Ny bog: Ung stjerne blev udsat for grov sexchikane af dværge, der levede det vilde liv

Beretningerne om det vilde liv, der blev levet blandt især de medvirkende dværge i "Troldmanden fra Oz", er mange, men nu udpeges Judy Garland for første gang som offer for grov seksuel chikane.

Artiklens øverste billede
16-årige Judy Garland omgivet af nogle af de 124 dværge – munchkins – der medvirkede i "Troldmanden fra Oz" (1939). En ny bog skrevet af Garlands eksmand oplyser, at flere af dværgene under optagelserne udsatte den unge pige for sexchikane. Foto: Wikimedia Commons

I filmen er dværgene generelt meget elskværdige og hjælpsomme.

Smilende og glade.

16-årige Judy Garland i sin glansrolle som Dorothy i klassikeren "Troldmanden fra Oz" fra 1939. Foto: AP

De var alle indlogeret på et hotel i Culver City, hvor de hver eneste aften drak sig fra sans og samling og blev samlet op i sommerfuglenet.

Judy Garland , – om de medvirkende dværge i "Troldmanden fra Oz"

Som de hopper, springer og danser rundt i eventyrriget Oz.

Men en ny bog, der udkommer i marts, bekræfter rygterne om, at mange af de dværge, der medvirkede i den klassiske film ”Troldmanden fra Oz” (1939), i virkelighedens verden på ingen måde var så uskyldige, som filmen giver indtryk af.

I bogen bekræftes beretningerne om, at mange af de medvirkende dværge – når kameraerne var slukkede – i den grad levede det vilde liv, festede igennem og ofte terroriserede de øvrige medvirkende i filmen.

At det angiveligt forholdt sig således, har adskillige af de involverede i filmen tidligere berettet om.

Allerede i 1939 udtalte filmens producer, Mervyn Leroy, at dværgene jævnligt arrangerede sexorgier, og nogle gange deltog også andre af filmens medvirkende i disse. En anden beretning vil vide, at en af dværgene en aften i en gevaldig brandert faldt ned i et toilet og måtte reddes op.

Berth Lahr, der spillede løven i filmen, citeres – ifølge blandt andet den britiske avis The Times – for at skulle have påstået, at mange af dværgene drak voldsomt, at de af og til gjorde sig skyldige i det rene alfonseri, at de svingede med knive og også følte sig tiltrukket af mennesker med normal højde, som de ofte udsatte for chikaner af forskellig art.

Filmens hovedkraft, Judy Garland, fortalte i et tv-interview i 1967:

»De drak voldsomt. De var alle indlogeret på et hotel i Culver City, hvor de hver eneste aften drak sig fra sans og samling og blev samlet op i sommerfuglenet.«

Men at den dengang 16-årige Judy Garland også selv under optagelserne var udsat for direkte sexchikane fra flere dværges side, det er nyt – og heller ikke noget, den legendariske Hollywood-stjerne selv på noget tidspunkt talte om. I hvert fald ikke offentligt.

Garland-biografien ”Judy and I: My Life With Judy Garland”, der udkommer den 1. marts på Chicago Review Press, er skrevet af Judy Garlands tredje ægtemand, Sidney Luft, der i bogen blandt andet om dværgenes vilde adfærd skriver:

»De gjorde Judys liv til et helvede. Blandt andet ved under optagelserne at stikke deres hænder op under hendes kjole. Mændene var fra 40 år gamle og opefter.«

Og han tilføjer:

»De troede, at de kunne slippe af sted med alt, fordi de var så små.«

Sidney Luft skrev sine erindringer over en længere årrække, og da han døde i 2005, efterlod han sig en omfattende samling udkast og notater.

Sidney Lufts biografi udkommer den 1. marts 2017. PR-foto
Judy Garland og Sidney Luft sammen med deres børn. Luft efterlod sig ved sin død i 2005 notater og udkast til sine erindringer fra livet med Garland. Materialet blev ved et tilfælde genfundet af deres søn for et par år siden og udkommer om få dage i bogform. Foto venligst udlånt af Chicago Review Press

Disse forsvandt siden, men for et par år siden blev de ved et rent tilfælde genfundet af Garland og Lufts søn, Joe Luft. Siden er notaterne blevet redigeret, renskrevet og på anden vis gjort klar til den nært forestående bogudgivelse.

Retfærdighedsvist må nævnes, at de mange gange, hvor dværgenes angiveligt vilde og upassende adfærd har været omtalt i offentligheden, er de på de kraftigste blevet afvist af mange af de medvirkende dværge.

