Efter massakre: Frygten bor i øjnene
Fotograf har opsøgt overlevende efter en af historiens værste civile nedslagtninger af uskyldige.
Få minutter efter at en bilbombe i Oslos centrum kl 15.25 blev bragt til sprængning, blev den chokerende nyhed spredt i norske medier og siden i medier i resten af Skandinavien og i det meste af verden.
7 mennesker blev dræbt og mindst 15 blev såret.
Længe var man overbeviste om, at Oslo var blevet ramt af international terrorisme.
Midt i nyhedsstrømmen indløb der ved 18-tiden en meddelelse om, at der havde fundet et skuddrama sted på socialdemokraternes sommerlejr for unge på Utøya i Oslofjorden.
Det kom frem, at en mand klædt som en politibetjent med koldt blod muligvis havde skudt flere unge.
Det havde han i høj grad.
På godt en halv time blev 67 unge brutalt myrdet. En deltager druknede og en anden styrtede i døden fra nogle klipper, da de - ligesom flere hundrede andre unge - desperat søgte at komme i sikkerhed. Et meget stort antal blev sårede - og mange af disse er invaliderede for livstid. Fysisk eller psykisk.
Overskygget af Oslo-bomben
I begyndelsen blev nyheden om skudepisoden overskygget af nyhederne om bombe-spængningen i Oslo, men gradvist gik det op for omverdenen, at skudepisoden på Utøya var en veritabel massakre. Langt, langt mere omfattende og grusom end først antaget.
Politiet og senere medierne blev klar over, at de to uhyggelige begivenheder hang sammen - at det var den samme gerningsmand, der stod bag begge angreb: Den 32-årige højreekstremist Anders Behring Breiviik.
Det var den 22. juli 2011 - og det er en dato, der siden står mejslet ind i enhver nordmands erindring.
Gerningsmanden blev erklæret tilregnelig på gerningstidspunktet og den 24. august sidste år idømt 21 års forvaring med en mulighed for løsladelse efter 10 års afsoning.
One Day in History
Blandt de mange hundrede norske - og siden internationale - mediefolk, der blev involveret i dækningen af den grusomme massakre på Utøya, var den nu 32-årige norske fotograf Andrea Gjestvang.
Nogle måneder efter massakren vendte hun tilbage til en lang række af de overlevende ofre og det blev til billedserien ”One Day in History”, som har udløst en lang række norske og udenlandske priser og hædersbevisninger.
Senest har et af billederne i serien givet hende titlen Årets Fotograf i Sony World Photography Awards-kåringen, der varetages af World Photography Organisation.
Til Jyllands-Posten fortæller Andrea Gjestvang, der bor i både Oslo og Berlin, at det især var i ugerne efter massakren, at hun var på banen. Efter massakren besluttede sig for at rejse rundt i Norge og fotografere overlevende unge i deres egne omgivelser.
Tænkte mere og mere over det
”Jeg begyndte at tænke mere og mere på alle de unge, der rundt omkring i landet bærer på denne oplevelse - og som må leve med den resten af livet”, siger hun og tilføjer, at medierne i stor udstrækning fokuserede på enkelt-skæbner.
Gjestvang ønskede at samle enkelthistorierne og skabe et større samlet billede.
Der er måske kommet en anden alvor ind i den norske samfundsdebat efter den 22. juli. Men samtidig har vi mennesker en tendens til meget hurtigt at vende tilbage til hverdagen. Jeg tror ikke jeg kan svare på, om Norge har ændret sig, men jeg ville ønske at jeg kunne.Andrea Gjestvang - fotograf
”Jeg ville ikke kun fokusere på dem, som blev hårdest ramt, dem der var mest synlige eller politisk aktive.
Alle, der var med på Utøya, lever med minder, som de færreste af os er i stand til at begribe. Ved at portrættere dem, ville jeg dels dokumentere hændelsen og dels lade de unge selv fortælle, hvordan deres hverdag har ændret sig”, siger hun og tilføjer, at hun som dokumentarfotograf har arbejdet meget med temaer, der handler om unge mennesker.
”Derfor var det umuligt ikke at tage fat på dette.”
Mødte 43 unge
I løbet af nogle måneder mødte hun de i alt 43 unge, der indgår i ”One Day in History”, som også er udkommet i bogform.
Andrea Gjestvang fandt frem til de unge ved at læse interviews i diverse aviser. Hun fulgte deres egne blogs og hun fandt flere gennem tips fra venner og bekendte. Hun tilstræbte at sprede sig så meget som muligt, hvad angik ofrenes hjemegn, deres baggrund, alder og personlige historie.
Nogle af dem, hun har portrætteret, er stadig politisk aktive mens andre bare var på Utøya på sommerlejr uden at have det helt store politiske engagement.
Norge efter massakren
Hvilket indtryk gjorde Utøya-massakren på dig? Har den ændret Norge?
”Jeg har mødt 43 unge, der overlevede på Utøya. Alligevel spurgte jeg hver eneste gang mig selv: Er dette virkelig sket? Har denne dag virkelig fundet sted? Det er stadig meget svært at fatte. Efter den 22. juli 2011 føltes det somom ingenting nogensinde ville blive det samme igen - både for mig personligt og for det norske samfund. Chokket, sorgen og medfølelsen var så stærk.
Der er måske kommet en anden alvor ind i den norske samfundsdebat efter den 22. juli. Men samtidig har vi mennesker en tendens til meget hurtigt at vende tilbage til hverdagen. Jeg tror ikke, at jeg kan svare på, om Norge har ændret sig. Men jeg ville ønske, at jeg kunne.”
Andrea Gjestvang er 32 år og har arbejdet som fotograf i adskillige år ligesom hun har modtaget et hav af nationale og internationale priser. Læs hendes imponerende CV her.
Udholdenhed og utilgængelighed
Er der et gennemgående træk i dit arbejde?
”Indholdsmæssigt skildrer mit arbejde ofte udholdenhed, mennesker i utilgængelige tilstande og omgivelser - fra det hverdagsagtige til de ekstreme hændelser”, siger hun og tilføjer, at arbejdet går langsomt og at det driver en ”ud af komfort-zonen”.
”For at få det til at virke, er jeg nødt til at trænge dybt ind i de hændelser og temaer, som præger vores tid. Jeg må opbygge en relation og skabe gensidig tillid til de mennesker, som jeg møder, siger Andrea Gjestvang til Jyllands-Posten og slutter:
”Jeg ønsker at konfrontere vigtige og vanskelige temaer i samtiden igennem en følsom og respektfuld tilnærmelse og dermed give tiden vi lever i et alternativt perspektiv.”