Fortsæt til indhold
Livsstil

Da Karen Pallisgård blev mindet om sin egen bog, fik hun et chok. Og det var netop hele pointen

Mange mennesker har en opfattelse af, at tiden går hurtigere og hurtigere, jo ældre man bliver – og det kan der være noget om, siger ekspert. Men selv om man ikke kan bremse tiden, er det ikke umuligt at sænke farten, lyder rådet.

Tiden er og bliver en forunderlig størrelse. Den er konstant, og alligevel snakker vi ofte om den, som noget, der går hurtigt og langsomt.

Vi er knap en måned inde i det nye år, og måske sidder du tilbage med følelsen af, at nytårsaften var i går? Eller at hele 2024 bare fløj afsted? Og modsat synes dine børn eller børnebørn formentlig, at den netop overståede jul synes ubegribeligt langt væk.

Det kan der være en virkelig god grund til.