Denne danske udvandrer er betydningsfuld - men kender du ham?
Jacob A. Riis udvandrede som 21-årig fra Ribe til Amerika på grund af ulykkelig kærlighed. Her blev han venner med Theodore Roosevelt og satte et afgørende præg på det amerikanske samfund.
Odense har H.C. Andersen, men Ribe har Jacob A. Riis. Navnet klinger måske ikke nær så velkendt i ørerne, men Jacob A. Riis er en af de mest betydningsfulde danske personer gennem tiderne.
Jacob A. Riis blev klar over, at ord ikke var tilstrækkelige og følte et behov for at kunne illustrere sine artikler, så han kunne dokumentere den elendighed, han så.
Han blev født i Ribe i 1849, og her forelskede han sig hovedkulds i Elisabeth Giørtz og friede til hende i 1869, men Elisabeths plejeforældre fandt ikke ham værdig, og Elisabeth afslog frieriet.
Som 21-årig udvandrede Jacob A. Riis til USA på grund af ulykkelig kærlighed og ankom til New York i 1870. De første år var meget hårde for den unge dansker, og han levede en del af tiden i fattigdom. Her erfarede han, hvordan forholdene, som de fattige levede under, var skyld i forbrydelse og kriminalitet.
Jacob A. Riis havde trods alt ikke opgivet håbet om at få Elisabeth, så han gav sig til at lære telegrafi, da han som udlært telegrafist ville kunne tjene tilstrækkeligt til at gifte sig. Elisabeth forlovede sig imidlertid med en premiereløjtnant i 1872, der dog døde af tuberkulose allerede to år efter. Elisabeth besluttede sig noget tid herefter for, at hun gerne ville gæste Jacob A. Riis, da han havde vist sin trofaste kærlighed og skrevet breve til hende al den tid, han havde boet i USA.
Jacob A. Riis var i mellemtiden blevet journalist og havde købt en avis. Den solgte han igen året efter for fem gange købesummen og tog hjem til Ribe og giftede sig med Elisabeth i 1876. Sammen rejste de atter tilbage til USA, hvor Jacob A. Riis arbejdede som kriminalreporter og skrev om New Yorks slumkvarterer.
New Yorks slum
Den store tilstrømning af indvandrere havde medført en overvældende boligmangel, og mange af immigranterne havde ikke råd til at rejse videre vestpå og blev hængende i New York.
Slummen med dens fattigdom og nød skabte problemer, men man tænkte ikke på, at det var slummiljøet, der skabte kriminaliteten. Som kriminalreporter blev Jacob A. Riis hver dag vidne til, hvad der foregik i lejekasernernes slum, og efterhånden nøjedes han ikke med blot at skrive om ulykker og forbrydelser, han forsøgte også at skildre de miljøer og sociale strukturer, som skabte forbrydelser, sygdom og ulykker. Han fremførte også det nye synspunkt, at socialforsorg og hjælp til fattige ikke skulle betragtes som almisse, men som en borgerrettighed.
Fotodokumentarisme og socialreformation
Jacob A. Riis blev klar over, at ord ikke var tilstrækkelige og følte et behov for at kunne illustrere sine artikler, så han kunne dokumentere den elendighed, han så. Derfor begyndte han at tage billeder af New Yorks slum, som samtidig blev verdens første eksempel på fotodokumentarisme. Billederne vakte stor opmærksomhed, og han begyndte at skrive bøger og holde foredrag om de sociale vilkår i New York.
I 1895 mødte Jacob A. Riis og politikeren Theodore Roosevelt hinanden. Det viste sig, at de havde samme syn på samfundsforholdene, og de fik et mangeårigt samarbejde om forbedring af de sociale forhold og knyttede et nært venskab, som varede livet ud.
Da Roosevelt blev præsident kaldte han Jacob A. Riis for ”New Yorks nyttigste borger”. Politikere begyndte at lytte til Riis' synspunkter, og hans bøger og artikler fik stor indflydelse på vedtagelsen af en ny landsdækkende lejelov i 1901.
I dag kan man ikke skrive socialhistorie i USA uden at komme ind på Jacob A. Riis' betydningsfulde og banebrydende arbejde.
Hans barndomshus ligger stadig i Sortebrødregade 3 i Ribe, og et af projekterne i Ribe lige nu er at rejse penge til at åbne et museum i huset.