»Moderskabet har aldrig defineret min kvindelighed.«

Særligt én ting ærgrer journalist og tidligere model Lotte Freddie i forbindelse med hendes livsførelse i Danmark. 77-årige Lotte Freddie går ikke længere på diskotek.

»Jeg elsker at danse. Men jeg har ikke nogen at gå på diskotek med i Danmark, og de andre gæster vil bare tænke, ’hvem er hun for en gammel idiot’. I udlandet er det nemmere. Der går alle på diskotek og klubber,« siger Lotte Freddie.

Som citatet antyder, stoppede Lotte Freddie ikke med at dyrke sin kvindelighed og bruge sin krop, da hun stødte ind i overgangsalderen for 25 år siden. I det hele taget definerer hun ikke sig selv ud fra rituelle kropslige forandringer. I hendes tid har der hverken været rum, mulighed eller en tendens i tiden til at dvæle ved intellektualisereren, reflekteren eller problematisereren over kropslige forandringer. Den første menstruation for eksempel, »Det var jo bare noget, der skete ... Det var absolut ikke noget, man talte om.« Og kroppen efter en fødsel, »Det bliver gjort til sådan en case, det er tosset, at det bliver gjort til sådan en big thing – jo mere naturligt man tager det, jo mere naturligt er det.«

Men Lotte Freddie er et oplagt menneske at opsøge, når emnet falder på krop og kvindelighed. Hun har levet af sin krop det meste af sit liv.

Enormt kropsfikseret

Da Lotte Freddie var 17 år, blev hun sendt af forældrene fra Rungsted Kyst til den engelske universitetsby Cambridge. Her studerede hun drama og engelsk, men havde også brug for at blive i England, og der var modeljobbet en vej. De sidste år af hendes danske skolegang havde drengene kaldt hende ’Den Gyldne Venus’, »så det kan ikke have været helt ad helvede til med min skikkelse dengang,« opsummerer Lotte Freddie.

Det syntes de engelske modelbureauer åbenbart heller ikke. I hvert fald stod hun et par år senere som dubleant for den engelske prinsesse Margarets petite krop. Prinsessen skulle have syet i omegnen af 50 bomuldskjoler til en tur til Bahamas, men havde ikke tid til selv at gå til prøvninger, så de blev syet på Lotte Freddie, der i anledningen havde fået puttet nylonstrømper i barmen.

»Jeg var selvfølgelig enormt kropsfikseret på grund af det job, og det har jeg da været lige siden, det er der ikke tvivl om. Jeg var meget bevidst om mit arbejde med at sælge tøjet og dermed evnen til at vise mig frem,« siger Lotte Freddie rank fra sin flettede havestol i haven ved Rungsted Kyst. Hun troner i tætsiddende tøj, frisk lyserød læbestift og sensuelt forklarende håndledsbevægelser, som akkompagnerer anekdoterne.

Historierne bliver fortalt med lethed og ubekymret mine. For Lotte Freddie var modellivet en nysgerrig indgang til vilde oplevelser og spændende miljøer. Magtmisbrugende liderbukke med titlen modefotograf eller spiseforstyrrelser er ikke en del af hendes fortælling. Naturligvis skulle modeller også være slanke dengang, men Lotte Freddie kan ikke huske, at problemet med udmarvede, anoreksiramte piger klæbede til modebilledet i hendes tid.

Model 10 dage efter fødslen

Lotte Freddie hvilede så meget i at være i centrum, at hun nærmest spillede det tøj, hun viste frem på catwalken.

»Hvis jeg havde en ting på, som jeg synes var fantastisk, gik jeg ind på catwalken og blev stående bomstille, indtil folk klappede. Jeg tvang dem til at klappe, hvis jeg selv synes, at der var noget at klappe af.«

Lotte Freddie har altid defineret sin kvindelighed meget ud fra udseende og påklædning – ikke ud fra rollen som ammende mor. Da hun var 38 år og fik sit første af to børn, var det hendes daværende mand Jørn, der hjalp med at blande modermælkserstatninger, for: »Jeg kunne jo slet ikke gå shows, hvis jeg også skulle amme,« forklarer hun.

Lotte Freddie timede sin graviditet med sæsonernes shows, så hun ikke skulle gå glip af for meget. Hun fortalte ikke nogen om sin graviditet før sjette måned, hvor hun hoppede af podiet, holdt pause i tre måneder, fødte et barn og startede som model igen 10 dage efter.

»Altså, det var jeg da nødt til. Det var en viljessag. Jeg skulle jo tjene penge. Dengang var der ikke modelfagforeninger, barselspenge, og jeg ved ikke hvad. Jeg kunne ikke bruge et år på at gå rundt og tænke på, hvad sådan et moderskab gjorde ved synet på min krop og mig selv. Det var der slet ikke noget, der hed.«

Bortset fra det store i at blive mor, var børnene ikke en livsomvæltende affære.

»Jeg røg og drak under graviditeten. Man vidste ikke bedre dengang. I dag skal børn have specialstole og seler på, når de skal sidde i en bil. Mine børn blev slæbt med rundt overalt. Det lader til at være et mirakel, at de eksisterer endnu. Jeg har åbenbart nærmest mishandlet dem, når man tænker på dyrkelsen af moderskabet i dag. Men jeg tror, det har været sundt for dem at være med rundt, og de har næppe taget skade.«

Op af det musegrå hul

I midten af 40’erne gled Lotte Freddie fra modeljobbet til konferencier og så til moderedaktør hos Berlingske Tidende– sidstnævnte titel har hun dyrket lige siden og skriver i dag bloggen Lottes Linjer og er freelancejournalist for flere medier.

Om overgangsalderen kan hun huske, at hun vist tog nogle piller for at udsætte den lidt. Kroppens ældning piner hendes forfinede jeg. Lotte Freddie vil ikke bade på stranden med en masse mennesker, hun ikke kender, og uden tøj på, er hun ikke tilfreds med det, hun ser i spejlet. Men når kroppen er draperet i lækre klæder, går det an.

»Jeg føler mig ikke mindre kvindelig nu, end da jeg var yngre. Men jeg føler mig klart mest som kvinde, når jeg har tøj på, som jeg synes er smart, sexet og farverigt.«

Lotte Freddie graver i sit klædeskab og finder et af hendes yndlingsfund – en mørkeblå blazer beklædt funklende pailletter. Selv den nyeste trolleykuffert har store opsigtsvækkende pink blomster. Lotte Freddie siger, at hun hverken kan eller vil gå i hotpants, men ellers gør hun en dyd ud af at stikke snuden frem med sin påklædning:

»Man skal ikke grave sig ned i et hul af musegråt tøj. Man skal få det bedste ud af sig selv, og man skal turde stikke ud. Hvis jeg går ned af Strøget i mystiske, mærkelige lilla pelse, er jeg fuldstændig ligeglad med, hvad folk tænker. Tør noget! Uanset jeres alder.«