Mysteriet om ikonisk kyssende par tager uventet drejning

Det ikoniske billede af marinesoldaten, der kysser en kvinde klædt i hvidt på Times Square i New York, er i høj grad blevet et symbol på afslutningen af Anden Verdenskrig.

Billedet blev taget tirsdag eftermiddag den 14. august 1945 af fotografen Alfred Eisenstaedt. I timerne efter meddelelsen om, at Japan havde overgivet sig betingelsesløst.

Faktisk fangede fotografen Victor Jorgensen, der arbejdede for den amerikanske flåde, det samme motiv. Men rent fotografisk er Eisenstaedts billede så meget bedre, at det blev hans billede, der gik verden rundt og siden opnåede ikon-status.

Men hvem marinesoldaten og kvinden i hvidt er, vides stadig ikke med sikkerhed.

Utallige er dem, der har hævdet, at de er parret, men ingen har til dato kunnet fremlægge uigendrivelige beviser.

Det har nu fået et team af astronomer og fysikere fra Texas University og Iowa State University til at gå dybere ind i sagen, oplyser LiveScience.

Men hvad kan et team af astronomer og fysikere så bidrage med?

De kan med et sekunds nøjagtighed fastslå, hvornår billedet er taget.

For at finde ud af det, har de fremstillet en nøjagtig model af Times Square, som den så ud for 70 år siden. Ved at studere skygger på bygningerne og andet har man fastslået, at det ikoniske billede er taget nøjagtig kl. 17.51 lokal tid.

Det faktum udelukker faktisk umiddelbart alle dem, der siden billedet gik verden rundt, har hævdet, at de er det kyssende par. Udelukkelsen er sket ved nøje at gennemgå de mange beskrivelser og forklaringer fra dem, der mener at kunne genkende sig selv på det ikoniske billede.

I parentes bemærket ses faktisk et ur på billedet. På dette er minutviseren meget tæt på 50 minutters mærket, men timeviseren er så meget i skygge, at det ikke er muligt at se timen.

Det har hidtil været en udbredt opfattelse, at parret på billedet er George Mendonsa og Greta Zimmer. Der er faktisk skrevet en bog om dem: ”The Kissing Sailor”, der udkom i 2012.

Amatørvideo af markeringen af 70-året for det ikoniske foto på Broadway:

I bogen forklarer Mendonsa, at han kl. 13.00 sad i Radio City Music Hall og så en film, da en ansat i biografen i salen meddelte, at japanerne havde overgivet sig.

Mendonsa løb ud på gaden og blandede sig med den flod af begejstrede mennesker, der strømmede mod Times Square for at fejre Anden Verdenskrigs afslutning.

Her – siger han til bogen – kyssede han ved 14-tiden spontant en tilfældig pige, der var klædt i hvidt.

Greta Zimmer forklarer i ”The Kissing Sailor” at hun mellem klokken 13 og 14 den dag holdt forsinket frokostpause fra sit arbejde på en tandlægeklinik. På Times Square blev hun spontant kysset af en marinesoldat.

Den nye forskning sandsynliggør, at deres beretning ikke stemmer overens med virkeligheden.

Forskerne hæfter sig blandt andet ved, at Greta Zimmer til bogen fortæller, at da hun vendte tilbage til tandlægeklinikken gav chefen alle fri resten af dagen, så de kunne deltage i fejringen af Japans overgivelse. Hun forlod straks klinikken sammen med sine kolleger.

Dette, mener forskerne, må være sket langt tidligere end ved 18-tiden.

Hverken hendes eller Mendonsas forklaringer stemmer overens med de skygger, der på billedet fortæller nøjagtig på hvilket tidspunkt, Alfred Eisenstaedt og Victor Jorgensen forevigede det kyssende par i mylderet af begejstrede new yorkere.

Så overbevist om, at det er ham, der er på billedet, er Mendonsa, at han i 1987 lagde sag an mod både Time og Life for at have bragt billedet uden at have fået hans tilladelse og dermed havde krænket hans privatliv. Time førte sagen til forbundsdomstolen, hvorefter Mendonsa opgav og trak sit sagsanlæg tilbage.

Nyt interview med Mendonsa, der fastholder, at han er den kyssende mariner:

Men hvem er parret så?

Det vides ikke med bestemthed, men – som forskerne udtrykker det – alle de mennesker, der er stået frem og har identificeret sig selv på det ikoniske foto, har givet deltaget i festlighederne og har sandsynligvis kysset en ukendt på gaden.

Alfred Eisenstaedt har flere gange fortalt om omstændighederne omkring optagelsen af det ikoniske billede. Blandt andet i et par bøger, hvor hans beretning ikke stemmer helt overens, og han, der døde i 1995, har ikke på noget tidspunkt nøjagtigt tidsfæstet sit berømte foto.

USA fejrer - i modsætning til f.eks. England - ikke officielt afslutningen på Anden Verdenskrig den 14. august, men først den 2. september, der var datoen da Japan formelt underskrev kapitulationen i 1945.

Som en krølle på halen på historien om det ikoniske foto og de mange skulpturer, der er lavet af situationen, kan nævnes, at motivet indtil flere gange har været under angreb fra feminister, der finder at billedet ikke skildrer andet end ren sex-chikane.

Dette skete blandt andet sidste år, da en statue af det kyssende par i en periode var opstillet i nærheden af den berømte Pegasus Bridge i Normandiet.

En fransk feminist-gruppe krævede, at statuen blev fjernet - hvilket ikke skete.

I en udtalelse fra gruppen hed det blandt andet:

”Soldaten kunne have moret sig sammen med kvinden, omfavnet hende og spurgt om han måtte kysse hende i ren glæde. Men nej. Han tog hårdt fat i hende med sine hænder og kyssede hende. Det var rent overfald.”

Samme kritik blev allerede i 2012 rejst af feminister i USA, men at der skulle være tale om et overfald afviste både Mendonsa og Zimmer.

I øvrigt udspinder der sig en lignende diskussion om identiteten på en mand, der spontant kaster sig ud i dans på gaden i Sydney i Australien, da budskabet om Japans overgivelse nåede kontinentet.

Billedet er hentet fra en film, der blev optaget af den australske afdeling af filmselskabet Movietone, og det har siden opnået berømmelse, som et symbol på afslutningen af Anden Verdenskrig, som denne blev oplevet på gaden i Australien.

Men hvem den dansende mand er, det vides ikke med sikkerhed. Ligesom tilfældet er med det kyssende par på Times Square er der adskillige bud på mandens identitet.

Sandsynligheden for, at der nogensinde bliver sat navne på de glade mennesker, der fejrede krigens afslutning, er ikke længere udpræget stor.