Her drikkes øl, spilles kort og ses fodbold - sex er bandlyst

Søstrene af det Dyrebare blod.

Hedder den orden, som søstrene Anna Mirijam, Elizabeth-Wimbai, Anna Maria og priorinden Maria tilhører.

Og det vil de vedblive med.

Også selvom rammerne - klosteret Nordvanggaard i Birkerød i Nordsjælland - meget snart skiftes ud med andre.

Søstrene - der ikke må forveksles med nonner - har i mange år levet deres liv på den store gård, og de er de sidste fire ordenssøstre i Danmark.

Et liv, der rummer bøn flere gange om dagen, men også et almindeligt arbejde i samfundet uden for klosterets mure. Og en hverdag, hvor der også i ny og næ bliver drukket en kold øl til en indkøbt pizza fra den lokale, spillet kort, set fodbold og diskuteret hvem der nu skal tage opvasken. I klosteret spilles jodle-musik, der danses og grines.

Et liv helt uden fornøjelser ville ganske enkelt være for kedeligt, mener de fire søstre.

De mange facetter af de fire søstres liv skildres nu af Per Wennick i en ny dokumenterfilm, der får tv-premiere på DR1 den 7. juni.

Og det var sidste udkald, hvis der skulle laves en film om det unikke liv og miljø på Nordvanggaard.

Bygningerne var blevet alt for store til de fire og nu er de solgt til Rudersdal Kommune, der er i fuld gang med at indrette det til midlertidig indkvartering for flygtninge. De første ventes at flytte ind omkring 15. juni. Bygningen - der tidligere også har fungeret som plejehjem - er så stor, at der kan indrettes 50-60 værelser.

Rudersdal Kommune har givet 21 mio. kroner for bygningen, hvor de fire søstre kan blive boende i en afgrænset periode - indtil de finder et nyt sted.

Søster Anna Mirijam har til lokalavisen.dk i forbindelse med salget blandt andet udtalt:

"Pengene fra Nordvangsgård skal overføres til vores generalledelse i Rom, som for næsten 60 år siden købte Nordvanggaard. Pengene skal også bruges til at opbygge et sygehus og en skole i Sydsudan og til at købe et nyt hus her i Danmark."

Anna Mirjam er 43 år og oprindeligt fra Tyskland. Hun voksede op i en ganske almindelig protestantisk familie, men da hun kom på et katolsk gymnasium ændrede hendes syn på troen sig. Hun fik dog en uddannelse som bankrådgiver og havde en kæreste, men fandt ret hurtigt ud af, at hun hørte til i et kloster. Med sine 43 år er hun den yngste søster i ordnenen i hele Europa, hvor klostrene generelt kun har meget begrænset tilgang af unge nonner og søstre.

I forbindelse med Per Wennicks film siger hun om det ene af de tre løfter - lydighed, fattigdom og kyskhed - som hun og hendes medsøstre har aflagt:

"Jeg har ikke sex, hverken med mig selv eller med andre. Men det er ikke det samme som jeg har givet afkaldt på min seksualitet. Jeg har de samme følelser og drifter som andre kvinder, og det er for eksempel ikke forbudt at nyde følelsen af forelskelse."

Heller ikke de tre øvrige søstre, der medvirker i filmen, er af dansk herkomst.

Søstrene, der er mellem 43 og 85 år, er fra Tyskland, Østrig og Zimbabwe. De er endt i Danmark udsendt af ordenens hovedkvarter i Vatikanet i Rom.

Instruktøren Per Wennick havde inden han gik i gang med sin film lige som så mange andre temmelig mange fordomme omkring klosterlivet.

"Inden jeg fik i gang med filmen om "Søstrene af det Dyrebare Blod" havde jeg mine egne forudfattede meninger om, hvordan klosterlivet måtte være: Lukket. tungt, gråt, ensformigt, glædesløst.

Og så møder jeg fire åbne, livsglade, humoristiske, entusiastiske ordenssøstre, som man kun kan blive i godt humør af at være i selskab med," siger instruktøren.

Filmholdet har fulgt de fire søstre meget tæt og filmen skildrer deres liv fra tidlig morgen til sen aften med alt hvad det indebærer.

Der er optagelser af deres bøn, men også klip fra deres arbejdspladser, indkøbsture og en fritid, der - som instruktøren udtrykker det - også rummer fest og farver. Seerne følger også søstrene i audiens hos paven i Rom i 2014.