Barnebarn: Bedstefar ville have skudt mig
Ved et tilfælde opdagede hun en dyb familiehemmelighed - nu har hun udgivet bog
Det handler altsammen om den SS-officer, hvis uhyrlige gerninger hører til blandt nazi-tidens grusomste.
Amon Leopold Göth - leder af KZ-lejren Plaszow uden for Krakow i Polen.
Lejr-kommandanten, der blev skildret i Steven Spielbergs "Schindlers Liste", hvor man blandt andet ser ham stå på sin veranda om morgenen og skyde tilfældige jødiske fanger for sin fornøjelses skyld.
I filmen spilles han af skuespilleren Ralph Fiennes, der fik megen ros for sin skildring af SS-kommandanten. En skildring, der var skræmmende tæt på virkeligheden.
SE KLIP fra Schindlers Liste
Ligesom mange andre efterkommere af berygtede nazi-spidser og bødler, led - og lider - også hans efterkommere under visheden om, at deres mand, deres far eller bedstefar begik så ufattelige forbrydelser mod menneskeheden.
En speciel historie
I tilfældet Amon Göth er det en ganske speciel historie, men handler - ligesom i mange andre nazi-slægter - også om manglende vilje til at fortælle efterfølgende generationer sandheden.
Denne blev også skjult for den nu 43-årige tyske kvinde Jennifer Teege, der er frugten af et forhold mellem en tysk mor og en nigeriansk far.
Som ganske lille blev hun bortgivet af sin mor og levede de første syv år af sit liv på et børnehjem, inden hun blev adopteret.
Frem til 2008 levede hun i lykkelig uvidenhed om sin slægts historie.
Ingen kontakt til moren
Hun havde ingen kontakt med sin biologiske mor.
Og havde derfor, fortæller hun til Jyllands-Posten, ikke den ringeste anelse om, at der i 2002 blev skrevet en bog om moren, og at denne siden havde medvirket i to dokumentar-programmer.
"Jeg gik en dag på hovedbiblioteket i Hamburg, hvor jeg bor. Jeg ledte egentlig ikke efter en bestemt bog - jeg kiggede bare og faldt tilfældigvis over en bog, som jeg bladrede lidt i," siger Jennifer Teeger til Jyllands-Posten og hun fortsætter:
Sær fornemmelse
"Mens jeg bladrede i bogen fik jeg en sær fornemmelse, og det gik dels op for mig, at bogen handlede om min biologiske mor, Monika Hertwig, og at den afslørede, at SS-kommandanten Amon Göth var hendes far. Og altså min biologiske bedstefar."
Opdagelsen gjorde et meget voldsomt indtryk på hende, og hun havde i mange måneder overordentlig svært ved at tackle sit nære slægtskab med "Slagteren fra Palszow", som Adam Göth siden er blevet kaldt af overlevende fra Palszow, der iøvrigt ligger få kilometer fra udryddelseslejren ved Auschwitz-Birkenau.
Bedstefaren havde skudt hende
Hun skænkede heller ikke sin herkomst en tanke, da hun - inden hun blev gift og stadig bar efternavnet Göth - så Steven Spielbergs "Schindlers Liste", i hvilken Amon Göth spiller en central rolle.
Det er vigtigt for mig, at understrege, at det sidste ord i bogen er "håb". Det er budskabet i min bog. Kommer man ud for noget i retning af det, jeg blev konfronteret med, så er det meget vigtigt at leve med det - og ikke fornægte det. Gemme det væk. Eller skjule sandheden.Jennifer Teege - barnebarn af SS-kommandant Amon Göth.
Taget hendes etniske oprindelse og nazisternes opfattelse af, at også sorte var en underlegen race, der skulle udryddes i betragtning, indså hun, at hendes bedstefar uden at blinke ville have skudt hende alene på grund af hendes hudfarve.
Lang tids bearbejdelse
Jennifer Teege brugte mange måneder til at bearbejde sin opdagelse og det faktum, at familiens historie havde været skjult for hende. Men efter en længere periode i intensiv terapi rejste hun alene til Krakow, hvor hun besøgte mindesmærket ved Palszow.
"Jeg måtte ved selvsyn - ikke nok at høre og læse om det - se stedet. Og jeg måtte lægge blomster ved den store mindesten for at mindes de mange ofre," fortæller hun, der siden rejste til Israel, hvor hun mødte flere Holocaust-overlevere.
Dybt chokeret
Dybt chokeret over sin opdagelse søgte hun en eller anden form for forsoning med sin herkomst, men var i starten tynget af skyld og havde svært ved at se sine jødiske venner i øjnene.
Efter at have tumlet med sine tanker mere eller mindre alene i nogle år besluttede hun at skrive bogen om sin familie og det nære slægtskab med Amon Göth. I den forbindelse allierede hun sig med journalisten Nikola Sellmair.
