Borgere trækker staten i retten - vil ikke vide af mindesmærke

Den 22. juli 2011 er næppe en dato, der nogensinde vil gå i glemmebogen.

Den dag rettede Anders Behring Breivik to blodige terrorangreb mod civile. Det første mod det norske regeringskvarter i Oslo og det andet mod det norske socialdemokratis sommerlejr for unge på Utøya.

Bombeeksplosionen i Oslos centrum kostede 8 døde og omkring 15 blev såret.

Efter Breviks massakre på Utøya blev antallet af døde gjort op til 69.

Ofrene for Breiviks bestialske handlinger er siden blevet mindet ved adskillige lejligheder i både Oslo og på Utøya.

Allerede i december 2011 vedtog den norske regering med Jens Stoltenberg i spidsen, at der skulle etableres to officielle mindesmærker for ofrene for Breiviks terror.

Det ene ved regeringshovedkvarteret i Oslo og det andet i klipperne på Sørbråten ved Utstranda, der ligger på fastlandet med udsigt til Utøya, som ligger få minutters sejlads fra den lille by.

Det blev ved samme lejlighed besluttet, at de to mindesmærker skulle afsløres på fireårsdagen for massakren den 22. juli 2015.

Men ingen af de to mindesmærker er endnu etableret.

I juni 2013 blev der udskrevet en konkurrence om udformningen af tre mindesmærker: Et permanent i Sørbråten ved Utstrande og både et permanent og et midlertidigt ved regeringshovedkvarteret i Oslo, der har været under massiv ombygning.

Konkurrencen blev vundet af den svenske kunstner Jonas Dahlberg, og i juli 2014 blev der indgået aftale med kunstneren om udførelse af de tre projekter, der tilsammen løber op i 17 millioner norske kroner.

Jonas Dahlberg kalder sit værk ”Memory Wound” og værket er udformet som et dybt, åbent sår i klipperne. Fra spalten er der direkte udsigt til Utøya. Det udgravede materiale fra renden skal efter planen siden fragtes til Oslo, hvor det skal anvendes i udformningen af mindesmærket ved regeringshovedkvarteret.

Men allerede på det tidspunkt havde beboerne længe protesteret over mindesmærkets placering ved Utstranda, og siden har der været holdt en lang række møder mellem repræsentanter fra regeringen og beboerne.

Holdningen blandt et flertal af beboerne i og omkring Utstranda er, at man ønsker at bearbejde tragedien og ikke ønsker at bo på et mindested.

Etableres ”Memory Wound”, mener beboerne ikke, at man får den ro og fred, der skal til, for at hverdagen kan blive normaliseret. Regeringen har selv vurderet, at mindesmærket vil tiltrække omkring 5.000 gæster om året, men det tal er alt for lavt sat, mener de, der bor i området.

Som en kulmination på de mange møder og forhandlinger mellem beboerne i Utstranda og regeringen, tilbød denne i sensommeren med udsigten til en retssag helt at droppe ”Memory Wound” og finde på noget andet.

Ved den lejlighed gentog beboerne, at det ikke er værket, men dets placering, man er modstander af.

Forhandlingerne er nu gået så meget i hårdknude, at beboerne på et møde i går - onsdag den 9. november - endeligt besluttede at anlægge sag mod staten for at forhindre etableringen af Jonas Dahlbergs omstridte værk.

Sagen er berammet til den 25. april næste år og ventes afsluttet den 12. maj.

Dog vil der frem til retssagens begyndelse være mulighed for, at der kan etableres en aftale mellem parterne, men da dette har været forsøgt flere gange tidligere, anses et forlig som meget lidt sandsynligt.

I forbindelse med den beslutning siger en af øens beboere, Marie Holtane-Berge, til den norske avis Dagbladet blandt andet:

»Det har været fem et halvt meget hårde år, i hvilke vi ikke har fået lov til at bearbejde det, vi har oplevet. Det, vi reagerer over, er, at vi aldrig har været en del af en process. For os handler det ikke om, at vi ikke tager hensyn til andre, men om at andre må få øjnene op for, hvordan det er at bo på et mindested, når man har oplevet den 22. juli, som vi gjorde.«

”Memory Wound” er i øvrigt ikke det eneste mindesmærke for massakreofrene på og omkring Utøya.

Allerede sidste år etablerede arkitektfirmaet 3RW i en skov på selve Utøya mindesmærket ”The Clearing”.

På en metalring, der er spændt på mellem træerne, er skåret navnene på de 69 ofre.

Tidligere på året udtalte Jonas Dahlberg til det svenske nyhedsbureau IT, at hele den lange proces ikke er kommet bag på ham, og at han har fuld forståelse for, hvor følsomt projektet er.

»Jeg ser det som en del af processen at arbejde med de dele. Det er et meget følsomt emne, og derfor bør alle parter, der er involveret, lytte så meget som muligt til hinanden og bruge den nødvendige tid. Det er en del af sorgprocessen.«