Fortsæt til indhold
Livsstil

Kender du nogen, der kender nogen, der kender nogen …

At kunne netværke er i dag blevet vigtigt som både en menneskelig og faglig kompetence, ikke mindst i en jobsituation. Men det er ikke evnen til at netværke eller antallet af kontakter, der afgør, om du får jobbet. Det er, om du er egnet.

Helle Kjærulf

Som en edderkop sidder vi i vores spind og trækker i trådene, når vi selv eller andre i netværket har behov for det. Trådene i spindet består af information og viden på kryds og tværs samt sætninger, som ”jeg kender da en, som ved noget, du måske kan bruge”.

Det er ikke dit netværk, der afgør, at du får jobbet. Det er dig, der får jobbet, fordi du er egnet, og det er netværket, der kan få dig derhen.

500-600 kontakter – så mange potentielle kontakter har alle danskere at trække på, hvis det virkelig gælder. Mange har flere.

»Netværk er de relationer, vi har til andre mennesker. Nogen tror, at det skal være noget forkromet, men vores netværk er også frisøren og ham eller hende, vi læste med for ti år siden,« forklarer Charlotte Junge, der lever af at rådgive og holde foredrag om at netværke.

»Netværk har bevæget sig fra at være noget, vi snakker om, til at være anerkendt som kompetence, på lige fod med at være god til at kommunikere eller sælge. At kunne netværke er blevet vigtigt som både en menneskelig og faglig egenskab. Jeg hører flere arbejdsgivere sige, at de ikke orker at slå stillinger op og modtage 800 ansøgere. Derfor skal man gøre sig interessant på andre måder og bruge de fordele, man har. Dér er netværket en god kanal.«

Man skal sørge for at udbygge sine kontakter, inden man har brug for hjælp fra netværket.

Charlotte Junge har drevet sin egen netværksvirksomhed, Junge, i ti år og har skrevet flere bøger om at netværke, herunder ”Netværk – vejen til målet version 2.0” med konkrete bud på metoder til at netværke.

Hver uge sørger hun for at sætte tid af til at opdatere sit netværk.

»Har jeg lært noget i den forløbne uge, som andre kan have gavn af, sørger jeg for at dele viden eller links med mit netværk. Det gælder også, hvis jeg har mødt mennesker, som andre vil kunne have gavn af at høre om eller få kontakt med. Jeg deler med mit netværk via min profil på Linkedin eller ved at sende en mail direkte,« forklarer Charlotte Junge.

Myter

Der er mange myter omkring netværk. Blandt andet at omkring 80 pct. af alle job bliver besat gennem netværk, og hvis du ikke har et netværk, gør du ikke karriere. Det er dog aldrig dokumenteret, understreger Christian Waldstrøm, der er ph.d. og lektor i netværk på Aarhus Universitet. Virkeligheden er, at kun en tredjedel får job gennem netværk, viser tal fra Danmarks Statistik.

Charlotte Junge

»Det svinger selvfølgelig fra branche til branche, for der er stor forskel på, hvordan man finder den nye medarbejder. Det kommer an på, hvor højt oppe du er i hierarkiet, om det er job i indland eller udland, offentligt eller privat. Hvis et job skal besættes i en af de største danske virksomheder, så kender alle feltet på forhånd,« siger Christian Waldstrøm, der blandt andet har skrevet ”Ledelse af Netværk” og ”Corporate Networking”.

Han mener, at vi skal passe på ikke at gøre netværk til det eneste saliggørende, når vi skifter job. Netværk er blot det, der gør, at man hører om et job eller kommer i kontakt med det.

»Det er et væsentligt skridt, for hvis du ikke hører om et job, får du det aldrig. Men det er ikke dit netværk, der afgør, at du får jobbet. Det er dig, der får jobbet, fordi du er egnet, og det er netværket, der kan få dig derhen.«

Facebook og Linkedin er ingen genvej, fremhæver han. Linkedin er for eksempel bare en måde at holde styr på folk, du kender i forvejen.

»Jeg kender ingen, som bruger Linkedin som en måde at skaffe nye kontakter på. Men hvis du tænker i jobsammenhæng, er der faktisk meget at hente, hvis du sørger for at vedligeholde din Linkedin-profil. Men det er ikke et mirakelværktøj.«

Christian Waldstrøm forklarer, at Linkedin for eksempel dog kan være det, der afgør, om han kommer til at tænke på bestemte personer.

»Det er en afspejling af, hvordan netværk i øvrigt virker. Hvis du gør en god figur, og jeg oplever, at du er en, man kan stole på, at du virker kompetent, motiveret, så aflejrer det noget i mig. Så er du i baghovedet, den dag jeg måske får brug for dig. Linkedin er en hjælp, fordi man altid kan komme i kontakt med folk. Jeg vil aldrig undervurdere det som værktøj, så længe man husker på, at det stadig er, hvad man gør, og det er det, man selv er, der er det væsentligste.«

Skab kontakt, når du har overskud

Man skal sørge for at udbygge sine kontakter, inden man har brug for hjælp fra netværket.

