Ikoniske fotos: En soldat dræbt langt fra slagmarken og en fotograf, der kom alt for sent

Hans fremmarch bliver brat standset.

Af en kugle, der rammer ham fatalt i hovedet og slynger ham bagover.

I dødsøjeblikket mister han grebet omkring sin tunge riffel.

Den eftermiddag for 79 år siden i det sydlige Spanien.

Har man først én gang har set billedet, så bliver det hængende i de flestes erindring.

Alt sammen foreviget af den dengang blot 20-årige og ret uerfarne ungarske fotograf Robert Capa, der i følge eget udsagn befandt sig i en skyttegrav få meter derfra sammen med sin partner og elskerinde, Gerda Taro, og omkring 50 republikanske soldater.

Capa har siden selv fortalt, at det faktisk slet ikke var hans hensigt at tage netop dét billede.

For ikke at blive ramt i skududvekslingen løftede han blot sit kamera højt over hovedet og fotograferede på må og få.

Billedet blev taget i Spanien lørdag den 5. september 1936.

Knap to måneder efter, at Den Spanske Borgerkrig for alvor var brudt ud, og han var omgivet af soldater, der forsvarede den bestående republik mod Francisco Francos fascistiske oprørshær.

Både den meget unge Capa (Endre Friedmann) og den 26-årige Taro (Gerta Pohorylle) var jøder på flugt fra nazisterne. Capa var født og opvokset i Ungarn, mens Taro var tysker.

Da borgerkrigen brød ud i Spanien fik de - efter at have levet en meget omskiftelig tilværelse rundt omkring i Europa - det indfald, at tage derned med deres kameraer, men var faktisk ikke specielt forberedt på noget som helst og de førte sig frem med lånte fjer uden i første omgang at have en fast aftale mod hverken magasiner eller aviser, der kunne aftage deres billeder.

Gerda Taro blev den 26. juli 1937 dræbt ved et ulykkestilfælde, da parret dækkede slaget ved Brunete. Hun var hoppet på på trinbrædtet af en lastbil, der transporterede sårede soldater, da lastbilen blev ramt af en kampvogn. Ved sammenstødet blev hun mast ihjel.

På det tidspunkt havde Capa allerede opnået stor berømmelse på grund af et ganske bestemt billede, der stadig hører til blandt historiens mest ikoniske fotos.

Samme status – måske endnu større - fik billedet af de seks amerikanske soldater, der 23. februar 1945 hævede det amerikanske flag, Stars and Stripes, på stillehavsøen Iwo Jima.

Bortset fra at de to markante billeder begge er taget i en krigssituation, har de også noget andet til fælles:

Der er sået mere eller mindre velbegrundet tvivl om deres ægthed. Spørgsmålet om, hvorvidt de er opstillede vil for altid være en del af billedernes historie.

Dette samtidig med, at billeders ikoniske status på ingen måde anfægtes.

Det er især Robert Capas billede, der skiller vandene, og det er stadig omgærdet af et hav af myter og mystik.

Om Joe Rosenthals berømte foto fra Iwo Jima kan du læse mere om senere i denne artikel - først tilbage til den eftermiddag i september 1936, da Robert Capa tog sit berømte billede.

Den faldne soldat tilhørte angiveligt den republikanske hær, der kæmpede imod general Francisco Francos oprørshær.

Dette skete i de første uger af den blodige borgerkrig, der i 1939 endte med at Franco med status af diktator kom til magten og med jernhånd styrede Spanien frem til sin død den 20. november 1975.

To dage efter sin død blev han, efter eget ønske, afløst af den senere kong Juan Carlos.

Da Robert Capas billede blev kendt, oplyste han selv, at det var taget ved Cerro Muriano i Cordoba-provinsen i det sydlige Spanien. Den dræbte soldat blev siden af flere identificeret som Federico Borrell Garcia.

