Djævlen har mistet sit bid
Gensynet med "The Devil Wears Prada" er både charmerende, velspillet og nostalgisk, selv om djævlen ikke er helt så farlig.
Da ”The Devil Wears Prada” havde premiere i 2006, ville hverken Vogue eller modebranchen røre filmen med en ildtang. Efter sigende var alle bange for Vogue-redaktøren Anna Wintours reaktion på at blive parodieret af Meryl Streep som iskold og fornærmelsesudspyende chef fra helvede.
Forlægget var skrevet af Wintours tidligere assistent, Lauren Weisberger, der for nylig har beskrevet sin tid på magasinet som »at blive råbt ad i et år«.
Men i takt med at filmen blev et popkulturelt fænomen, har Vogue omfavnet den og har nu aktivt deltaget i promoveringen af den ventede toer med artikler, podcast og events.
Tidligere på måneden poserede Streep og Wintour endda sammen på magasinets forside og optrådte i en video, hvor den fiktive og den virkelige chefredaktør mødes.
Wintour er med på spøgen. Det er klogt af hende. Spørgsmålet er, om den nye hjertelighed tager brodden af filmens satire?