Danske damer indtager jazzens verden
Danske jazzsangerinder vinder frem i hele verden ikke bare på grund af det eksotiske i mødet mellem den amerikanske genre og den danske kultur – de har talent i sådan en grad, at de kan stå distancen, også på den internationale scene.
Sinne Eeg, Veronica Mortensen, Cæcilie Norby og Katrine Madsen er måske ikke navne, der får en klokke til at ringe hos danskere, der ikke interesserer sig synderligt for jazz. Men ikke desto mindre trækker disse danske navne tusinder af mennesker til jazzkoncerter i udlandet.
»De er virkelig talentfulde kvinder, der formår at slå igennem i udlandet – nærmest i højere grad end herhjemme. I Danmark hersker der nemlig stadig lidt en fordom om, at jazz er musik for musikernes skyld, så jazzens stjerner er måske ikke helt så anerkendte blandt det brede publikum herhjemme,« forklarer Ole Izard Høyer, ekstern lektor og ph.d. ved Center for Dansk Jazzhistorie på Aalborg Universitet.
Så mens amerikanerne for eksempel har taget jazzen til sig som en mere mainstream musikgenre, er den stadig mere nichepræget på vores side af Atlanten.
Succes på verdensplan
Til gengæld er de danske jazzsangerinder i den grad ved at bryde igennem overalt i udlandet.
»Niveauet er rigtig, rigtig højt. Danske jazzsangerinder har længe haltet efter for eksempel de svenske, men det har været på grund af manglende netværk. Deres talent lader sig dog ikke underkende, og udlandet har nu fået øjnene op for dem,« siger Jesper Bodilsen, formand for Dansk Jazzmusiker Forening.
Og hvad er det så, de kan, de danske jazzsangerinder? Jo, ifølge eksperterne formår de at blande kvalitet, skandinavisk lyd og charme på en måde, der baner vejen for en international karriere.
»De vinder frem både i Asien og USA, hvor den danske nationalitet virker som en ekstra force. Det giver sangerinderne et eksotisk islæt, som giver jazzen ekstra perspektiv,« siger Jesper Bodilsen.
Dansk-amerikansk fusion
Selv om jazzen stammer fra 1800-tallets USA, formår danskerne alligevel at gøre sig bemærkede på den amerikanske scene, som ellers i forvejen rummer rigtig mange talenter.
»Netop de danske sangerinder er gode ambassadører for dansk jazz, fordi de både besidder de musikalske kvalifikationer og de personlige egenskaber, som man skal bruge for at vinde frem i USA. Her er der nemlig i lige så høj grad fokus på jazzens udseende, som jazzens lyd. USA har haft fokus på kvindelige jazzsangerinder det seneste årti, og de danske passer perfekt ind i profilen på det, en stjerne kræver,« forklarer Ole Izard Høyer.
Også de amerikanske anmeldere har fået øjnene op for de danske sangerinder. For eksempel skrev den amerikanske jazzblogger Don Heckman om Sinne Eeg:
»Hvis der er nogen retfærdighed til i verden, så vil Grammy-nomineringerne være i vente i 2013 og derefter.«
Det danske miks
Opmærksomheden skyldes ifølge Jesper Bodilsen det miks, som danske sangerinder kan præstere.
»Deres musik er ikke som sådan dansk. Den bliver skabt i mødet mellem den danske baggrund og den amerikanske genre, hvilket resulterer i en helt speciel lyd – en blanding af den danske baggrund og den musik, de elsker. Så selv om jazzen er den amerikanske folkemusik, gør de danske jazzsangerinder det godt,« siger Jesper Bodilsen.
De danske jazzsangerinder er dog ikke de første skandinaver til at bryde igennem i USA.
»Der er generelt en anerkendelse af den nordiske tone i USA. Kommer man fra Danmark som jazzmusiker, tager New Yorks jazzscene godt imod en. De kan fornemme det nordiske i sangerinderne, som de ikke kan få af de lokale sangerinder,« slutter Ole Izard Høyer.