtransplantationen, og selvom jeg ikke umiddelbart kan beskrive det, så må det være det, som har givet mig det øgede overskud og energi.
Jeg ved, hvordan situationen kan være for unge gutter som mig selv dengang, og derfor står jeg meget gerne frem og fortæller min historie. Jeg er selv et meget skeptisk menneske, og det, der betød allermest for mig dengang, var, at jeg kunne se, hvordan det havde virket på andre.
Ud over hårtransplantationen bruger jeg hver aften en ekstrakt, som jeg smører på.
I de seneste 5 år er min hårkvalitet kun blevet bedre, jeg har derfor ingen grund til at tro, at jeg mister mere hår. Og jeg har ingen umiddelbare planer om ny transplantation, jeg er meget tilfreds med det resultat, jeg har opnået.
Mit råd til andre, som måtte stå i samme situation som jeg, er ret enkelt.
Gør det, hvis det går dig på, at du har tabt noget af dit hår eller er tyndhåret. Tænk ikke på, hvad andre nu skulle tænke om din beslutning. Jeg har altid stået ved, at jeg har fået lavet en hårtransplantation, og jeg har ikke en eneste gang mødt nogen, som ikke har kunnet forstå min beslutning. Det kan godt være, at det er helt naturligt, at nogle af os mænd taber håret meget tidligt, og har man det fint med det, så er der selvfølgelig ingen grund til at gøre noget. Men hvis det går én på, så synes jeg, at man skal gøre noget ved det. Jeg er rigtig glad for, at jeg selv gjorde det dengang, men jeg ved også, at det kan være et tabu for mange at snakke om. Det er det ikke for mig, og derfor står jeg gerne frem, fordi jeg ved at det kan hjælpe andre i min situation."