Sverigesdansker: Danmark kæmper for retten til at krænke

Politisk korrekte svenskere - politisk ukorrekte danskere.

Det fyger med beskyldninger på tværs af Øresund, og de senere år ses flere og flere eksempler på misforståelser og holdningsforskelle med vores skandinaviske broderfolk mod øst, når det kommer til emner som feminisme, racisme og politisk korrekthed.

Senest var det Jakob Martin Strids børnebog "Mustafas kiosk", der satte gemytterne i kog.

Pludselig debat om racisme

Det svenske forlag Kabusa endte i sidste uge med at trække bogen tilbage og give en undskyldning efter et heftigt stormvejr fra svenske læsere, som opfattede bogen som racistisk og stødende.

Bogen blev udgivet i Sverige i 2002, og det er ikke sikkert, hvorfor bogen pludselig skabte mediedebat. En svensk folkekirkepræst, Karin Långström Vinge, skrev torsdag på sin blog, at hun var blevet gjort opmærksom på den racistiske børnebog af den muslimske blogger, Cherin Awad.

Karin Vinge og Cherin Awad opfordrede derfor begge til, at man ringede til forlaget og skulle spørge dem, om de havde det godt med at have udgivet en fremmedfjendsk bog.

Andre teorier har lydt på, at en generel racisme- og indvandrerdebat havde været årsag til, at bogen kom i mediernes søgelys. Blandt andet på grund politikeren Omar Mustafa, som måtte forlade Socialdemokraterne i utide.

Tintin-hæfte blev fjernet

Strid har selv kaldt tilbagetrækningen idiotisk, mens danskere, svenskere - og nordmænd - diskuterer videre på facebook. Både tilbagetrækningen og generelle kulturforskelle på danskere og svenskere.

"Få venligst bogen fjernet fra biblioteket og hvor den ellers kan findes, ellers anmelder jeg jer til justitiekansleren for hetz mod befolkningsgruppe," lyder en svenskers kommentar, mens andre svenskere og danskere kalder det idiotisk og humorforladt, at bogen er blevet trukket tilbage.

Sidste efterår blev "Tintin i Congo" trukket ned fra bibliotekshylderne, fordi en bibliotekar anså bogen for racistisk, hvilket satte en mediestorm i gang, som endte med, at Tintin-hæftet kom tilbage på biblioteket.

De politisk korrekte svenskere er blevet en til en dansk medieføljeton. Men hvorfor reagerer danskere og svenskere så forskelligt, når det kommer til politisk korrekthed?

Stereotype opfattelser

"Man er mere opmærksom på, om man krænker minoriteter i Sverige. Og forlaget Kabusa har, så vidt jeg ved, en venstreorienteret profil, og derfor ville de ikke have det her siddende på sig."

Sådan forklarer Drude Dahlerup tilbagetrækningen af "Mustafas kiosk". Hun har boet i Sverige siden 1998 og er professor ved Stockholms Universitet.

Drude Dahlerup mener, at både danskere og svenskere har tendens til at skære befolkninger for meget over en kam, når de taler om hinanden.

Danskerne vil gerne se svenskerne som overkorrekte, mens svenskerne ser danskerne som nogen, der synes, at det er sjovt at krænke minoriteter. Når danske medier skriver, at nogle svenskere kæmper for brug det kønsneutrale "hen" i stedet for "han" eller "hun", er lige så mange svenskere imod, fortæller hun.

Men selv tager hun svenskernes parti i flere spørgsmål.

"Når man siger, at Sverige er politisk korrekt - hvad er det så at være politisk ukorrekt? Er det retten til at krænke andre mennesker? I den offentlige samtale er der en anstændighedsgrænse i Sverige, som Danmark har overskredet."

Utænkeligt i Sverige

Drude Dahlerup forklarer, at man i Sverige ser forskelligt på at have ytringsfrihed i juridisk forstand. Og på at sige det, man har sagt på kroen efter 10 øl, i en offentlig debat:

"Der er ting, man siger i Danmark, som ville være utænkeligt i Sverige. Der er ingen her, der ville gå ud at sige som Lars Hedegaard, at muslimer voldtager deres døtre eller som Jesper Langballe, at muslimer slår deres døtre ihjel. Det vil jeg ikke kalde nærtagende. Danmark lukker hvad som helst lort ud i det offentlige rum."

Det kunne du slet ikke forestille dig, at en svensk politiker sagde?

"Nej, det er helt umuligt. Jeg kalder det almindelig anstændighed. Det handler om, hvad man siger om minoriteter og om kvinder.

Når man diskuterer ytringsfrihed i Sverige er det mere en etisk debat. Man kæmper ikke for retten til at krænke. I Danmark skal staten beskytte dem, der vil krænke minoriteter. Ytringsfriheden handler jo om, at folk har ret til at kritisere magten. Nu har man vendt den om i Danmark. Nu skal man have politibeskyttelse og retten til at sige, at muslimer voldtager deres døtre."

Balanceret humor

Jakob Martin Strid fik sidste år Kronprinsparrets Kulturpris, hvor blandt andet "Mustafas Kiosk" var nævnt, og med begrundelsen, at hans historier var "et underfundigt blik for tidens væsentlige temaer [der] kombinerer klogskab med en sommetider fandenivoldsk og altid varm humor".

Hvad tror du, der gør, at de trækker den tilbage i Sverige, og at den formentlig aldrig bliver trukket tilbage i Danmark?

"Nogle kritikere mener, at er er nogle negative stereotyper af muslimske mænd i bogen. Strid siger, at det er lavet kærligt og humoristisk, og så videre, og så er spørgsmålet, hvor grænsen ligger der."

I diskussioner om at gøre grin med minoriteter bruges der ofte det argument, at det bryder tabuer og virker inkluderende for dem, der bliver gjort grin med.

"Det er absolut en balancegang. For jeg synes for eksempel, at DR2-serien "Det slører stadig" er pragtfuld. Men hvis man stiller sig op og siger, at muslimer voldtager deres børn, er det jo ikke sjovt."

Er det bedre, at minoriteten selv gør grin med sig selv, end at det kommer udefra?

"Det er der ikke nogen tvivl om. Lige som sexistiske vittigheder måske er bedre, hvis kvinderne selv fortæller dem. Så er det ikke krænkende på samme måde."

Hvad mener du? Er svenskerne nærtagende eller er danskerne for grove?