DR1: Livvagterne
Velspillet actiondrama lover godt for søndag aften foran fjernsynet i selskab med DR's nye dramaserie.
DR1:
LIVVAGTERNE
Af Mai Brostrøm og Peter Thorsboe
Sendes søndage kl. 20.00, afsnit 2-10 frem til marts 2009, afsnit 11-20 i foråret 2010.
Har vi hygget os med lokale familiekvaler i efteråret, skal vi gispe over internationale terror-trusler i foråret. Sådan deler DR nemlig så nydeligt sol og vind lige, når det gælder underholdningsgenrerne søndag aften. Action- og krimi-dramaer som ”Ørnen”, ”Forbrydelsen” og ”Rejseholdet” har pænt delt fjernsynsåret med familieserier som ”Krøniken” og ”Sommer”.
Så nu, hvor Sommeren omsider er forbi, gælder det isnende terrortrusler hos ”Livvagterne”. Som hos forgængeren åbner vi med en perspektiverende scene i det udenlandske. I ”Sommer” var vi i det sygdomsplagede Afrika, her er vi i Bagdad, hvor en livvagt dør for at redde forsvarsministeren fra et missil-angreb på et tag nytårsaften.
Så er livvagtens job effektivt sat i perspektiv fra begyndelsen, samtidig med at vi har fået etableret den trussel, der skal fungere som historiens foreløbige motor – den dræbte livvagts far, med en traumatisk baggrund i eks-Jugoslavien, forvandles af sorg og raseri til en potentiel ”bombe” mod ministeren og hans hemmelige elskerinde.
Drengerøvsverden
Og så begynder vi ellers forfra. Med optagelsesprøven og tre unge, håbefulde livvagts-aspiranter og et tempofyldt kig ind i en drengerøvsverden, hvor holdets eneste kvinde Jasmina (Cecilie Stenspil) tilmed kan lægge en religiøs konflikt med sin muslimske familie oveni udfordringerne.
Og hvor den anden af de tre hovedpersoner, Rasmus (Søren Vejby), var ham, der overbragte den dræbte livvagts far det triste budskab. Mon ikke de to konfronteres under endnu mere spængfarlige omstændigheder senere i serien? Om nummer tre, Jonas (André Babikian), ved vi endnu kun, at han har et forhold til en sladderjournalist, med deraf følgende mulighed for dramatisk frugtbare konflikter i kommende afsnit.
Nye ansigter
Glædeligt er det at se nye, filmisk og teatermæssigt ubelastede ansigter i de tre centrale roller.
Indtil videre spiller de fint og overbevisende op mod herligt karakterfulde fjæs som Tommy Kenters psykiater med det antydede alkoholproblem, Thomas W. Gabrielssons stålsatte sikkerhedschef, Ellen Hillingsøs køligt-effektive PET-chef og Henrik Prips egocentrerede forsvarsminister.
Hele første afsnit er filmet tæt med grovkornede nærbilleder og hastig klipperytme, formentlig for at skabe autenticitet og højt actiontempo. Fortsætter vi i den stil, kan det nu godt komme til at virke en kende manieret og anstrengende at se på.
Vi håber det bedste
Lige som det bliver spændende, om ”Livvagterne”, som sine forgængere, ender med at tabe pusten, længe inden vi når til det afsnit tyve, der åbenbart er blevet det magiske tal i dansk tv-fiktion lige nu.
Vi håber det bedste – for livvagterne og ikke mindst for alle os andre, hjemme foran husalteret søndag aften efter aften.