Perfektionisten

Det første Lars H.U.G. gør, da vi ankommer til Café Hovedtelegrafen med udsigt over København, er at få styr på sine basale behov.

Han kommer tit på caféen og styrer hjemmevant ud i køkkenet og overtaler under stor råben og grinen kokken til at lave ham en særlig frokosttallerken. Det er dagens første måltid.

»Jeg skal også lige sætte den her til vask,« siger han og finder strøm til sin mobiltelefons oplader i baren.

Nokia-telefonen model 5510 er den søgende kunstners livline til det almindelige samfund. Han forsøger at leve et enkelt liv uden for mange forpligtelser, og hvis det var muligt, ville den ene dag tage den næste.

»Jeg prøver at leve på den måde, men det er frustrerende, fordi vi lever i et samfund, der er bygget på tal og kalendere. Når jeg ringer til mine såkaldte kunstnervenner, har de travlt og skal tjene nogle penge. Der er hele tiden et eller andet, der gør, at vi ikke bare tager en spontan øl eller rejser til Grækenland i morgen,« siger Lars H.U.G.

Han er selv fanget af forpligtelser over for børn, familie, venner og nu også en ny plade - hans første i syv år.

Det er bl.a. derfor, der skal strøm på mobilen. Lars H.U.G. er et engageret menneske og involveret i alle aspekter af albummet, ''Save Me From This Rock'n'Roll''. Og her kort før udgivelsen er der livlig mobiltrafik for at tjekke de sidste ændringer af CD-omslag, noget med en særlig hjemmeside og kontakt til pressen.

Ny retning

Den travle mand sætter sig ved hjørnebordet. Hans hår stikker ud under en kasket, skjorten er lyseblå, og det gråsprængte skæg minder lige om, at Lars H.U.G. fylder 50 år til september.

Han er ikke alene far til en lille dreng, hans voksne datter har også gjort ham til morfar.

»Jeg er stolt over, at min datter i en alder af 19 år har valgt at blive mor, hvor mange andre vælger abort. Og jeg er stolt over at være blevet morfar i et samfund, hvor man næsten skal være flov over at blive gammel. Selv om det er en uundgåelig ting,« siger han.

Foran ham ligger papir og fire tuschpenne, som musikeren og kunstmaleren tegner med under interviewet.

Han var sidst pladeaktuel i 1996, da den jazzede og engelsksprogede ''Kiss & Hug From A Happy Boy'' sendte ham i en ny overraskende musikalsk retning. Væk var de danske ord, den modernistiske rock og den udgave af Lars H.U.G., der var med til at gøre 1980'erne mere interessante.

''Save Me From This Rock'n'Roll'' åbner et nyt kapitel og er trods titlen et ganske rocket album, der låner stemninger fra country, westcoastmusik og den pop, som altid har ligget godt til hans søgende og flyvske stemme.

Det har taget små tre år at få de nye sange gjort klar til udgivelse, og det er længe selv for en perfektionist.

»Den måde, jeg arbejder på, er en slags produktudvikling. Jeg indspiller sangene i 50 eller 100 udgaver med forskellige musikere,« siger han og giver en del af forklaringen på, hvorfor credits-listen på pladeomslaget er blevet så lang.

Unge musikere

Op mod 70 musikere har givet lyd fra sig under den lange proces, der begyndte i 2000, da Lars H.U.G. skrev de nye sange og lavede demo-indspilninger med nogle unge, ukendte musikere.

»Jeg valgte selvfølgelig de unge, fordi de var offervillige, åbne for ideer, imødekommende og ikke var blevet fanget i en masse holdninger til rigtig og forkert. Jeg havde den gulerod, at de syntes, det var spændende at arbejde med sådan en som mig. Det eneste, jeg kunne tilbyde dem, var mad, transport og et superfedt studie. Der ville kun blive udbetalt løn, hvis indspilningerne blev brugt til noget,« siger Lars H.U.G. om et projekt, der begyndte uden deadline.

»Jeg ved, at jeg er omstændelig. Jeg anede ikke, om en sang skulle det ene eller andet, så vi spillede bare.«

Omstændelig er et mildt ord, når man taler med musikere og pladefolk om Lars H.U.G. Det er inspirerende, men sjældent en smertefri oplevelse at være i studiet med ham. Selv siger han, at det handler om at prøve alle muligheder for at opnå den bedste løsning.

»Jeg kan godt lide, at man gør de ting, der bliver foreslået, i stedet for bare at have en mening, om det er rigtigt eller forkert. Alle de meninger forstyrrer, når man arbejder.«

Bestemmer selv

Tjeneren stiller en tallerken med fiskefrikadeller, stegt rogn, rugbrød og remoulade foran Lars H.U.G., der lægger tuschen og begynder at spise.