En af dem – Margaret Pellegrine – udtalte ifølge The Times i 2009:

»Mange af dem elskede at gå ud og få nogle drinks, men det kom aldrig ud af kontrol.«

I sin bog generaliserer Sidney Luft og navngiver ikke nogen af dværgene, der ifølge ham skulle have gjort sig skyldige i så upassende en adfærd over for unge Judy Garland.

Dværgene tager imod Dorothy Gale i Oz:

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Den originale plakat til "Troldmanden fra Oz" (1939)

Det er en kendt sag, at Judy Garland, umiddelbart efter at optagelserne af filmen var afsluttet i 1938, hastede hjem.

Det faktum er indtil nu blevet udlagt som et udtryk for heftig hjemve, men ifølge Sidney Lufts biografi handlede hendes flugt ganske enkelt om, at hun hurtigst muligt ville så langt væk fra de ustyrlige dværge som muligt.

Filmen ”The Wizard of Oz” – ”Troldmanden fra Oz” – der er baseret på Frank Baums børnebog, handler om pigen Dorothy, der bor sammen med sin onkel og tante på en gård i Kansas. Hendes hund Toto bider en berygtet og ondsindet nabokone, og det bliver startskuddet til en lang række problemer for pigen, der til sidst beslutter at flygte.

Selvom Dorothy efterfølgende fastholder, at det hele er foregået i virkeligheden, så hvirvles hun ind i et dramatisk eventyr uden lige. Et eventyr, der måske er en drøm, og som foregår i riget Oz, der er befolket af både gode og onde mennesker.

Og blandt beboerne i trolddomsriget er altså også dværgene, som vi straks vender tilbage til.

Læs mere om filmen og dens handling her.

Oprindeligt var det meningen, at barnestjernen Shirley Temple skulle have haft rollen som Dorothy, men da dette ikke lykkedes, fik producenten Metro-Goldwyn-Mayer (MGM) fat i den 16-årige Judy Garland.

Rollen blev Garlands store gennembrud og starten på hendes Hollywood-karriere.

Filmen blev en monumental succes, og den hører i dag til blandt filmhistoriens største klassikere. Anmelderne elskede den, og publikum væltede i biografen. I 1939 modtog Judy Garland sin karrieres eneste Oscar – en særlig ungdoms-Oscar – for sin rolle.

Ud over for dens eventyrlige handling, så huskes filmen i dag også for dens sange, og blandt disse har især ”Somewhere over the Rainbow” opnået klassikerstatus:

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Bemærk, at klippet med Judy Garland indtil nu er blevet set af intet mindre end knap 20 millioner Youtube-brugere.

Tilbage til de små mennesker i Oz, hvoraf de fleste blev spillet af dværge – enkelte blev dog også spillet af børn.

Munchkins blev de kaldt i filmen, og det udtryk har siden sat sig så fast i det engelske sprog, at udtrykket i vid udstrækning i dag bruges om dværge, om børn, der er for små, og andre, der er meget små.

I filmen medvirkede ikke færre end 124 munchkins, der i filmen befolker Munchkinland.

Jerry Maren er den sidste overlevende munchkin fra "Troldmanden fra Oz". Han er i dag 97 år. Foto: Wikimedia Commons
Tre af de medvirkende dværge – de såkaldte munchkins – i "Troldmanden fra Oz". Fra venstre Jackie Gerlich, Jerry Maren og Harry Doll. Foto: Wikimedia Commons

Langt de fleste af de medvirkende dværge, hvis historie i 1989 blev beskrevet af forfatteren Stephen Cox i bogen ”The Munchkins Remembered”, tilhørte en trup, der – efter navnet på dens leder Leo Singer – blev kaldt The Singer Midgets.

De medvirkede sammen eller hver for sig i adskillige af datidens film, og langt de fleste af dem kom fra Europa. Ved at slutte sig til ”The Singer Midgets” så mange en kærkommen mulighed for at flygte fra nazisternes eskalerende terror, der også gik ud over dværge.

Mange af dem var elendige til engelsk, og det betød, at deres replikker i blandt andet ”Troldmanden fra Oz” blev indtalt af amerikanske skuespillere.

I dag er de alle – på nær én – døde.

Den sidste muchkin er den nu 97-årige Gerard Marenghi, der også er kendt som Jerry Maren.

Da The Singer Midgets i november 2007 blev hædret med en stjerne på Hollywood Walk of Fame i Los Angeles, deltog syv overlevende munchkins.

”Troldmanden fra Oz” var ikke Judy Garlands første film.

Hun, der blev døbt Frances Ethel Gumm, blev den 10. juni 1922 født ind i en meget musikalsk familie i byen Grand Rapids i staten Minesota. Faren drev blandt andet et teater, og den senere Judy Garland var blot to et halvt år gammel, da hun debuterede på en scene foran publikum.

