»Sinéad, du havde ret. Vi tog fejl. Det er vi meget kede af«
Den irske sangerinde Sinéad O'Connor er død, 56 år. Frygtløs aktivisme mod bl.a. den katolske kirkes mishandling af børn og kvindeundertrykkelse bidrog til storhed - og fald.
Ingen kan helt sammenlignes med Sinéad O’Connor.
For 30 år siden kastede den irske sanger sig ud i frygtløs aktivisme, som førte til storhed – og fald. Fra barndomsbyen Dublin satte hun sig for at bruge sin store, klare sangstemme til at sætte fokus på bl.a. den katolske kirkes undertrykkelse af kvinder og udnyttelse af børn.