De 11 sange fra demostudiet havde en klang, der fik H.U.G. og pladeselskab til at planlægge en tur til USA og en amerikansk producer. Men terrorangrebet på New York 11. september 2001 kom i vejen, Lars H.U.G. blev hjemme, og man sammensatte en kvartet til lejligheden med bl.a. Tim Christensen og Kashmirs Henrik Lindstrand.

»Vi indspillede ''Waiting For The Winter'', der ikke kom med på pladen. Det er et ældre nummer, og det blev fedt, lidt Crosby, Stills, Nash & Young-agtigt. Vi lavede grundbånd til ''City Drive'' og det blev i sidste ende rigtigt godt og kan høres på pladen. Vi lavede også ''Trippin'' i en optempo-udgave, jeg havde store forventninger til, men den version fungerede ikke.«

Er det altid dig, der siger fra, når noget ikke fungerer, eller mærker du på de andre, når musikken ikke swinger?

»Det er begge dele, men hvem er mest kompetent til at udtale sig om sine egne ting? Det synes jeg jo, jeg er. Jeg har oplevet mange gange, at folk har andre meninger end mig, men jeg føler mig kompetent til at bestemme, hvad der skal med på min plade, og jeg kan også tage ansvaret for at vælge noget fra, selv om andre synes, det er godt.«

Bliver ved

Lars H.U.G. fortæller, at samarbejdet med Tim Christensen-holdet sluttede under indspilningen af sangen ''Pray''.

»Det var et godt hold, men jeg kunne ikke drive dem til vanvid, måske fordi de i forvejen var etablerede - for professionelle. Vi havde lavet gode versioner af ''Pray'', men det blødte ikke ud af ørerne. Det var vist Henrik Lindstrand, der spurgte: "Hvad vil du egentlig med din musik?" Jeg svarede, at hvis jeg vidste det, sad vi ikke her. Han var topfrustreret, fordi jeg hele tiden gik i ring og ændrede holdning. Men sangen fungerede ikke.«

I den slags situationer kan man ikke få Lars H.U.G. til at stoppe. Tværtimod.

»Jeg er lidt skizofren. Jeg ved, hvad jeg vil, men jeg mener, at hvis du ved, hvad du vil, så skal du ikke gøre det. Jeg vil gerne have, at musikken fortæller, hvor vi skal gå hen. Jeg tror på, at musikken lever imellem det, som instrumenterne spiller.«

Lars H.U.G. fik overtalt musikerne til et forsøg mere:

»De var ikke meget for det. Jeg kunne mærke, at H.U.G-lagen (udtales i stil med jetlag, red.) var ved at indtræde.«

Den sidste optagelse kom tæt på det ønskede, men der var noget galt med omkvædet. Løsningen blev ifølge Lars H.U.G., at man klippede versene fra denne optagelse sammen med omkvædene fra en session indspillet på et helt andet tidspunkt med co-produceren Oli Poulsen.

Slider musikere op

Indspilningen af ''Pray'' er typisk for Lars H.U.G.s måde at arbejde på. Han klipper og klistrer i musikken og presser musikerne til at yde noget særligt.

Tim Christensens kvartet er langt fra det første hold, han har slidt på. Som produceren Nikolaj Foss siger:

»Prøv at lægge mærke til på CD'erne, at det i høj grad er nye folk, der er med hver gang. Mange er blevet slidt op efter én plade med Lars.«

Nikolaj Foss, der har været med til at skabe rammerne for det nye album, mener dog i sidste ende, at Lars H.U.G.s drive er en positiv drift.

»Mange andre musikere er magelige. Forskellen på ham og de andre er, at de er musikere, og han er kunstner. Så kort kan det siges. Når man er kunstner, er det i alt, man foretager sig.«

Nogle af de musikere, der i lang tid var tæt på Lars H.U.G., var det hold på seks-otte personer, han brugte på hitpladerne ''Kysser Himlen Farvel'' (1987), ''Kopy'' (1989) og ''Blidt Over Dig'' (1992).

Produceren og guitaristen Finn Verwohlt var sammen med Hilmer Hassig H.U.G.s vicesherif (H.U.G.s udtryk!) i 10 år. Verwohlt siger i dag, at »det er højeksplosivt at arbejde med Lars. Man griner højt og råber vanvittigt højt. Det går hurtigt, selv om det tager lang tid. Der bliver knoklet, og hver en sten bliver vendt ti gang. Man kan som musiker ikke bare betjene ham og hæve sin hyre. Man skal være gjort af et bestemt stof for at kunne klare det. Jeg havde lysten og kunne bevare overblikket.«

Finn Verwohlt, der i dag i høj grad har valgt musikken fra for at arbejde som lærer, peger på sammenhængen mellem H.U.G.s to kunstneriske udtryksformer.

