Mørketid og vintertungsind: Hver tiende dansker er træt i krop og sind

Sneen er udeblevet. Til gengæld har gråvejret hængt tungt over Danmark denne vinter.

Det anslås, at op mod hver tiende dansker har symptomer på det, der i folkemunde går under betegnelsen vinterdepression – en følelse af mismod og træthed, der kommer luskende i mørketiden og dræner folk for energi, øger appetitten efter søde sager og lægger en dæmper på lysten til sociale aktiviteter.

Ida Hageman, der er speciallæge i psykiatri, har forsket i fænomenet, som hun fortæller, stadig rummer mange ubekendte for lægevidenskaben.

»Der er lavet undersøgelser, som viser, at vintertræthed reducerer folks oplevelse af livskvalitet næsten lige så meget som almindelig depression. Tristheden og håbløsheden er ikke nær så slem – det handler mere om træthed. Folk er SÅ trætte. Når det er værst, beskriver de det som at have bly i arme og ben,« siger hun.

»Samtidig får mange en voldsom craving efter pasta, hvidt brød og chokolade – hurtige kulhydrater, der får blodsukkeret til at stige. Læg dertil, at man er så træt, at man ikke orker at bevæge sig. Så tager man let tre-fire kilo på over vinteren.«

Danskere er særligt udsatte

Nordboere er særligt disponerede for vinterdepression.

Ida Hageman henviser til studier, som viser, at 2-3 pct. af befolkningen i Danmark (og andre lande på vores breddegrader) bliver ramt af lidelsen, mens det samme kun er tilfældet for ca. 1 pct. i Sydeuropa.

Det handler først og fremmest om lys og mørke.

»Lys er den primære årsag til, at folk bliver ramt af vinterdepression. Det er de korte døgn, der gør, at vi er mere udsatte,« siger Ida Hageman.

Når det er mørkt, danner kroppen ekstra meget melatonin, som er en slags søvnhormon. Lys påvirker niveauet af serotonin – et hormon, der regulerer ens humør. Mangel på sidstnævnte bliver ofte sat i forbindelse med depression.

Også øjnene ser ud til at spille en stor rolle. Ida Hageman har været med til at lave en undersøgelse, som viser, at forekomsten af vinterdepression er dobbelt så høj hos blinde og svagt seende.

»Selv om man ikke kan se noget, kommer der stadig lys ind i øjnene. I nogle undersøgelser har man fundet, at folk med vinterdepression har nedsat respons på lys.«

Kom udenfor i dagtimerne

Ida Hageman skelner mellem forebyggelse og bekæmpelse af vinterdepression.

»Vinterdepression er ikke let at få gjort noget ved, når man først er ramt. Derfor er det bedst, hvis man kan forebygge det,« siger hun og uddyber:

»Man skal allerede starte i september. Lys er det allervigtigste. Jeg plejer at sige, at man skal hænge en seddel op på køleskabet, der husker en på at komme udenfor en halv til en hel time hver dag.«

Er ulykken sket, kan du stadig gøre noget for at lette på dit vintertungsind.

Ida Hageman anbefaler, at man tænker sin dag igennem og overvejer, hvor der er plads til en smule dagslys. Selv for folk med et klassisk 8-16 job er der håb. Gå udenfor, når arbejdstelefonen ringer eller nyd frokosten i det fri.

Bedst er det at bevæge sig ud om formiddagen, hvor der er mest blåt i lyset. Gråvejr er ingen hindring.

»Naturens midler først, men ellers kan man også købe en lyslampe. Hvis det er slemt, er samtaleterapi en anden udmærket løsning, Under alle omstændigheder anbefaler jeg, at man går til sin læge og får professionel hjælp.«