"Jeg har ikke skrevet bogen så meget for min egen skyld. Ikke for at bearbejde det hele. Det gjorde jeg i mit terapi-forløb. Jeg skrev bogen, fordi jeg ville dele min meget usædvanlige historie med andre", siger hun til Jyllands-Posten.
SE VIDEO: Jennifer Teege fortæller om bogen
Bogen - "Amon - Mein Grossvater hatte mir erschossen" - er under nogen opsigt netop udkommet i Tyskland, og det ventes, at den vil blive udsendt i andre lande også.
Jeg var totalt i chock, da jeg fandt ud af det hele. Det føltes somom tæppet blev trukket væk under mig.Jennifer Teege
"Det er vigtigt for mig, at understrege, at det sidste ord i bogen er "håb". Det er budskabet i min bog. Kommer man ud for noget i retning af det, jeg blev konfronteret med, så er det meget vigtigt at leve med det - og ikke fornægte det. Ikke gemme det væk. Eller skjule sandheden."
Ikke den første
Og hun er - som nævnt - ikke den første Göth, der prøver at tackle den grumme familiearv.
Göths datter - Monika Hertwig - medvirkede allerede i 2002 i bogen "Ich muss doch meinen Vater lieben, oder?"
En stor del af denne bog handler om hendes mor (Jennifer Teeges bedstemor.red.) - Ruth Kalder Göth - der i mange år forgudede sin elsker og siden mand. Hun bakkede 100 pct. op omkring hans karriere i SS.
Men den dag det gik op for hende, hvad hendes mand bedrev af uhyrligheder i Plaszow, forlod hun ham og lærte aldrig at leve med hans ugerninger, som hun selv havde været så tæt på uden at forstå, hvad der skete.
Begik selvmord
I 1983 medvirkede hun i en Jon Blairs dokumentar om Oskar Schindler - kort tid derefter tog hun sit eget liv. Ude af stand til at leve videre med at have været så tæt på i tusindvis af mord på jøder og andre.
Op gennem sin opvækst havde Jennifer Teege tæt kontakt til bedstemoren, men hun nævnte aldrig sin mands ugerninger overfor barnebarnet. Heller ikke, at hun var stået frem i bogen om datteren og i dokumentar-filmen.
Også Monika Hertwig medvirkede i to dokumentarer.
Den første fokuserede på, hvordan man kan leve med så tung en familiearv, som efterkommerne efter Göth blev tvunget til.
Mødtes med offer
I dokumentaren mødes Monika Hertwig blandt andet med Helen Jonas-Rosenzweig, der arbejdede i Plaszow som hushjælp for Amon Göth.
De to mødtes efter nogen betænkelighed fra begge sider i Plaszow.
Endelig medvirkede hun i 2011 i endnu dokumentar sammen med en lang række efterkommere af naziledere og KZ-lejr-kommandanter med i tusindvis af menneskeliv på samvittigheden.
Hvor mange Amon Göth personligt dræbte som led i afstraffelse, eller fordi det morede ham, er uvist, men det anses for sandsynligt, at der under hans kommando døde mellem 10 og 15.000 i Plaszow.
Født i Østrig
Amon Göth blev født i Wien i Østrig, og allerede i 1930 meldte han sig ind i det østrigske naziparti. Samtidig meldte han sig begejstret til den østrigske forløber for Waffen SS.
Han steg hurtigt i graderne, efter at Østrig blev annekteret af Tyskland i 1938. Og da Anden Verdenskrig brød ud, gjorde han i al væsentlighed tjeneste i Polen, hvor han i februar 1943 fik til opgave at bygge koncentrationslejren ved Plaszow.
En måneds tid senere blev alle jøder i ghettoen i Krakow under ufattelige lidelser overført til lejren. Senere samme år tog lejren imod jøder fra ghettoen i Tarnow.
I 1944 blev han overflyttet til Berlin, og kort tid efter blev han arresteret og anklaget for at have stjålet jødisk ejendom, der tilhørte den tyske stat.
Desuden blev der - paradoksalt nok - sat spørgsmålstegn ved den barske måde, som han behandlede jøderne på i Plaszow.
Nazi-Tyskland var på vej mod opløsning og i stedet for at blive stedt for retten, blev han tvangsindlagt på et hospital for sindslidende. Og her blev han i maj 1945 arresteret af amerikanske soldater.
Besværlig henrettelse
Retssagen mod ham fandt sted i Polen, og efter at retten havde fundet ham skyldig i over 10.000 drab - mange af dem begået personligt - blev han dømt til døden ved hængning.
LÆS HELE dommen over ham her (på engelsk)
Henrettelsen fandt sted den 13. september 1946 tæt på Plaszow og var ikke ganske uproblematisk.
Rebet i galgen var for kort, og først i tredje forsøg lykkedes det at henrette ham.
Selv skulle Amon Göth ikke leve videre med sin skyld.
Men det skulle hans kone og hans datter.
Og siden hans barnebarn.