Jørgen de Mylius: "Jeg stirrede stift ind i kameraet, mens publikum gloede åndssvagt på mig"

Året var 1980, stedet var Haag i Holland.

Den da 34-årige Jørgen de Mylius var på sin tredje opgave som kommentator ved Det Internationale Melodi Grand Prix, hvor arrangørerne havde fået en idé.

God var den ikke, og den blev da heller aldrig gentaget siden:

Hvert deltagerland skulle præsentere sit bidrag på sit eget sprog.

I langt de fleste tilfælde betød det, at kommentatorerne skulle ræse fra deres små bokse og ned på scenen, hvor de på et for publikum uforståeligt sprog fortalte om den næste sang.

"Jeg nåede frem til sceneindgangen 20 sekunder før, jeg skulle på. Men jeg var nær ikke blevet lukket ind, fordi jeg havde glemt mit pas i kommentatorboksen. Da jeg så endelig kom ind på scenen, stod jeg og talte dansk til en stor sal med 4.000 mennesker, som ikke forstod et ord af, hvad jeg sagde. Det var en dybt mærkelig oplevelse. Og jeg kan huske, at jeg tænkte: "Nu taler jeg kun til Danmark" og stirrede stift ind i kameraet. Jeg så slet ikke på publikum, der sad med åben mund og polypper og gloede åndssvagt på mig. Der stod jo bare en mand og talte volapyk," fortæller Jørgen de Mylius.

Slut med de store evergreens

24 gange har han kommenteret Eurovision Song Contest, mens han herhjemme har været både vært og tilrettelægger på 11 Melodi Grand Prix'er fra 1978 til 1988.

Jørgen de Mylius har således allerede skrevet en bog om Dansk Melodi Grand Prix, og nu er turen kommet til Eurovision, som Danmark er vært for i år.

I bogen "Alle tiders Melodi Grand Prix" gennemgår Grand Prix-eksperten alle finalerne fra 1956 til 2013 garneret med anekdoter, finurlige historiske detaljer samt oversigter over vindere og pointfordeling.

"I dag er Eurovision et stort rabalder-tv-show. Det er ikke længere en sangkonkurrence, men et tv-show, hvor der er indlagt konkurrence. Det skal være en totaloplevelse, mens der tidligere var fokus på de enkelte melodier. Derfor kommer de store evergreens også fra 1970'erne, 80'erne og start-90'erne, og ingen husker længere vindersangene særlig lang tid ad gangen," mener den 68-årige.

Er det, fordi sangene er dårligere i dag?

"Nej, folk lægger bare ikke mærke til de enkelte sange mere. For det første er der mange flere af dem, så det er uoverskueligt, og så er der ikke længere så stort fokus på melodierne."

Kan ikke holde virkeligheden ude

Hovedarrangøren af showet, sammenslutningen af europæiske tv- og radiostationer, EBU, insisterer på, at Eurovision ikke må blive politisk, og ifølge reglerne må sangene da heller ikke indeholde politiske budskaber.

Ikke desto mindre har det gennem tiden været svært at lukke virkeligheden ude, hvilket Jørgen de Mylius også beskriver i bogen.

Som da Danmark for første gang var vært for Eurovision i 1964, og en mand pludselig sprang op på scenen med et skilt, hvorpå der stod "boykot Franco og Salazar" med henvisning til diktatorerne i Spanien og Portugal.

Og i 2004 da Ukraine, som netop havde været igennem den "orange revolution", var vært og deltog med en politisk slagsang.

Alles øjne hviler på Rusland og Ukraine

Også denne gang er fokus på Ukraine, som netop nu befinder sig en territorial krise med Rusland, som har annekteret Krim-halvøen.

Det har fået nogle til at mene, at Rusland bør ekskluderes fra konkurrencen, men EBU's svar har været, at Eurovision ikke skal bruges til at markere politiske holdninger.

"Det kunne være rart, hvis man kunne holde politik ude af konkurrencen, men man må nok indse, at det ikke kan lade sig gøre. Det er dog en god ting, at man kan forbrødre verdens nationer på tværs af politiske uenigheder," siger Jørgen de Mylius.

Flere sange gør det sværere

Da Eurovision første gang blev afholdt i 1956, deltog 10 lande, i år er antallet oppe på 37 fordelt på to semifinaler og én finale. Det gør det langt mere kompliceret at udpege en vinder, mener Jørgen de Mylius.

Han har kun været helt sikker to gange i sin tid som kommentator.

"Vi kommentatorer indgik altid små hyggelige væddemål om, hvem der vandt. Det handlede om at give en bajer i baren efter showet. De to eneste gang, hvor det var umorsomt, fordi vi alle sammen var enige, var i 1979 med Israels "hallelujah" og 1981, hvor Bucks Fizz fra Storbritannien vandt med "Making your mind up". Det var svært dengang, og det er helt vildt svært nu," lyder det.

Er man til stede ved alle prøverne, kan man dog med større vished gætte sig til en vinder, mener han.

"Det kræver, at man er der og lodder stemningen hos Grand Prix-fans og hører, hvad andre siger. Det hjælper ikke bare at høre cd'en," siger Jørgen de Mylius, som af samme årsag ikke tør pege på årets favoritter.

Når finaleshowet bliver afviklet i B&W Hallerne den 10. maj, ser Jørgen de Mylius med fra VIP-logen.

"Alle tiders Melodi Grand Prix - Eurovision Song Contest" er netop udkommet på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.