»Hvis du er i en situation, hvor du står og skal have noget fra nogen, er det for sent at skabe nye kontakter. Det er meget nemmere, når du har job, har overskud, kan bidrage med noget, kommentere på andres indlæg, hjælpe folk med at skabe forbindelse eller lægge spændende artikler ud. I det øjeblik du er en af de 10.000, der mangler en billig lejlighed i København eller et job, stiller du dig op i køen med hatten i hånden. Og vi har alle travlt, men vi vil gerne bruge tid på folk, der har brug for hjælp, men kun til en vis grænse,« siger Christian Waldstrøm.

For fem-ti år siden snakkede alle om kvindenetværk. I dag er der mere fokus på, at jo bredere ens netværk er, desto mere effektivt er det.

Christian Waldstrøm pointerer, at vi har en trang til at søge mod dem, der ligner os og har de samme præferencer. Hvis alle i ens netværk ligner en selv, bør man overveje, hvad man kan bruge sit netværk til professionelt.

»Vi har brug for, at vi ikke alle er ens og tænker ens. Når vi skal løse udfordringer, nytter det ikke specielt at netværke specifikt med det andet køn.«

Han peger på en undersøgelse, der viser, at kvinder har en tendens til at have to netværk. Et med kvinder, som primært er et støtte- og socialt netværk, og et med mænd, som er deres karrierenetværk. Mænd derimod har kun et – med andre mænd, som både er et socialt netværk og deres karrierenetværk.

»Det kan være en af forklaringerne på, at det er svært for kvinder at netværke sig til magt. Fordi det at skrue op for netværket betyder, at man skal fokusere to steder hen, og de to netværk konkurrerer lidt med hinanden,« siger han.

En tankegang

For Charlotte Junge er det at netværke en tankegang, en livsstil. Det handler om at være åben, nysgerrig og interesseret samt at have modet til at give og tage i forhold til de relationer, ens netværk består af. Jo flere vi har relationer til, des bedre er vi i stand til at give og tage. Vores viden, indsigt og kompetencer kan komme i spil og gavne andre, og omvendt. Vi ved ikke, hvad de andre kan og ved, og vi ved heller ikke, hvem de andre kender, og hvad de kan og ved.

Den vigtigste personlige egenskab, som gør en god netværker, er mod. Nemlig modet til at turde bede om hjælp. Samtidig skal man også turde være synlig i sit netværk.

»Det skal være en balance. Forudsætningen for, at et netværk virker, er at turde sige, jeg kan noget og har noget, jeg kan tilbyde andre, og jeg har brug for noget.«

Alt i alt handler det om, at vi skal have skabt en forbindelse til hinanden, der gør, at vi kan anvende hinanden, når det er relevant, forklarer Charlotte Junge.

»Netværk er ikke at melde sig ind i et formelt netværk og lytte til foredrag og så gå igen. Det handler om relationer mellem mennesker. Ens personlige netværk er sammensat af mange forskellige spind – både uformelle og formelle. Du står selv som centrum i dit eget netværk, men det er samtidig et spind, der vokser ind i dine andre relationers forskellige spind. Det er ufattelig vigtigt, at vi udfordrer os selv og hinanden på den tankegang.«

Det nytter ikke noget bare at melde ud bredt i netværket, at du nu skal have hjælp til at finde et nyt job eller til en bestemt ekspert. Ifølge Charlotte Junge skal man bryde målet ned i to delområder. Et, hvor du gør dig klart, hvilken viden du mangler for at nå til dit slutmål. Og et, hvor du forholder dig til, om der er nogen i dit netværk, der kan svare på dine spørgsmål. Hvis ikke, hvem kan du så spørge, som kan, og hvis der heller ikke er bid der, må du have fat i en, der kender mange.

»Det er det, netværk kan. Netværket kan ikke levere din kunde eller dit job. Men det kan give dig viden og kontakter,« forklarer hun.

Udvælg måske fem, syv eller ti i dit netværk – og tag kontakt til dem om dit ønske. Så er det okay og relevant, men man spammer ikke bare sit netværk med alle mulige forespørgsler, pointerer Charlotte Junge. Hvis man kommer til kort i sit tætte netværk, hvilket man sjældent gør, kan man bruge Facebook – eller hvis det er et fagligt spørgsmål, Linkedin.

»Det er med netværk – ligesom med så meget andet. Man kan øve sig i at være heldig. Læg noget ud til dit netværk, når du har noget, som andre kan bruge, så vil folk også gerne hjælpe dig. Det virker.«