»Lars er billedkunstner, og sådan arbejder han også som musiker. Tvivlen skal prøves hele tiden, og man kommer langt ud. Det er hårdt både fysisk og psykisk. Ikke mindst for Lars. Han bruger sig selv op.«

Når andre musikere frivilligt indvilliger i at lege med Lars H.U.G., skyldes det ikke kun masochisme, men også at de er klar over, at han kan få dem til at blive bedre.

»Jeg oplevede, at manden kunne få noget ud af musikere, som de ikke på egen hånd kunne få ud. Karisma er en del af det. Jeg har lært mange ledelsesmæssige ting af H.U.G. Han motiverede folk. Det var ikke med pisk, men han opfordrede folk til lige at gå det skridt ekstra,« fortæller Bo Astrup, der spillede med H.U.G. i 1980'erne. Astrup er i dag IT-chef.

Lukker ørerne

Fiskefrikadellerne forsvinder langsomt fra Lars H.U.G.s tallerken.

Han er i godt humør, talende, grinende og anderledes afslappet end den aften for et par uger siden, da han skulle præsentere sange fra det nye album for familie, venner og musikere.

Han havde lånt festsalen hos KFUM&K i det indre København og var nervøs, så det kunne ses.

Mens CD'en spillede, blev der vist gamle smalfilm, og Lars H.U.G. fremførte udvalgte sange på akustisk guitar med hjælp fra guitaristen Rolf Hansen og sangeren Søren Sko.

At spille guitar er ikke noget, Lars H.U.G. gør for sjov skyld. Det er hårdt arbejde, og han fortæller, at han ikke er i stand til at spille sine gamle sange. Musikkens tekniske side interesserer ham ikke.

»Jeg er nødt til at lukke ørerne og ikke modtage nogen form for lærdom. Ellers bliver jeg kvalt i teknik og håndværksmæssig kunnen, og så drukner min musik.«

Hører du noget, som traditionelle musikere ikke hører?

»Det er jeg bange for. Man påstod, at jeg var ordblind på ørerne. Jeg gik tre år på ordblindeinstituttet, fra jeg var 16 til 19 år. Jeg kunne ikke høre forskel på lydene: På e og i eller o og u. Jeg kunne ikke koordinere lydene, når jeg skulle stave.«

Han siger, at han som autodidakt musiker også mangler et musikalsk sprog, men bliver hjulpet af computeren, hvor han kan se lydene på skærmen.

Elsker jazz

Det er stort set kun, når Lars H.U.G. indspiller plader, at han hører musik. Måske kan han høre en sjov radiostation, når han er på rejse. Men ikke noget med at samle på CD'er og gøre sig klog på nye trends, selv om han godt kan lide musik og især den jazz, som han voksede op med i hjemmet i Sorgenfri, hvor faren spillede jazzplader og kunne pifte alle soli.

»Det var Erroll Garner, Count Basie, Ella Fitzgerald. Min far tog mig med til Louis Armstrong-koncert,« fortæller sangeren, der har prøvet at leve sin jazzpassion helt ud ved at synge f.eks. George Gershwin-klassikere med RadioUnderholdningsOrkestret.

»Det er en fornøjelse at synge andres musik. Det er sjovt at synge f.eks. ''Come Fly With Me'', der har et genialt arrangement, hvor man bliver løftet op af det store bigband. Man bliver glad i låget,« siger han.

Forsvinder igen

Mobiltelefonen har fået ny strøm og skal til at have travlt.

Når ''Save Me From This Rock'n'Roll'' er sendt ud i verden, venter et projekt, der med garanti også bliver hektisk for hovedpersonen og de involverede.

Allerede inden pladen var færdig, sagde H.U.G. ja til en række koncerter. Han skal bl.a. spille på Roskilde Festival og være med på Grøn Koncertturnéen.

Men han har endnu ikke samlet et band eller gjort en sætliste klar. En ting er dog sikker; man skal ikke forvente genhør med hele H.U.G.s bagkatalog.

Når koncertvirksomheden så er forbi, checker Lars H.U.G. højst sandsynligt ud igen uden at efterlade en besked.

Måske for at gribe sine malerpensler, tage på rejse, besøge familie og venner eller runde stamcaféerne. Eller bare være til stede.

»Andre bliver tilfredsstillede af at være en del af det offentlige rum. Jeg sætter pris på at kunne trække mig tilbage, lave almindelige ting og tale med almindelige mennesker. At være som alle andre.«

peter.schollert@jp.dk

niels.pedersen@jp.dk

''Save Me From This Rock'n'Roll'' (EMI-Medley) udkommer den 2. maj.