Politiker: Nogle kom aldrig ud

Møller er søn af en oberst, begge hans forældre var konservative medlemmer af Folketinget, og han var ikke langhåret.

Især fordi det var »upraktisk ad helvede til«, som han udtrykker det.

Ikke desto mindre mener han, at 68-oprøret har ført meget godt med sig. Især opgøret med det autoritetstro samfund.

»Til en vis grænse kan jeg godt lide, at der er autoriteter. Men jeg har selv sat stor pris på, at der blev lyttet til mig, uanset om man kun var menig. Det er noget med frihed under ansvar. Man skal have respekt for dem, der er klogere end én selv, men man man skal også kunne blande sig.«

Helge Adam Møller forbinder dog også 1968 med en fed gang flipperi.

»Generelt mener jeg, at der var meget positivt ved 1968, men det gik nok lidt hurtigt og var lidt flippet. Og der var nogle, der aldrig kom ud af flipperiet.«

Styrelsesloven

Det nuværende medlem af Folketingets præsidium peger på sin jomfrutale i Folketinget i 1977. Han var ordfører på et lovforslag om universiteternes styrelseslov, som gik ud på, at det teknisk-administrative personale ved de højere læreanstalter skulle have større indflydelse på undervisningen.

»Det handlede om, at TAP'erne skulle have lige så stor indflydelse på læseplanerne som professorerne. Det var alligevel for meget af det gode, så jeg drog den sammenligning, at man så også måtte indføre, at betjentene og rengøringspersonalet i Folketinget skulle have lige så megen indflydelse på lovene, som de 179 medlemmer havde.«

Han er ikke sikker på , om lovforslaget blev vedtaget.

»Så vidt jeg husker, lykkedes det at få det forpurret,« bemærker han.