Nazi-bøddels døende datter bryder tavshed

De har netop spist til aften.

Den gamle kvinde har nydt dagen i selskab med sin datter og sine børnebørn, men føler sig efter middagen lidt utilpas og går tidligt i seng.

Næste morgen vil datteren vække sin 81-årige mor, men da hun kommer hen til sengen i gæsteværelset opdager hun, at moren er sovet stille ind i døden.

Datteren opsøger en lokal bedemand, der af gode grunde meget diskret - han kender end ikke den afdødes rette identitet - sørger for kremering.

Han bliver bedt om at opbevare urnen indtil videre - datteren ønsker at så mange familiemedlemmer som muligt skal overvære begravelsen.

Denne finder sted den 3. marts 1990 kl. 11.00 og urnen nedsættes i de ukendtes grav på en kirkegård lidt uden for Washington.

Den gamle kvinde, der blev begravet, bar fornavnet Hedwig.

Efternavnet var Höss.

Hun var gift med den berygtede kommandant i udryddelses-lejren i Auschwitz, Rudolf Höss, der den 18. april i 1947 blev henrettet ved hængning.

Symbolsk skete dette i nærheden af udryddelseslejrens gaskamre og lige over for hans tjenestebolig.

Galgen han blev hængt i står der stadig.

40 år i USA

Datteren - Brigitte Höss (døbt Inge-Brigitt.red) - lever stadig og bor sammen med en af sine sønner i en forstad til Washington, hvor hun har opholdt sig i de seneste omkring 40 år.

Det var hende, der sørgede for sin mors begravelse - noget hun indtil nu aldrig har fortalt offentligt.

Begravelsen var omgivet af så megen hemmeligheds-kræmmeri, fordi hun ikke ønskede at hverken begravelsen eller gravstedet skulle blive et tilløbsstykke for nynazister.

Familie-hemmeligheder afsløres

Disse og mange andre familiehemmeligheder afsløres og dokumenteres i forbindelse med den aktuelle udgivelse af bogen "Hanns og Rudolf - The True Story of the German Jew who tracked down and caught the Kommendant of Auschwitz" skrevet af den britiske journalist, forfatter og dokumentarist Thomas Harding.

Han har samtidig til Washington Post lavet et stort eksklusivt interview med Brigitte Höss, der i dag er 80 år og lider af uhelbredelig kræft.

(Link til Washington Post-interviewet nederst i denne artikel)

SE VIDEO: Thomas Harding om sin bog

Bogen handler egentlig om opsporingen og tilfangetagelsen af Rudolf Höss, men Thomas Harding har i forbindelse med sin research haft lange samtaler med flere medlemmer af Höss-familien.

Bryder et princip

Især med datteren Brigitte Höss, der under møderne med journalisten brød sit ellers stålsatte princip om aldrig at tale om hverken sin mor eller om sin far og dennes forbrydelser.

Lige siden 1947 har der været gisnet om, hvad der egentliig blev af Hedwig Höss, der i dag ligger begravet i de ukendtes grav på en kirkegård i udkanten af Washington blandt både kristne, jøder og muslimer.

Hendes skæbne diskuteres

Faktisk diskuteres hendes skæbne stadig livligt på nettet, men Thomas Harding gengiver nu Brigitte Höss' egen beretning om morens skæbne efter Det Tredje Riges totale sammenbrud og den efterfølgende krigsforbryder-proces i Nürnberg mod naziregimets spidser.

Inden det lykkedes de allierede at opspore Rudolf Höss, var Hedwig Höss tilbageholdt og blev afhørt i seks dage af englænderne.

Under disse forhør skulle hun angiveligt have oplyst, hvor hendes mand befandt sig.

Ofte i USA

Hun - der i modsætning til mange andre efterkommere af nazi-lederne bevarede sit efternavn - blev gift igen, og da hun i begyndelsen af 1960'erne begyndte at rejse til USA for at besøge sin datter i Washington, boede hun sammen med to af sine andre døtre i et hus i nærheden af Stuttgart i Tyskland.

Hun modtog i modsætning til andre soldater-enker ingen pension eller anden støtte fra den tyske stat, hvorfor tilværelsen i efterkrigsårene for hende og hendes fem børn kun handlede om at overleve.

Hun vidnede i 1965 i Auschwitz-processen i Frankfurt og holdt sig herefter langt fra offentlighedens søgelys og talte aldrig mere hverken om sin mand eller sin egen fortid.

I forlængelse af sin meget omfattende research til den nye bog oplyser Thomas Harding, at mens Brigitte i 40 år har boet en forstad til Washington, så bor tre af hendes søskende - Annegret, Hans Jürgen og Heidetraud - stadig i Tyskland.

En gang om året mødes Brigitte med søsteren Annegret i Florida.

En bror - Klaus - døde i Australien i 1980.

Fotomodel

Brigitte Höss skabte sig i årene efter krigen sig en karriere som fotomodel i Tyskland og Spanien. Hun blev gift og sammen med sin mand rejste hun - uden problemer - i 1973 til USA.

Hun blev skilt i 1983 og har siden været gift to gange.

