Cowboydere og indianere i HBO-serien "Banshee"
Tv-serie: Ulrich Thomsen redder æren for ”Banshee”, HBO-serien, der nu er gået ind i sin anden sæson. Og danskeren Ole Christian Madsen, der er optaget i den eksklusive klub af HBO-instruktører, forsvarer seriens pulp-univers.
Scenen sættes således:
En mand løslades efter mange års fængsel.
I New York opsøger han sin gamle kompagnon, den asiatiske transvestit, tatovør og it-ekspert med speciale i falske identiteter, men forbryderne er i hælene på ham, jager ham gennem byens gader, opsøger transvestitten, der må sprænge sin salon i luften, mens vor helt kører direkte til byen…