Sådan får du den bedste seniorøkonomi

Med en pensionsalder på 67 år kan en stadigt stigende del af befolkningen forvente en tilværelse som pensionist i en periode på 20-30 år. Det stiller krav til de økonomiske dispositioner, man gør sig i løbet af livet med løn.

Undervejs i karrieren køber vi huse og biler, får børn, tager på ferie, køber måske et sommerhus, investerer i aktier eller obligationer - og har måske tegnet en privat pensionsordning, der tager højde for en god tid i den sidste ende.

De fleste foretager væsentlige økonomiske valg gennem livet, men de færreste orker at interessere sig for, om den pensionsopsparing man har, er rigtigt gearet.

To timer om året

Ifølge en undersøgelse fra ATP bruger hver enkelt dansker mellem 18 og 65 år i snit under to timer om året på deres pensionsopsparinger.

Mens de 18 til 24-årige årligt bruger en time og seks minutter på emnet, bruger de 50 til 61-årige i gennemsnit to timer og 20 minutter på deres pension. Det er altså først, når pensionsalderen nærmer sig, at alvoren går op for os, og selv da er opmærksomheden lav.

Samtidig viser en undersøgelse fra Nordea, at over halvdelen af dem, der har en opsparing i dag, har en planløs opsparing. Og selv om de fleste i dag har en række pensionsordninger, der kan supplere efterlønnen og folkepensionen, f.eks. ATP - Arbejdsmarkedets Tillægspension og derudover har pensionsordninger gennem arbejdet, kapitalpensioner eller anden opsparing, så kommer det nok bag på de fleste, hvor langt de er fra at kunne opretholde samme levestandard, som når man er på arbejdsmarkedet, lyder det fra Bjørn Flarup fra Ældresagens rådgivning:

»Mange på 55 år ved ganske enkelt ikke, hvor mange penge de har til deres pension, og det kommer nok bag på de fleste, hvor megen pension man faktisk skal have for at have nogenlunde samme økonomi, som når man er på arbejdsmarkedet,« siger han.

Det er ikke for sent

Men det er ikke for sent at gøre noget ved det, selv om man først vågner op til dåd i midten af 50’erne, lyder det samstemmende fra de tre eksperter, som JP har talt seniorøkonomi med. Ann Lehmann Erichsen fra Nordea, Las Olsen fra Danske Bank og Bjarne Flarup fra Ældresagen ser dog hver især gerne, at man endnu tidligere i livet får styr på pensionen.

»Det, man skal være klar over, er, at vi efterhånden lever ret længe, så man er nødt til at forholde sig til, hvornår man gerne vil gå på pension. Er man i midten af 60’erne, når man pensioneres, skal man jo i gennemsnit leve 20 år på pension. Men det er over halvdelen, der bliver mere end 80 år, og så kan det godt kræve nogle uhyrlige summer, som det kan være svært at nå at skrabe sammen,« siger Las Olsen fra Danske Bank.

Skal du øge din investering?

Det er nærliggende at sætte fokus på at øge dine investeringer. Du skal dog være opmærksom på, at din risikoprofil i den alder og med den tidshorisont tilsiger relativt sikre investeringer. Noget andet er, at har du gæld, der er “dyrere” end forrentningen på din opsparing og investeringer, anbefaler de økonomiske eksperter at afdrage på gælden i stedet.

»En planløs opsparing er en dårlig forretning for folk, fordi den enkelte - særligt i det lavrente-scenario vi lever i nu – skal have mere fokus på, hvorvidt der er en bedre forretning i at reducere den dyre gæld, f.eks. boliggæld,« siger Ann Lehmann Erichsen fra Nordea og fremhæver produkter som aldersopsparing og livrenter som gode opsparingsalternativer.

Og her er Las Olsen enig. Ifølge ham er en livrente en god ordning, nu hvor der er kommet loft på indbetalingen til kapitalpensionsordningerne.

»Fordelene ved livrenten er, at man kan indbetale ubegrænset på den, at indbetalingerne her og nu giver fradrag i topskatten, og ikke mindst at den garanterer en løbende månedlig udbetaling, der dog beskattes som almindelig personlig indkomst fra pensionsalderen, til man dør,« siger han.

Forrentningen af ordningen afhænger af, hvilken investeringsprofil man vælger, og derefter af investeringsforeningens eller ens egen evne til at skabe resultater, hvis man vælger selv at disponere investeringen gennem ordningen.

Ulemper

Las Olsen påpeger dog, at der er ulemper ved livrenten - primært, at man - og arvingene - umiddelbart intet får ud af den, skulle man gå hen og dø tidligt i udbetalingsperioden. Heldigvis findes der dog råd for det, da finanskoncernerne tilbyder, at man kan tilkøbe en garantiperiode og/eller ægtefælledækning, hvor arvingene eller ægtefælle/samlever modtager udbetaling i henholdsvis den resterende garantiperiode eller for resten af livet.

