Når en hæler fører dagbog
Landsretten stadfæstede dommen fra Københavns Byret: Eva Møller-Kristensen er skyldig i hæleri af grov karakter. Familiens irske ven blev frifundet.
Det er fredag formiddag, og klokken er fem minutter i ni. Bogtyvens enke og familiens irske ven står i Østre Landsrets store sal A. De taler roligt og smilende med hinanden. De er stadig i samme båd.
Ti minutter senere skiller vandene. Dommene er afsagt, og den irske ven kan give sin beskikkede forsvarer et kæmpeknus. Han er frifundet. Bogtyvens enke derimod er kendt skyldig i alle forhold, og når man hører begrundelsen, må man formode, at hun resten af sit liv bander over, at hun førte dagbog:
»Landsretten finder efter dagbogsnotaternes indhold det ubetænkeligt at lægge til grund, at Eva Møller-Kristensen havde fuldt kendskab til salgenes karakter, og at hun vidste eller bestemt formodede, at bøger og kobberstik hidrørte fra en strafbar lovovertrædelse.«
Således endte historien om forskningsbibliotekaren Frede Møller-Kristensen, som fra slutningen af 1960'erne frem til 1978 fiskede den ene kostbare, antikke bog efter den anden ud af magasinerne på Det Kongelige Bibliotek og puttede dem ned i mappen til guldøllene, som han var kendt for at drikke mange af på vejen hjem til Espergærde.
Først 20 år efter begyndte han og hustruen med hjælp fra deres søn Thomas, svigerdatteren Silke Albrecht og deres irske ven at sælge ud af den stjålne samling via internationale auktionshuse.
Frede Møller-Kristensen døde i februar 2003 og slap dermed for straf, men overlod til gengæld historiens dårlige slutning til hustru og børn.
Den irske ven blev frikendt på et hængende hår. To af dommerne ville stadfæste byrettens dom om fængselsstraf. De hæftede sig især ved, at ireren og hans søster blev lovet 200.000 kr., hvis de solgte 43 bøger via auktionshuset Swann's i New York.
Det burde efter de to dommeres mening havde vakt hans mistanke om, at noget var galt. Fire dommere mente imidlertid, at ireren ikke havde grund til at betvivle Frede Møller-Kristensens forklaring om, at bøgerne stammede fra en afdød samler ved navn Werner Jacobsen.
Da den frifundne irer stod i Bredgade efter domsafsigelsen og blev spurgt, hvad indtryk sagen havde gjort på ham, svarede han, at det var den frygteligste periode i hans liv. Og så tilføjede han med et bredt smil:
»Og hvis du kommer med nogle bøger og spørger, om jeg vil sælge dem for dig, er svaret: Nej!«
Søger benådning
Der var ingen uenighed hos dommerne om Eva Møller-Kristensens skyld. Der var derimod uenighed om, hvorvidt anklagemyndigheden skulle have deres ønske opfyldt om forlængelse af fængselsstraffen fra tre til tre og et halvt år.
Tre dommere mente ja, tre mente nej på grund af hendes høje alder. Man landede derfor på at lade det blive ved de tre år. I øvrigt blev Eva Møller-Kristensen løsladt i går.
Efter varetægtsfængslingen siden november sidste år har hun 14 måneder fængselsstraf tilbage, men hendes forsvarer, advokat Merethe Stagetorn vil søge om benådning for den sidste periode.
Kan miste alt
Ved byrettens dom blev Eva Møller-Kristensens ejendom på Aurikelvej i Espergærde samt nogle ratepensions- og indekskonti konfiskeret.
Det er nu ændret til, at man konfiskerer i alt 623.613 kroner, men lader ejendom og pensionsopsparinger urørt. Begge dele er nemlig betalt gennem årene med legale midler, dvs. Frede og Eva Møller-Kristensens lønindtægter.
Det er imidlertid stadig et åbent spørgsmål, hvor længe Eva Møller-Kristensen får lov at beholde hus og indestående på sine bankkonti.
Kammeradvokaten har nemlig på Det Kongelige Biblioteks vegne krævet en erstatning for de tabte bøger på 11 mio. kroner. Det skal afgøres ved en civilretssag.
Klenodier efterlyses
Der mangler endnu et kapitel i historien om det største bogtyveri i nyere tid, og det kan blive meget langt. Det handler om at få nogle - helst alle - 77 solgte bøger tilbage til Danmarks nationalbibliotek.
Allerede i sommer udleverede auktionshusene Christie's i London og Swann Galleries i New York navnene på de fleste købere til dansk politi. Men da køberne i mange tilfælde er antikvarboghandlere, er bøgerne for længst videresolgt, mange af dem til private samlere. Endnu har man ikke fundet en eneste.
Det Kongelige Bibliotek arbejder ihærdigt på at opspore sine bøger. Det er en meget kompliceret sag, bl.a. fordi forskellige lande har forskellig jura på dette område. Der forestår et både langvarigt og omkostningsfyldt arbejde.
Direktør Erland Kolding Nielsen havde ingen kommentarer i går. Men i begyndelsen af januar afleverer han en redegørelse om hele tyverisagen til Kulturministeren.