Fortsæt til indhold
Litteratur

"Vægtløs - Hvordan jeg stoppede krigen mod min krop" er et både vigtig og interessant indspark i tidens debat om kropskultur

Anmeldelse: Alberte Clement Meldal skriver personligt og vigtigt, men en smule ukritisk om at holde op med at bekrige kroppen. Få gratis lytteprøve i anmeldelsen.

Jeg husker billederne af modellen Alberte Clement Meldal fra modebladene i 1990’erne. Jeg husker, hvor utrolig smuk jeg synes, hun var, og bleg og blond blev jeg ramt af den smertefulde erkendelse, at jeg aldrig selv ville kunne blive lige så mørk og mystisk, som hun tog sig ud.

At læse at Clement, der for mange år siden holdt op med at arbejde som model og nu er aktuel som forfatter til bogen ”Vægtløs –Hvordan jeg stoppede krigen mod min krop”, i sin dagbog beklagede sig over at være for tyk og gennem sit voksne liv har døjet med dårligt kropsligt selvværd, er på den ene side næsten ikke til at bære og på den anden en fuldkommen selvfølgelig konsekvens af verden, hvis forskruede kropsidealer får gjort selv den smukkeste usikker.