»Jeg har fået mails fra læsere, som er holdt op med at drikke efter at have læst bogen«

Hvordan opstod idéen til bogen ”Svømmende, rygende, grædende”, som du er nomineret for?

»Jeg tog udgangspunkt i mine egne tanker og refleksioner i forhold til at stoppe med at drikke. Der findes et utal af bøger om mænd, der drikker, skrevet af mandlige forfattere, og jeg synes, at der manglede litteratur om drikkende kvinder. Jeg havde en idé om, at mænd og kvinder drikker på forskellige måder og i øvrigt har vidt forskellige tanker om det at drikke. Den historie ville jeg gerne give et bud på. Man skal passe på med at generalisere og komme med fordomme, men jeg tror, at der rent kulturelt er meget forskellige forventninger til mænd og kvinder, når det kommer til alkohol. Mens mænd kan skamme sig over ikke at være nok til stede i familien, er kvinders skam ofte mere eksistentiel. Kvinder skammer sig ikke kun over at gøre noget forkert, de skammer sig over at være forkerte. Det er min teori. Mens mænd drikker i maskuline drukfællesskaber, sidder kvinderne derfor derhjemme og drikker alene.«

Hvad håber du, at folk tager med sig, når de er færdige med at læse bogen?

»Det er ikke en selvhjælpsbog. Mit ærinde er ikke at få danskerne til at holde op med at drikke alkohol, men jeg håber, at bogen kan være med til at skabe bevidsthed om den alkoholkultur, som vi alle sammen er en del af. Vi er et ret lukket folkefærd. Vi er ikke nemme at komme ind på livet af, men når vi endelig kommer hinanden ved, ryger låget ofte af. Vi låner fra den sydeuropæiske kultur og elsker at få et lille glas til maden. Samtidig læner vi os op ad vikingekulturen og drikker os helt i hegnet. Det er en ret heftig kombination, som betyder, at der stort set altid er alkohol på bordet. Mit ønske er blot, at vi ikke nøjes med at gøre, som vi plejer, men rent faktisk reflekterer over, hvordan vi drikker.«

Hvilke reaktioner har du fået fra læserne?