Garcia var tidligt om morgenen ankommet til området, hvor de republikanske soldater forskansede sig og forsvarede sig mod Francos oprørshær.

Ud på eftermiddagen lykkedes det angiveligt for Francos soldater at komme om bag republikanernes stilling, og ved 17-tiden blev Garcia ramt af en fuldtræffer og mistede – som den eneste republikaner den dag i det område – livet.

Siden blev han – formentlig – stedt til hvile på den nærliggende kirkegård i Villaharta, men hans grav og dermed jordiske rester er aldrig blevet lokaliserede.

Allerede kort tid efter at billedet var blevet publiceret i det franske magasin Vue, blev Capas og republikanernes historie bestridt af Francos generalstab, der meddelte, at billedet var opstillet med det formål at vende verdensopinionen mod ham.

Dette blev på det kraftigste afvist, og Capas beskrivelse af scenariet og soldatens identitet – han blev tilmed positivt identificeret af blandt andre sin egen bror – blev i mange år opfattet som et faktum.

Se video af mange andre af Capas billeder fra Den Spanske Borgerkrig:

Men i 1975 blev der for alvor vendt op og ned på hele historien.

En af de første, der seriøst og veldokumenteret satte spørgsmålstegn ved Capas berømte billede fra Spanien var journalisten og historikeren Philip Knightley, der i sin bog ”The First Casualty: From the Crimia to Vietnam - The War Corespondent as Hero, Propagandist and Myth Maker” satte spørgsmålstegn ved ægtheden af adskillige krigsfotos.

Til bogens forfatter fortæller journalisten O.D. Gallagher, der også dækkede borgerkrigen, at hele optrinet, hvor soldaten bliver skudt, var nøje arrangeret til ære for fotografer og journalister.

Dette var ingenlunde usædvanligt under Den Spanske Borgerkrig. Der findes adskillige eksempler på, at optrin - selv kamphandlinger - var nøje arrangeret. Af enten den ene eller den anden side.

Knightleys konklusion var, at den faldende soldat slet ikke blev dræbt, og dette er der siden skrevet et hav af artikler og flere bøger om, men efter at billedet adskillige gange er blevet nøje analyseret af blandt andre retsmedicinere, opfattes det i dag som noget nær faktum, at soldaten på Capas berømte billede faktisk blev dræbt.

Men hvor skete det, og hvem er han?

Det hersker der stadig voldsom tvivl om.

Selv talte Robert Capa kun meget sjældent om sit berømte billede og de nærmere omstændigheder, men han fastholdt indtil sin død i 1954, at billedet var taget under træfningen ved Cerro Muriano i Cordoba-provinsen.

Men meget tyder på, at billedet faktisk er taget knap 50 km fra det sted. Nemlig i Espejo, hvor der på det tidspunkt ikke fandt nogle egentlige kamphandlinger sted.

Den dag i 1936 tog Capa og Taro flere billeder. Udover soldaten, der bliver dræbt, også billeder af soldater i fremmarch og andet.

Ved at sammenligne Capas billeder med billeder taget ved Espejo findes der - hvad baggrunden angår - overbevisende ligheder, hvorfor mange i dag hælder til den anskuelse, at Capas billeder i virkeligheden er taget ved Espejo og ikke som hævdet i Cerro Muriano.

Den 5. september 1936 fandt der en træfning sted ved Cerro Muriano, men ikke ved Espejo.

Derfor konkluderede blandt andet den spanske avis El Periodico (der siden blev citeret i blandt andet britiske MailOnline) allerede i 2009 på baggrund af diverse billeddokumentation, at Capas billede måtte være et opstillet falsum:

Llano de Banda – højdedragene ved Espejo - blev først skueplads for en konfrontation 20 dage senere.

Den spanske avis’ afsløringer og fremlagte dokumentation var baseret på undersøgelser af professor i kommunikation José Manuel Sesperregui, som i 2009 publicerede bogen ”Sobras de La Fotografia” (Fotografiets skygge).