Med livrenten skal man også være opmærksom på, at udbetalingerne, afhængig af deres størrelse, modregnes i folkepensionen.

Det gør en aldersopsparing til gengæld ikke. Den kan udbetales fra den dag, man når pensionsudbetalingsalderen og 15 år frem - og den modregnes ikke i folkepensionen.

Ligesom med livrenten investeres opsparingen også i investeringsforeninger eller i selvvalgte investeringsbeviser, og da du ikke har fradrag for indbetalingerne, bliver du heller ikke beskattet af udbetalingerne. Selve afkastet beskattes dog - for tiden med 15,3 pct.

Las Olsen peger i øvrigt på vigtigheden af, uanset hvor langt man er i livet, at sikre sig, at man er ordentligt dækket af sine forsikringer, hvis man skulle være så uheldig at få en invaliderende skade undervejs i arbejdslivet og ikke kan opretholde indbetalingen til ordningerne.

Kan man spise mursten?

Over de sidste 10 år er der talt meget om at spise mursten. At låne penge i huset på denne måde, er noget en del pensionister i et marked med stigende boligpriser og friværdier med fordel hidtil har kunnet benytte sig af.

I dag er tonen dog en lidt anden ved sofabordet, hvor udviklingen på boligmarkedet nok har fået en del seniorer til at kløjs i murstenene til kaffen.

»Generelt er det bedst at lade pengene stå i sin ordning så længe som muligt. Altså skal man udskyde udbetalingen af kapitalpensionen, hvis man har andre penge, man kan bruge først. Det gælder også det at bruge af murstenene i huset, men man skal huske, at man ikke kan belåne sit hus fuldstændigt, og at der i øvrigt løber renter på. Hvis man har en mio. kr. i friværdi, kan man altså ikke klare sig med en mio. kr. mindre i pension,« siger Las Olsen.

Også Ann Lehmann Erichsen har sine forbehold over for nedsparingen i huset:

»Det er meget godt det med at spise af friværdien. Men det er jo kun et “måske”, om man kan det, og også om man kan få indefrosset sine ejendomsskatter. For det kan man jo kun, hvis der er friværdi i huset,« siger hun.

Start med overblikket

Det gælder altså om at få skabt et overblik over økonomien nu, og hvordan man gerne vil have den til at se ud senere i livet.

»Alfa og omega er at få lagt et budget, der peger fremad. Hvad er ens behov i dag, og hvad forventer man, når man er 63, 67 eller ældre. Forventer man at have samme indtægt, forbrugsmuligheder og rådighedsbeløb, og vil man eventuelt fortsætte med at arbejde,« spørger Bjørn Flarup.

»Er der formue, en ejerbolig eller et sommerhus med friværdi, en pensionsordning, måske nogle frie midler i banken eller i aktier, eller måske endda en virksomhed, der kan afhændes? Det er vigtigt at skabe et overblik over aktiverne, og se hvor meget man egentlig har, og hvad der kan betale sig,« tilføjer Ann Lehmann Erichsen, der anbefaler at søge rådgivning, eventuelt i banken.

Du kan også prøve dig frem med nogle af de beregnings- og budgetværktøjer, der findes på nettet, og som kan hjælpe med at synliggøre seniorøkonomien og de muligheder, du har. Du kan også ringe til Ældresagens rådgivning, der gerne rådgiver over telefonen.

Bliv længere på arbejdsmarkedet

Her har Bjørn Flarup også med rådgivning inden for senkarriere at gøre, og han anbefaler, at man overvejer at blive på arbejdsmarkedet, så længe det kan lade sig gøre:

»For hvert år man udskyder udbetalingen af sin efterløn eller sine pensioner - og der i øvrigt yderligere bliver betalt ind på pensionerne - bliver økonomien alt andet lige bedre i den sidste ende,« siger Bjørn Flarup.

Han mener, at flere år på arbejdsmarkedet suppleret med en gradvis tilbagetrækning via den fleksible efterlønsordning vil være en rigtig god løsning for mange, så man dels selv når at omstille sig til en tilværelse uden for arbejdsmarkedet og dels får en bedre økonomi:

»Det gode liv som senior er, hvis man kan blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt - naturligvis uden at man presser sig selv. Og der er det selvfølgelig en god pointe, at man hele tiden skal vedligeholde og udvikle sine kompetencer, så man fortsat er en værdifuld arbejdskraft,« siger han og tilføjer, at dagens arbejdsmarked er blevet mere rummeligt, og i højere grad end tidligere giver mulighed for, at seniorer kan få lov at blive på arbejdspladsen.

»Så er man på en arbejdsplads, hvor det er positivt at blive længere, så synes jeg, at man skal tage en snak med sin arbejdsgiver om mulighederne,« siger han.