Annonce
Kultur

Krigsbørn

Günter Grass beskæftiger sig i sin nyeste roman med et tabu fra Anden Verdenskrig. Men, understreger dagens kronikør, også herhjemme har vi et tabu i forbindelse med krigen, og det er de mange krigsbørn, der i dag er i 60 års-alderen

Günter Grass har med sin nye roman mindet om et tabu i efterkrigshistorien. Mindet om hvordan tyskere flygtede for den fremrykkende russiske hær og om hvordan mange døde, da 'Wilhelm Gustloff' blev sænket i Østersøen.

Hans roman udløser også spørgsmålet: Findes der lignende tabu i Danmark? Er der spørgsmål vi ikke bryder os om? Svaret er ja.

I dagens Danmark lever stadig mennesker, som gennem et langt liv har følt en dyb skam ved deres far. Mennesker som aldrig har turdet fortælle hvem han var. Mennesker som aldrig har fået at vide hvem han var. Mennesker som myndighederne har nægtet adgang til arkivoplysninger om hvem deres far var. Disse mennesker er i dag omkring tresårsalderen, og de har levet deres liv i skyggen af et ødelæggende tabu.

Født blev de i Danmark under besættelsen af en dansk mor, men deres far var tysk soldat eller tysk embedsmand. I de første besættelsesår - da Nazitysklands sejre slog den danske samarbejdsregering med forbavselse og beundring - blev den slags romancer hilst med smil. Men da Nazitysklands nederlag tegnede stadig klarere, blev de kærlighedsforbindelser forhadte og farlige.

"Tyskertøs" blev et af de værste skældsord under og efter besættelsen. Det var sammensat af det nedladende 'tøs' og den nationalisme, som blev en vigtig del af modstanden mod besættelsesmagten. Ordet betegnede altså ikke en pige fra Tyskland, men en dansk pige, der frivilligt ledsagede en tysker.

Når ledsagelsen så endte med sex - og det kunne enhver fantasere sig til, når man lurede på en dansk kvinde i kjole og en tysk soldat med kasket og langskaftede støvler - så pirrrede det den offentlige mening. Sådan noget svineri!

I juni 1942 skrev modstandsbladet Frit Danmark: "Hvis så endda tøsernes adfærd kun gik ud over dem selv, men følgerne af disse forhold bærer desværre frugt i uhyggelig grad. Denne yngel kommer vi andre til at forsørge, for med den mangel på moral tøserne i dag afslører, tør det ikke forventes, at de vil underholde sig selv og deres afkom."

De nyfødte børn blev ikke bare gjort til et økonomisk problem, men først og fremmest til et moralsk. Med foragt blev de nyfødte børn betegnet som "yngel". Modstandsbladet delte åbenbart nazisternes blods-ideologi, at børn arvede synden fra deres far. Alt om retssikkerhed og kærlighed blev glemt i modstandsbladet, og længe efter krigen blev der skreget "tyskerunger" efter børnene.

Mange i Danmark mente at "tyskertøserne" begik landsforræderi ved at forelske sig i en mand, der var klædt i tysk uniform. Her var noget man kunne enes om. "Tyskertøser" blev jaget gennem gaderne, tøjet flået af dem og de blev tvangsklippet da freden skulle fejres i maj 1945.

At deres kærlighedsforhold havde medført børn - det var det værste. Og det bedste for den offentlige mening; den slags kunne mobilisere forargelse.

"Lad Tyskland beholde sit helteafkom'' lød overskriften på en artikel i det illegale blad De Frie Danske i april 1945. Artiklen foreslog i lighed med andre illegale blade, at denne "drageyngel" skulle sendes til Tyskland, så det "fra sin spæde alder (kunne) vænne sig til livet i ormegården." Selv om denne mulighed principielt var på tale i det danske justitsministerium, blev det aldrig overvejet reelt.

I 1994 udgav historikeren Anette Warring sin skelsættende bog "Tyskerpiger - under besættelse og retsopgør". Lotte Tarp skrev sin erindringsbog "Det sku' nødig hedde sig", og Arne Øland udsendte sidste år "Horeunger og helligdage - tyskerbørns beretninger".

Anette Warring har ud fra Justitministeriets opgørelser opgjort antallet af krigsbørn født under besættelsen til 5579. Det er det officielle tal; Warring betegner det som et absolut minimum. Arne Øland mener at tallet nok ligger omkring 12000.

På trods af disse bøger og avisartikler er faderskabet for det enkelte krigsbarn forblevet en tung skam og tabu. Noget man gør meget for at holde hemmeligt.

I 1996 fandt disse "børn" sammen og har i dag Danske Krigsbørns Forening at støtte sig til. Den udgiver medlemsbladet Rødder og kan findes på nettet på www.krigsboern.dk


Efter Anden Verdenskrig troede mange og alle håbede vel, at fremtiden ville blive fredelig. Sandheden blev anderledes; krige blev atter benyttet og grusomheder blev gentaget. Med krigene fulgte det der kunne være krigens modsætning: Børnefødsler.

Den norske socialantropolog Kai Grieg mener, at mindst en halv million børn i verden er såkaldte krigsbørn, dvs. børn af udenlandske soldater eller embedsmænd og lokale kvinder. Nogle bliver født som følge af voldtægt andre som resultat af kærlighedsforhold mellem to der i krigsskuespillet måske står på hver sin side, men som i deres eget langt større spil står på samme side. På kærlighedens side.

Selv om disse børn har mærket moderkærlighed, så er de blevet sat udenfor samfundet. Mødrenes skamfølelse og angst for social fordømmelse var årsag til at mange hemmeligholdt, at barnets far havde kæmpet på den forkerte side, på taberens side.

Når sandheden om faderskabet slap ud blev disse børn krigens næste ofre. Selv om børnene intet ansvar havde for fædrenes krig, så blev de forhånet og forfulgt.

Endnu kan vi i medmenneskelighed nå at tale om og undskylde fortidens behandling af disse børn.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce
Bolig
Danmarks svar på San Francisco: På toppen af alting bor borgparret fra Vejle
Ægtepar har adopteret middelalderstilen, siden de for halvandet år siden flyttede ind i Vejles nok mest specielle "borghus" med ”katakomber”, buer og hvælvinger. 
Se flere
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her