Se dokumentar om hele Robert Capas karriere (1 time og 25 min.)

Robert Capa talte som nævnt kun meget sjældent om sit billede, og de få gange han gjorde det, var der ret markante afvigelser i hans beskrivelse af omstændighederne.

Men i Richard Whelans Capa-biografi fra 2007 gengives en samtale om billedet mellem Robert Capa og fotograf-kollegaen Hansel Mieth.

I denne skulle Capa have fortalt hende, at han sammen med Gerda Taro ankom til Cerro Muriano tidligt om morgenen den 5. september 1936.

Der befandt sig omkring 50 republikanske soldater i området, og Francos hær var lige i nærheden, men da parret ankom, var der ingen fare på færde.

Capa beskrev i samtalen med Hansel Mith stemningen som ganske afslappet, opløftet og grænsende til det overstadige. Soldaterne var helt med på at simulere en kampscene til ære for Capa, Caro og de andre fotografer.

Mens soldaterne agerede, blev en af dem pludselig ramt af en snigskyttes riffelkugle - og ikke som Capa andre steder har fortalt af en maskingeværssalve - og blev dræbt på stedet.

At Capa aldrig selv fortalte denne version af historien skyldes ifølge Hansel Mieth, at han følte sig skyldig i soldatens død.

Sandheden er derfor formentlig den, at Capa og Caro i frustration over, at de ikke kunne få nogle ordentlige billeder i Cerro Muriano, bevægede sig 50 km bort fra lokaliteten og ved Espejo mødte nogle soldater, der var med på at agere i arrangerede krigshandlinger.

Og det var her, at soldaten blev skudt af en snigskytte og ikke ved Cerro Muriano, hvor parret formentlig ikke tog et eneste billede.

Endelig er der også dem, der hævder, at det var Caro, og ikke Capa, der tog det berømte billede, men dette er aldrig blevet dokumenteret.

Men hvem var den faldne soldat?

Det er der også meget stor tvivl om.

I mange år blev det opfattet som faktum, at den dræbte var Federico Borrell Garcia, men det er langt fra givet. Heller ikke selvom soldatens bror og andre familiemedlemmer har identificeret ham på Capas billede.

Den spanske historiker Miquel Pascual Mira faldt i forbindelse med noget research-arbejde i 2004-2005 siden over det formentlig eneste tilbageværende eksemplar af den anarkistiske spanske avis Ruta Confedral trykt den 23. oktober 1937.

Da hans øjne faldt på en artikel, der fyldte en hel side i bladet, gjorde han store øjne.

Det drejede sig om et mindeord over Federico Borell Garcia, som var skrevet over et år efter hans død den 5. september 1936.

Mindeordet var skrevet af Enrique Borrell Fenollar, der var nær ven og soldater-kammerat med Garcia.

I artiklen beskriver han, hvordan han, Garcia og omkring 50 andre soldater den 5. september tidligt om morgenen ankom til Cerro Muriano ved Cordoba.

Og af Fenollars artikel fremgår det, at vennen bliver ramt og dræbt, mens han skjulte sig for Francos soldater bagved et stort egetræ.

På Robert Capas berømte billede findes der ikke et eneste træ.

Hvis stedet er Espejo, kan den faldne soldat ikke være Garcia - og hans rette identitet er ukendt.

Siden billedet blev publiceret har der i øvrigt også været dem, der ikke har kunnet få ofrets alder til at passe med billedet.

Garcia var 24 år, da han blev dræbt. Manden på billedet er - mener mange - i 40 års-alderen.

Selv kan Robert Capa af naturlige årsager ikke selv deltage i den aktuelle diskussion omkring det berømte billede.

Da han i 1954 dækkede Frankrigs krig i Vietnam, trådte han den 25. maj 1954 på en landmine ved Thai Binh og døde siden af sine kvæstelser.

