Boghandlere frygter ikke dansk Muhammed-satire

Da Kåre Bluitgen i 2005 ikke kunne finde en tegner, der ville lægge navn til illustrationer af profeten Muhammed, endte det med ambassadeafbrændinger og en verdensomspændende Muhammed-krise. Den 27. februar udkommer så endnu en Kåre Bluitgen-bog om Muhammed, og denne gang får den ikke for lidt.

Muhammed fremstilles som en fordrukken, liderlig buk, der ikke selv får åbenbaringer, men låner dem fra andre. Og fuldbyrdelsen af ægteskabet med den ni år gamle Aisha udpensles i detaljer.

"Den Bedste Bog", som Kåre Bluitgens bog hedder, udkommer 50 dage efter angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo.

I løbet af de 50 dage har museer aflyst udstillinger og censureret hjemmesider af frygt for at krænke muslimer.

Men "Den Bedste Bog" indeholder ikke tegninger, og de danske boghandlere ser ikke noget problem i at stille Kåre Bluitgens Muhammed-satire på hylderne.

Salgspotentiale

»Det tager vi stilling til, når vi ser bogen. For os handler det om en vurdering af salgspotentiale, og det kan religiøs satire godt have,« siger Andreas Norkild Pedersen, som er kommunikationschef hos en af landets to største bogkæder, Arnold Busck.

»Hvis den kan virke krænkende, så kan det være, at vi ikke stiller den frem i vinduet, men det er ikke så meget anderledes end Playboy-magasiner, som vi også sælger,« siger han.

Mette Pedersen er produktchef hos de tre bogkæder Bog & Idé, Bøger & Papir og Boghandleren, og hun har samme holdning.

»Vi sælger alt, der er efterspørgsel på. Den sidste Kurt Westergaard-bog solgte vi også,« siger hun.

Tradition fra år 700

Det overrasker ikke Jørgen Bæk Simonsen, som er professor på Institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet, og som i sin tid anmeldte den børnebog, som Kåre Bluitgen havde svært ved at finde en tegner til.

»Den måde at fremstille Muhammed på går helt tilbage til år 700,« siger Jørgen Bæk Simonsen, som mener, at medierne ofte er lidt hurtige til se en tendens.

Efter angrebet på Charlie Hebdo var der eksempler på museer og medier, som holdt sig tilbage i visninger af tegninger af Muhammed, men set over et længere perspektiv, er satire over Muhammed et fuldstændigt normalt fænomen i den europæiske kultur.

»Nu er dette en bog på dansk. Hvis Kåre Bluitgen tog den med til bogmesse i Riyad, ville det nok være en anden historie, men der er en lang tradition for at gøre Muhammed til genstand for satire i den europæiske orientalistik,« siger Jørgen Bæk Simonsen.

Holberg og Muhammed

Kåre Bluitgens bog er uden tegninger, og det spiller naturligvis en rolle, men det greb med at lade andre end Muhammed få åbenbaringer, får professoren til at tænke på Ludwig Holbergs ”Heltehistorier” fra 1739, hvor Koranen ikke er Guds ord, men Muhammeds ord.

»Holberg er dybt fascineret af personen Muhammed og hans evne til at frame sit budskab, som man ville sige på nudansk. Holberg gør sig den iagttagelse, at det er klart, at det paradis, som Muhammeds åbenbaring refererer til, må have virket voldsomt tiltrækkende, ligesom paradis for tyskere må være forbundet med øl,« fortæller Jørgen Bæk Simonsen, som mener, at man kan finde belæg for, at det ikke kun var Muhammed, der fik åbenbaringer.

»I de klassiske muslimske overleveringer fremgår det ligeledes, at der tilsyneladende var flere, der hævdede at modtage åbenbaringer. Det blev meget voldsomt afvist af Muhammed, som var unik, fordi han netop bliver udvalgt af Gud til at modtage den sidste åbenbaring. Det er det, muslimer tror på, og for dem er det sandheden,« forklarer Jørgen Bæk Simonsen.

Ligesom islam er funderet på troen om, at Muhammed var Guds sidste sendebud, så er kristendommen funderet på troen på, at Jesus var Guds søn, som blev korsfæstet og genopstod fra de døde.

»Hvis man har fulgt debatten om den tidligere gadepræst på Nørrebro Per Ramsdal, der mente, at opstandelsen var en metafor, så gik det jo ikke så godt, for en troende kristen må jo tro på, at Jesus er opstanden. Det er ordene i trosbekendelsen. Enten tror man, eller også tror man ikke,« siger Jørgen Bæk Simonsen.