Derfor ser danskerne utrætteligt "Den store bagedyst" og "Vild med dans" år efter år

Fredag stod den på palietter, discokugler og liveokester, da TV2 blændede op for finalen i ”Vild med dans”. Lørdag aften er der kagebagning på menuen, når DR1s amatørbagere tryller med mel, smør, finesse og former i årets finaleafsnit af ”Den store bagedyst”.

Det er ikke svært at få øje på, hvordan de populære underholdningsprogrammer adskiller sig fra hinanden. Men i virkeligheden har de to koncepter, som i denne weekend afholder finaler på henholdsvis 15. og 7. sæson rigtig meget tilfælles. Og det er netop flere af de fællestræk, der gør at vi danskere tilsynladende utrætteligt gider at se på det samme underholdningsprogram igen og igen, forklarer film- og medieforsker Anne Jerslev fra Københavns Universitet.

»Begge underholdningsprogrammer tager os væk fra hverdagens rum og ind i, hvad man kunne kalde et drømmerum, hvori det mageløse finder sted. ”Vild med dans” foregår i det glamourøse, elegante rum, hvor discokuglen og de flotte kjoler lyser op. ”Den store bagedyst” foregår på et slot, der skaber rammerne for det rum af koncentration, hvori der kan skabes kagemesterværker,« siger Anne Jerslev, der har forsket specifikt i ”Vild med dans”.

Fredag aften vandt skuespilleren Simon Stenspil og den professionelle dansepartner Asta Björk ”Vild med dans”-trofæet foran cirka 2800 mennesker i Forum i Horsens.

Hvor mange danskere, der fulgte finale-braget hjemme fra stuerne, er endnu ikke offentliggjort, men seertal fra de første 14 sæsoner afslører, at ”Vild med dans”-finaler med undtagelse af programseriens første finaleshow i foråret 2005, aldrig har ligget under millionen. I 2008 toppede seertallet, da 2,019 mio. så med på tv-skærmen, hvor tidligere kuglestøder og nuværende folketingsmedlem fra Liberal Alliance, Joachim B. Olsen, og dansepartner Marianne Eihilt kunne løfte trofæet.

Udfordringen, udviklingen og hele makeover-elementet er ifølge film- og medieforskeren en af de faktorer, der samler danskerne hver fredag og lørdag. Både i ”Den store bagedyst” og i ”Vild med dans” følger seerne en række amatører - kendte eller ukendte - som langsomt bliver dygtigere til noget.

»Hele transformationskonceptet, hvor seerne fascineres af forandring og forvandling, tiltrækker - det at blive bedre til noget. Som i ”Vild med dans”, hvor deltagerne bliver dygtigere til at danse, og hvor der for nogle sker en markant forvandling af kroppen, som vi så det med den tidligere statsministerfrue Anne-Mette Rasmussen for nogle år siden. Og i ”Den store bagedyst”, hvor deltagerne udvikler sig uge for uge,« siger Anne Jerslev.

Lørdag aften skal vinderen af ”Den store bagedyst 2018” kåres. Finalisterne Jon, Emil og Jasmin skal overbevise dommerpanelet med en særlig mønster-teknik og udfordringerne består blandt andet i at forsøge at skabe en fuldstændig naturtro, spiselig pære. Udfordringer som danskerne tilsynladende er vilde med at følge med i. I hvertfald så er seertallene siden programseriens første sending steget stødt og topper i år med lige unde en mio. seere. En opgørelse fra DR viser, at afsnit to fra den nuværende sæson syv sammenlagt blev set af 1,240 mio.

I ”Den store bagedyst” kunne deltagerne være dig eller mig, for formatet gør ikke brug af kendisser i samme omfang som ”Vild med dans”-konceptet. Men uanset om det er kendte eller ukendte, så skal de alle lave noget, som seerne har erfaring med, og det fastholder seerne, forklarer Anne Jerslev.

»Vi har alle sammen en eller anden form for erfaring med dans, og det samme gælder for at bage. Men vi er bare ikke så gode til det. Så den der wauw-fornemmelse af at nogle er og bliver så gode til noget, som vi andre almindelige, ordinære mennesker ikke kan, skaber meget tro følgere hjemme i stuerne,« siger film- og medieforskeren.

Når der bliver sagt »klar, parat, bag« eller budt op til dans hjemme i stuerne, så inviteres vi til at diskutere deltagernes kunne eller mangel på kunnen med hinanden, mener Anne Jerslev. Her får vi lov til at synes noget om dansen, hvorvidt en kjole er pæn eller en krop er tyk uden nødvendigvis at skulle komme med lange udredninger om hvorfor.

»Under formater som ”Vild med dans” kan man synes noget uden at skulle forklare det. Denne form for ansvarsfri og nydelsesfulde underholdningssamtale kombineres med, at vi har dommerne til at holde os lidt nede på jorden og give os en smule uddannelse ved at komme med faglige begrundelser for, hvorfor parrene danser godt eller ej, så vi ikke selv behøver at komme med dem,« siger hun.

Danskerne er ikke de eneste, der fascineres af dansen. Australien, Østrig, Italien, Mexico, Holland, Sverige, USA og Norge er nogle af de lande, der også har skabt deres egne versioner af programmet, som oprindeligt stammer fra det britiske program ”Strictly Come Dancing”. Det samme gælder for kageglæden, som danskerne blandt andet deler med Argentina, Ungarn, Polen og Sydafrika. Også dette program har sin oprindelse fra et britisk program nemlig ”The Great British Bake Off”.