I løbet af sin lange karriere dækkede Robert Capa i øvrigt blandt mange andre begivenheder også D-dag i Normandiet den 6. juni 1945, og her kan du se nogle af hans berømte billeder fra de allieredes landgang på Omaha Beach.

De allieres landgang i Normandiet var begyndelsen til enden for både Tyskland og dets allierede.

Blandt disse også Japan og i forbindelse med amerikanernes sejr i Stillehavskrigen, tog fotografen Joe Rosenthal den 23. februar 1945 på Iwo Jima, det billede, der stadig regnes for et af de mest berømte krigsbilleder i alle tider.

Det handler om billedet, som viser seks amerikanske soldater, der som symbol på at øen var fravristet japanerne, rejser det amerikanske flag.

Fotograf kom for alt for sent - hans foto viser flagrejsning nummer to

I lighed med Robert Capas billede af den faldne spanier, skildrer heller ikke Joseph John Rosenthals ikoniske billede fra Iwo Jima, helt den virkelighed, som det oprindeligt blev tillagt.

Det var ikke - som først antaget - det første flag, der blev rejst, da amerikanerne havde indtaget Iwo Jima.

Men dette til trods, er der i dag kun meget få, der tvivler på billedets ægthed.

Joe Rosenthal dækkede Stillehavskrigen for blandt andre Associated Press, og fredag den 23. februar 1945 - fem dage efter at amerikanerne havde indtaget den lille ø Iwo Jima, blev han sejlet til øen ombord på et mindre marinefartøj.

På vej derover hørte han, at en gruppe soldater ville rejse det amerikanske flag på toppen af vulkanen Mount Suribachi, og han besluttede at kravle op på bjergtoppen for at forevige den historiske situation.

Men allerede på vej op ad bjergsiden ved 13-tiden mødte han fotografen Lou Lowery, der arbejdede for den amerikanske hær.

I følge vidner skulle denne blandt andet have sagt til Rosenthal:

»Hej, min ven. Du er alt for sent på den. Der er allerede rejst et flag.«

Lowery tilføjede, at han allerede havde taget masser af billeder af det, men han opfordrede Rosenthal til at fortsætte op på toppen, så han selv kunne nyde synet af flaget.

Se filmstump af flagrejsningen i slow motion:

Umiddelbart efter at Lowery havde taget sine billeder gled han på klipperne og landede så uheldigt, at han smadrede sit kamera. Nu var han på vej ned efter nyt udstyr.

Selvom det ærgrede Rosenthal, at han var kommet en postgang for sent, besluttede han at fortsætte for i det mindste at få et billede af det rejste flag.

Da han nærmede sig flaget fik han øje på en gruppe marinere, der var i gang med at fastgøre et endnu større flag til en solid stang. Dette ud fra et ønske om, at det kunne ses tydeligere neden for bjerget.

En gruppe soldater stod ved det første meget mindre flag klar til at fjerne dette, når nummer to var klar til rejsning.

Som udgangspunkt havde Rosenthal planer om at fotografere begge flag, men ombestemte sig og besluttede at fokusere på det andet flag og forberedelserne til at rejse dette.

Det må indskydes, at det dengang tog temmelig lang tid at indstille et kamera, hvorfor en fotograf i en situation som den Rosenthal befandt sig i den dag, måtte træffe et valg.

Dokumentar om det blodige slag i og omkring Iwo Jima:

Mens han var ved at indstille sit kamera rejste seks marinere det andet flag, og han tog en serie hurtige skud af flaget og siden en række opstillede billeder af marinerne, der havde været engageret i rejsningen af begge flag.

Det lykkedes senere samme dag for Rosenthal at få sine billeder sendt med et fly til Guam, hvor de blev fremkaldt og via en primitiv radiofax sendt til AP’s redaktion i San Francisco.

Det betød, at det berømte billede allerede blev gengivet i de første store amerikanske medier dagen efter.

