Forsker: Du kan roligt vandre ud i ulveland

Ulven er kommet for at blive, og vi skal vænne os til at dele skovene med den. Spørgsmålet er så, om det ændrer betingelserne for vores friluftsliv? Ja, lyder svaret fra seniorforsker fra Aarhus Universitet og ulveekspert, Peter Sunde. Men ikke sådan som de fleste nok vil tro.

»Der er to hensyn at tage i forhold til de danske ulve. Det første handler om naturbeskyttelse. På samme måde som man lukker en skov, hvis to kongeørne begynder at yngle, så skal man vise samme hensyn over for ulvene,« forklarer Peter Sunde.

Ulven er nemlig fredet i hele Europa og har derfor krav på beskyttelse. Senest måtte arrangørerne bag et stort orienteringsløb i Stråsø Plantage i Vestjylland i påsken lægge ruten om på grund af et ulvepar, der havde slået sig ned i plantagen og muligvis havde et kuld hvalpe på vej.

Derudover er der et hensyn til den risiko, ulven – som det rovdyr, den er – udgør. Det er dog en forsvindende lille risiko, påpeger Peter Sunde.

»Ulve er så lidt farlige, at man i princippet ikke behøver at ændre adfærd i naturen. Når der så alligevel er nogle, der holder sig fra skoven på grund af ulve, er det langt hen ad vejen en irrationel frygt, som svarer til, at du ikke vil gå i skoven, når det er mørkt,« siger han.

Ulve er dog rovdyr, og selv om der kun har været to tilfælde af ulveangreb med dødeligt udfald i Europa og Nordamerika siden år 2000, er det en idé at holde øje med de allermindste.

»Helt små børn kan dog være mere udsatte end voksne for at blive betragtet som byttedyr, hvis en ulv kommer forbi. Så helt uformelt er rådet, at helt små børn ikke skal løbe rundt i skoven alene, hvis man bor i et område med ulve. Men så små børn skal jo under alle omstændigheder ikke løbe rundt i skoven alene – de kan lige så vel falde i en grøft og drukne.«

Det er ifølge Peter Sunde altså ikke sådan, at man ikke kan lade sine børn lege i skoven, uden at de bliver ædt af en ulv.

Vildtlommer og krydsende ulve

En af dem, der jævnligt færdes i Strøså Plantage og generelt i den midt-og vestjyske natur, er formand for Vestjysk Orienteringsklub, Ann-Vibeke Mose. Hun var også medarrangør af det store orienteringsløb, der i påsken måtte løbe uden om ulven.

»Der er mange dyr i skoven, så vi har altid vildtlommer med i vores orienteringsløb og planlægger ruterne sådan, at det bliver forudsigeligt for dyrene, hvor vi er. Til påskeløbet opstod der dog tvivl om, hvor ulvene var, så vores løbsområde blev skubbet lidt,« fortæller hun.

De fik dog hurtigt lagt ruterne om, og løbet blev ifølge hende afviklet med rigtig god feedback fra løberne. Men udover den ændring mærker de ikke til ulven i deres klub til hverdag.

»Vi tager ikke nogle særlige forholdsregler i klubben. Vi ved jo, at ulven er her, men det er et meget stort område, den bevæger sig i. Jeg tror ikke, jeg kender nogle, der har set en ulv under et orienteringsløb,« siger klubformanden.

Hun er dog en af dem, der rent faktisk har fået glimt af en ulv – dog ikke, mens hun var ude at løbe.

»Jeg kom bare kørende, og så krydsede den vejen,« fortæller hun.

Havde det været at ansigt-til-ansigt møde ude i skoven, havde hun ifølge ulveekspert Peter Sunde dog ikke haft det store at frygte.

For selv om vi kender ulven fra eventyr som Rødhætte, som et lusket og nedrigt væsen, der æder bedstemødre og prøver at lokke små piger til sig, er ulven i virkeligheden nok mest tilbøjelig til at stikke halen mellem benene og løbe, hvis den ser dig.

Frem med selfie-sticken

Skulle du se en ulv derude, behøver du altså ikke at være bange for at blive ædt. Tværtimod opfordrer Peter Sunde til, at du ser det som en naturoplevelse.

»Sørg for at nyde, at det formentlig er første og sidste gang, du ser en ulv. Og hvis du har mulighed for det, så tag mobilen op, og tag et billede. Både for at have et minde, men også for at sende det til os, så vi kan verificere, at det rent faktisk var en ulv og studere dens adfærd,« siger han.

Det er ifølge Peter Sunde yderst sjældent, ulve er opsøgende. Hvis du har en hund med, kan ulvene godt være socialt interesseret i dem – særligt hvis det er unge ulve eller midt i parringstiden. Og så er det bare med lave noget larm.

»Skulle en ulv vise sig at være opsøgende, skal du prøve at skræmme den væk. Klappe i hænderne, råbe, vifte med en jakke, se den i øjnene. Det handler basalt set om at få overbevist ulven om, at det vil være en dårlig ide at angribe,« siger han.

Hvis du bevæger dig ud i ulveland, er den vigtigste forholdsregel ifølge Peter Sunde dog at lade være med at lægge mad ud til ulvene. Ikke fordi det udgør en umiddelbar risiko, men fordi det kan føre til, at ulvene vænner sig til at forbinde mennesker med mad samt mister deres skyhed over for mennesker.