I dag er hun igen fraskilt og bor sammen med en søn, der angiveligt ikke interesserer sig en døjt for sin families mørke historie.

Sit første interview

I forbindelse med udgivelsen af Thomas Hardings bog har hun også til Washington Post ladet sig interviewe af samme Harding.

Dette på betingelse af avisen ikke røber hendes opholdssted og det efternavn, hun siden giftede sig til.

Hun ønskede heller ikke at lade sig fotografere, men lånte fotografen en stribe ungdomsbilleder af sig selv.

Som hun siger til den journalisten og forfatteren:

"Jeg er stadig bange her i Washington. Der er mange jøder, og de hader stadig tyskerne. Det stopper aldrig."

Hun talte over sig

Hun arbejdede i mange år i en eksklusiv modeforrretning i Washington drevet af en jødisk kvinde, der ikke anede, hvem den blonde smukke tyske kvinde var.

Ikke før den aften, da Brigitte Höss under en festlighed havde fået lidt for meget at drikke.

Da fortalte hun sin chef, hvem hun var, men ud fra en opfattelse af, at hun ikke kunne bebrejdes sin fars forbrydelser, fik hendes afsløring ingen konsekvenser.

Når nogle spørger hende om, hvem hendes far var, så har altid kort svaret, at han døde på et tidspunkt under Den Anden Verdenskrig.

Til Thomas Harding fortæller hun - der blev født i 1933 - i sit første og eneste interview om sin barndom, da familien flyttede fra den ene koncentrations- og udryddelseslejr til den anden.

Om livet i Auschwitz

Hun fortæller også om livet i Auschwitz, hvor Höss-familien levede et liv i luksus i en bolig i udkanten af lejren, hvor mindst 1,1 millioner jøder, sigøjnere og andre uønskede systematisk blev myrdet i gaskamrene.

Selv om hun levede så tæt på rædslerne, fastholder hun, at det aldrig gik op for hende, hvad der egentlig foregik i udryddelseslejren.

I april 1945 flygtede hun sammen med familien til Nordtyskland, hvorfra der var planer om at rejse videre til Sydamerika.

Men familien blev opsporet af Hanns Alexander - Thomas Hardings grandonkel - og Rudolf Höss stillet til regnskab for sine forbrydelser.

Op gennem 1950'erne levede Brigitte Höss og hendes familie i total anonymitet i Tyskland.

Job som model

I slutningen af 1960'erne rejste hun til Spanien og arbejdede som model for modehuset Balenciaga.

Hun blev gift med en irsk-amerikaner og fortalte manden om sin baggrund, og de blev enige om aldrig hverken indbyrdes, overfor deres børn eller nogen anden at tale om denne.

Hendes mand var ingeniør og efter ophold i blandt andet Liberia, Grækenland, Iran og Vietnam endte familien i Washington i 1972.

Forsvarer sin far

Direkte adspurgt om sin berygtede far, siger hun til Thomas Harding:

"Han var den rareste mand i verden, og han var meget god ved os."

Hun forsvarer hans handlinger og fastholder, at han af blandt andre Heinrich Himmler og Adolf Eichmann blev tvunget til sine bestialske forbrydelser mod menneskeheden.

Hun - der aldrig har besøgt et Holocaust-museum - bestrider ikke, at nazisterne systematisk udryddede millioner af jøder, men hun sætter spørgsmåltegn ved antallet af myrdede jøder.

"Hvordan kan der være så mange efterkommere, hvis så mange blev dræbt?", spørger hun i interviewet til Washington Post.

Endelig konfronterede Thomas Harding hende med det faktum, at Rudolf Höss faktisk tilstod at være ansvarlig for drabet på mindst 1,1 millioner jøder.

Til det svarer hun, at han kun tilstod, fordi han blev tortureret af englænderne under de mange forhør.

Plaget barnebarn

Ikke alle medlemmer af Höss-familien har skjult deres baggrund.

Et barnebarn - Rainer Höss - der lever i USA, fandt som 12-årig ud af den grusomme sandhed om sin bedstefar, hvilket chokerede ham så voldsomt, at han stadig har store personlige vanskeligheder med at tackle sit liv, som han i adskillige interviews har delt med offentligheden.

Til nyhedsbureauet AP har han blandt andet udtalt:

"En gang en Höss altid en Höss. Om du er bedstefar eller barnebarn - skyldig er skyldig."

Han, der i dag stadig modtager psykolog-hjælp, forsøgte to gange som yngre - tynget af bedstefarens forbrydelser mod menneskeheden - at tage sit eget liv.

Han fordømmer i kraftige vendinger bedstefarens forbrydelser og har brugt en stor del af sit liv på at researche i Holocaust med fokus på bedstefarens forbrydelser.

Ville pisse på graven

Sammen med Thomas Harding har han besøgt Auschwitz og udtalte under det besøg blandt andet til journalisten:

"Hvis jeg vidste, hvor min bedstefars grav var, så ville jeg pisse på den."

Læs Thomas Hardings interview med Brigitte Höss i Washington Post:

Daughter of the commandant of Auschwitz leads a secret, quiet life