Billedet gik meget hurtigt sin sejrsgang over hele kloden, og regnes i dag for et af de mest berømte billeder fra Anden Verdenskrig.

Ja, der er dem, der mener, at Joe Rosenthals berømte billede stadig er det mest perfekte nyhedsfoto i alle tider, og fotografen er siden blevet lovprist for sin evne til at fange det perfekte øjeblik:

Havde han skudt sit billede få sekunder før, havde flaget være for langt nede. Havde han ventet et par sekunder med at trykke på udløseren, ville han ikke have fastfrosset den dramatiske vinkel, der er så markant på det berømte billede.

Når han siden blev spurgt om sit berømte foto, svarede han som regel beskedent:

»Jeg tog billedet. Marinerne tog Iwo Jima.«

Billedet fik - bortset fra dets symbolske værdi - markant indflydelse på den amerikanske kampgejst og vilje til så hurtigt som muligt at få bragt krigen til ende. Dette gjaldt også blandt de almindelige amerikanere hjemme i USA. Blandt andet blev der i takt med billedets udbredelse solgt i millioner af de såkaldte krigsaktier.

Joe Rosenthal var blot en af mange fotografer på Mount Suribachi den dag, og mange af disse sendte billeder hjem fra flagrejsningen.

Blandt andet med baggrund i de andre fotografers billeder, der blev analyseret, tolket og - især - mistolket, opstod rygterne om at Joe Rosenthal i sin frustration over at være kommet for sent, havde arrangeret en ny flagrejsning i samarbejde med seks villige soldater.

Blandt dem, der bar ved til bålet, var i høj grad fotografen Lou Lowery, der var rasende og bitter over, at det var Rosenthals og ikke hans egne billeder af den første flagrejsning, der gik verden rundt.

Lowery blev på et tidspunkt spurgt, om Rosenthals billede var arrangeret, og han svarede klart ja. Efterfølgende tyder meget dog på, at han blev misforstået. Lowery talte formentlig om Rosenthals andre billeder, som end ikke Rosenthal selv nogensinde har bestridt var opstillede.

Diskussionen om billedets ægthed blev så ophedet, at der efter krigen i Washington blev afholdt et særligt møde mellem en række militærfolk samt repræsentanter fra både AP og Life Magazine. På mødet blev billedets ægthed diskuteret, og konklusionen var, at nok viser det ikke den oprindelige flagrejsning, men det er 100 pct. ægte.

Men dette til trods forfulgte rygterne om, at det hele var opstillet fup også Joe Rosenthal selv - og dette helt frem til hans død i en alder af 94 år den 20. august 2006.

Med til historien om Rosenthal og Lowery hører i øvrigt, at de siden blev forsonede og at Lowery fuldt og helt anerkendte Rosenthals mesterskud. Så tætte blev de, at Rosenthal i 1987 deltog i Lowerys begravelse.

Rosenthals berømte billede er gengivet i tusindvis af gange. Det findes på snart sagt alle tænkelige former for merchandise, i kunstværker, på plakater og på frimærker. Der er lavet adskillige film i hvilket flagrejsningen indgår. Blandt andet i Clint Eastwoods storfilm ”Flags of our Fathers” fra 2006.

Billedet er desuden parodieret adskillige gange, og sågar amerikanske homoseksuelle har anvendt billedet i en udgave, hvor Stars and Stripes er erstattet med de homoseksuelles regnbue-flag for på den måde, at tale de homoseksuelles sag - et stunt, der i øvrigt fik den modsatte virkning: Det skabte stor vrede i USA.

Og - ikke mindst - findes der på Arlington Cemetary i Washington en statue lavet på baggrund af Joe Rosenthals foto.

Så uanset omstændighederne omkring dem, så rangerer både Joe Rosenthals billede af den faldende soldat i Spanien i 1936 og Joe Rosenthals flagrejsningsbillede fra Iwo Jima i 1945, blandt de mest kendte og ypperste krigsbilleder taget i alle tider.