Fortsæt til indhold
Kultur

Interaktivt kort: Dengang Danmark rejste til guld og grønne skove

10 pct. af Danmarks befolkning drog i slutningen af det 19. og starten af det 20. århundrede til USA. På dette kort kan du se, hvor de og deres skandinaviske brødre tog hen.

4. juli.

Independence day.

Dagen, hvor USA for 239 år siden i 1776 opnåede uafhængighed fra Kongeriget Storbritannien.

Dagen, som hvert år bliver fejret i Rebild Bakker: En fest, der siges at være den største fejring af den amerikanske uafhængighed uden for USA.

Det er der en grund til.

På 70 år, fra 1850 til 1920, udvandrede knap 10 pct. af hele Danmarks befolkning til USA. Ca. 309.000 mennesker tog den dengang endog meget lange færd i håbet om lykke og frihed og bedre vilkår på den anden side af Atlanten.

For det var typisk fattige mennesker fra landet, der dengang tog turen. De havde hverken jord, gård eller fremtid, men ønsket om at give børnene bedre vilkår vejede tungt. 7 af 10 danske udvandrere var fra landbefolkningen, det vi i dag kalder udkanten.

Og så havde de heller ingen stemmeret før 1915.

”Folk, der bare var ansat som landarbejdere, havde ikke stemmeret. Der var et skub ud af Danmark, der handlede om mangel på jord og stemmeret og en tilværelse på samfundets bund, som for nogle i dårlige høstår betød fattiggården,” siger journalist Ole Sønnichsen, som bl.a. er forfatter til bogserien ”Rejsen til Amerika”, hvor bind 2 udkommer i september.

Alt det var skubbet ud af Danmark, forklarer Ole Sønnichsen.

Og så var der trækket fra USA: ”El Dorado”, ”Guds eget land”, ”Det forjættede land” lød det fra mange danske aviser, som havde modtaget breve fra de danske udvandrere.

Fra 1862 med introduktionen af Homestead Act’en, der gav alle gratis jord, blot de rejste langt nok mod vest og lovede at blive boende der, var en stor, gylden gulerod. Det var heller ikke blot en håndfuld jord, man kunne få. Act’en gav selvstændige farmere med familie ejendomsret til 160 acres eller lige knap 65 ha. Det svarer til cirka det dobbelte antal fodboldbaner.

”Der er gratis jord, der er stemmeret fra starten, og så er der, og det tror jeg ikke, man skal undervurdere, muligheden for at give ens børn en bedre fremtid. I dele af landet herskede en opbrudsstemning, som Danmark kun havde set mage til tilbage i Vikingetiden,” siger Ole Sønnichsen.

Ikke at det var let.

USA var ikke det guld-og-grønne-skove-scenarie, mange måske mente, de var blevet lovet. Første generations-udvandrere fik det hårdt.

”Det var et hårdt slid at bryde prærien. Men 2. og 3. generation klarede sig endnu bedre. Så drømmen om at skabe en bedre fremtid for børnene lykkedes,” siger Ole Sønnichsen.

Samtidig blev Danmark aflastet for et socialt problem, fortæller han:

”Man kan sige, at Danmark kom af med nogle, der kunne være blevet et problem. Og for Amerika betød det, at man fik nogle, der var med til at gøre prærien klar. Indvandrerne har haft en enorm betydning for, at USA kunne udvikle sig så hurtigt, som det gjorde. Danskerne spillede en enorm central rolle, fordi vi leverede så meget landbrugskraft.”

Det var ikke kun danskere, der udvandrede. Selvom 10 pct. lyder af meget, var der faktisk relativt få danske udvandrere, fordi den økonomiske situation i Danmark var bedre end i nogle af de omkringliggende lande.

Knap to mio. mennesker emigrerede således fra Norge og Sverige på flugt fra fattigdom og religiøs undertrykkelse eller i håbet om rigdom i Amerika. De to nationer var fra 1814 til 1905 én samlet union under samme flag, og det var deres udvandring, som udgjorde hoveddelen af den skandinaviske migration til Amerika.

Også fra Island og Finland strømmede folk over Atlanten i en emigration, der særligt tog fat efter 1880, hvor de store, dampdrevne oceanlinere holdt deres indtog.

I samme periode som de over 300.000 danskere drog til USA, strømmede hele 34 mio. europæere dertil, primært fra Storbritannien og Irland.

Men sat i en relativ kontekst var de 300.000 danskere faktisk rigtig meget. I forhold til Danmarks størrelse, lå Danmark på en fjerdeplads over procentvis udvandring, kun overgået af Irland, Norge og Sverige. Og mange af dem holdt kontakten til deres danske aner, selv lang tid efter de havde bosat sig i ”Det forjættede land”.

Det er grunden til, at vi i Danmark stadig fester i Rebild Bakker, og det er grunden til de stærke bånd, der traditionelt har været mellem USA og Danmark.

”Fordi de mennesker, der skabte Rebild-festerne, skabte en tradition for at blive ved at holde kontakten,” siger Ole Sønnichsen