Annonce
Film & tv

Legendarisk tegneserie bliver filmatiseret – og Sanne Salomonsen står på rollelisten

Optagelserne er i gang til "Valhalla", der har et budget på over 34 mio. kr.

Sanne Salomonsen, aktuel som coach i DR's musikunderholdningsprogram "Live", har ikke medvirket i en dansk film siden "Forræderne" i 1986. Foto: Ritzau Scanpix/Martin Sylvest

Fra rockmama til jættemor.

Sanne Salomonsen har landet sin første danske filmrolle i 35 år. Hun skal medvirke i eventyrbraget ”Valhalla”, som er baseret på den kendte danske tegneserie af samme navn om de nordiske guder fra 1986.

Det har Profile Pictures og Nordisk Film Distribution onsdag offentliggjort sammen med den ventede premieredato.

Det var allerede kendt, at Roland Møller skulle løfte Thors hammer i rollen som tordenguden. Derudover finder man bl.a. Dulfi Al-Jabouri som Loke, Reza Forghani som Quark, Jacob Lohmann som Tyr, Stine Fischer Christensen som Frigg, Andreas Jessen som Balder og Ali Sivandi som Skrymer på rollelisten.

Roland Møller, som er kendt fra bl.a. "Kapringen" (2012), "Under Sandet" (2015) og "Atomic Blonde" (2017) spiller tordenguden Thor. Foto: Kasper Tuxen

Cecilia Loffredo og Saxo Moltke-Leth skal spille vikingebørnene Røskva og Tjalfe, mens Bjørn Fjæstad og Patricia Schumann spiller far og mor.

Sangeren Salomonsen, der ikke har medvirket i en dansk film siden ”Forræderne” fra 1983, legemliggør Elle som mor til jættekongen Udgårdsloke.

Fenar Ahmads actionversion af ”Valhalla” ventes at få biografpremiere den 10. oktober i 2019.

»Valhalla er en af de mest fantastiske eventyrfortællinger, jeg har læst som barn og set som tegnefilm, og jeg har altid haft en drøm om at skabe en episk eventyrfilm om de nordiske guder. På mange måder betragter jeg sagaerne om de nordiske guder som Skandinaviens grundfortælling og en rejse tilbage til vores ophav. Samtidig synes jeg også, at filmen passer enormt godt til netop vores tid. Vi sidder med alle vores skærme og telefoner og er mere og mere afkoblet fra naturen,« siger Ahmad i en pressemeddelelse.

Rollen som Quark spilles af musikproduceren Reza Forghani, der bl.a. er kendt for sit samarbejde med Sivas. Foto: Kasper Tuxen

Optagelserne til filmen, som har et budget på 34,4 mio. kr., er i gang, og scenerne skal bl.a. skydes i Værløse, Kirke Saaby, Skåne i Sverige samt i Norge og Island.

Fenar Ahmad står selv bag manuskriptet til ”Valhalla” sammen med Adam August som han også skrev actionfilmen ”Underverdenen” sammen med.

"Valhalla" er fotograferet af Kasper Tuxen og klippet af Kasper Leick, mens Jens Ole Wowk McCoy har komponeret musikken, og production designer er Peter Grant.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side

Kommentar: Måske skulle de læse lidt Hal Koch i SF?

Palle Weis
Boykotten af åbningsgudstjenesten viser, at nu fører også de folkevalgte an i den identitetspolitiske balkanisering af samfundsdebatten.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her