Sammen med sine to søstre var hun en del af sang- og dansetrioen Gumm Sisters, der siden – af ikke helt klarlagte årsager – blev til Garland Sisters. Trioen turnerede flittigt og medvirkede frem til dens opløsning i 1935 også i flere film.

The Gumm Sisters, der siden blev til Garland Sisters. Øverst Jane og Dorothy Gumm og neders Frances, der siden kaldte sig Judy Garland. Foto: Wkimedia Commons
Judy Garland (t.h.) hilser på britiske dronning Elizabeth efter en koncert i november 1957. Foto: AP
I 1940'erne rykkede Judy Garland op blandt tidens mest feterede Hollywood-stjerner. Foto: AP

Da havde Hollywood allerede fået et godt øje til Frances Gumm, der nu kaldte sig for Judy Garland, og som blot 13-årig blev hun knyttet til Metro-Goldwyn-Mayer (MGM) i Culver City.

I begyndelsen var hendes fremtid genstand for en del diskussion – som 13-årig var hun for gammel til at blive kaldt barnestjerne og for ung til at blive regnet for en voksen skuespiller. Desuden blev hun på grund af sin lidt kluntede fremtræden regnet lidt som den lille grimme ælling, man ikke helt vidste, hvad man skulle stille op med.

Sin første film for MGM – ”Every Sunday” – lavede hun i 1935. Denne blev siden fulgt af en lang række film, og blandt disse også ”A Star is Born” (1954), der sikrede hende en Golden Globe og en Oscar-nominering.

Men det er stadig klassikeren ”Troldmanden fra Oz” fra 1939, der først og fremmest forbindes med hendes navn.

Ud over sine mange film plejede hun også flittigt karrieren som sanger og performer, og hun – der blev regnet blandt tidens største Hollywood-stjerner – medvirkede desuden i enkelte teaterforestillinger og nåede også inden sin død at medvirke i flere tv-shows og interviews.

Se her en liste over Judy Garlands film og andre optrædener

Privat levede hun et meget turbulent liv – i lange perioder præget af alkohol- og pillemisbrug. Faktisk hævder Sidney Luft i nævnte biografi, at hun allerede under optagelserne til ”Troldmanden fra Oz” indtog diverse former for opkvikkende medicin i pilleform.

Judy Garlands verdensberømte datter Liza Minelli. Foto: AP

Judy Garland var gift fem gange. I årene 1945 til 1951 med Vincente Minelli, og sammen fik de den senere så berømte datter Liza Minelli.

I februar 1969 blev hun gift med Mickey Deans, men ægteskabet varede blot få måneder, idet den blot 47-årige Judy Garland døde af en overdosis sovepiller den 22. juni 1969.

Hun og Deans boede på det tidspunkt i bydelen Chelsea i London, og det var ham, der tidligt om morgenen fandt hende liggende død på badeværelsesgulvet.

En senere obduktion viste, at hun var død af en overdosis sovepiller, men eftersom politiet senere fandt både halv- og helfyldte glas med sovepiller i parrets luksuslejlighed, udelukkede politiet senere, at der var tale om selvmord. Også fordi obduktionen viste, at hun havde indtaget pillerne, der tog livet af hende, over en længere periode.

Sandheden omkring hendes tidlige død var snarere – som det da også blev nævnt i flere nekrologer – at hun simpelthen havde slidt sig selv op med hårdt arbejde og diverse former for misbrug.

Judy Garlands jordiske rester blev i januar 2017 flyttet fra New York til et kapel i Los Angeles. Foto: AP
Judy Garland og Mickey Deans blev gift i London den 15. marts 1969. Tre måneder senere – den 22. juni – fandt han hende død af en overdosis sovepiller på gulvet af deres badeværelse. Foto: AP
Judy Garland blev bisat i New York den 27. juni 1969. Over 20.000 fans havde taget opstilling foran kapellet. På billedet ses fra venstre hendes to døtre Liza Minelli og Lorna Loft sammen med hendes mand Mickey Deans, med hvem hun var blevet gift blot få måneder tidligere. Foto: AP

Hendes jordiske rester blev siden fløjet til New York, hvor over 20.000 fans tog opstilling foran kapellet på Manhattan, da hun blev bisat.

I første omgang blev hendes jordiske rester stedt til hvile i en krypt på Ferncliff Cemetery i Hartsdale, der ligger i det nordlige New York, men i slutningen af januar 2017 blev hendes jordiske rester efter ønske fra hendes familie flyttet fra Hartsdale til Hollywood Forever Cemetery i Los Angeles.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.